Højsangen 7
1 Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,
Aw angraeng canu, na buen ih khokpanai hoiah kawkruk maw nam cuk! Na khoknawk loe ban tok sah kop kami mah sak ih atho kaom thlung baktiah oh.
2 dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;
Na laelung loe aqai angbuet luet misurtui boengloeng baktiah oh moe, na kaeng loe lili pawk mah takui ih cangqui baktiah oh.
3 dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,
Na tahnunawk loe caa kangphae tasuk caa hnik baktiah oh.
4 din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus,
Na tahnong loe tasaino hoiah sak ih imsang baktiah oh; na mik loe Bath Rabbim khongkha taeng ih, Heshbon tuili baktiah oh moe, na hnah loe Damaska bangah anghae Lebanon ih imsang hoiah anghmong.
5 Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.
Na lu loe Karmel mae baktiah oh moe, na sam loe amling hup; siangpahrang loe pakhui ih sam mah zaeng caeng boeh.
6 Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
Aw tlangai, nang loe ka poek nawm hanah kawkruk maw krang na hoih moe, palung hanah na kap!
7 Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.
Na somsanghaih loe ungsikung baktiah oh, na tahnunawk loe kangbom misurthaih baktiah oh.
8 Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,
Ungsikung pongah ka dawh tahang moe, tanghangnawk to ka khaeh han, tiah ka thuih; na tahnu loe kangbom misurthaih baktih, nang hah ih takhi loe hmuihoih epal thaih baktiah om nasoe;
9 din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.
na pakha loe ka tlangai hanah kahoih koek misurtui ah oh, misurtui loe ka tlangai khaeah long moe, amzaita hoiah ka-iip kaminawk ih pahni ah long pae.
10 Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.
Kai loe ka tlangai hanah ni ka oh, anih koehhaih loe ka nuiah oh.
11 Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;
Ka tlangai, angzo ah, taw ah caeh hoi si; avangnawk thungah qumhto om hoi si.
12 Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.
Khawnthaw ah angthawk hoi si loe, misur takha ah caeh hoi si; misurkung tadok vai, apawk boeh vai, pomegranat thingthai kung doeh tadok tacawt boeh vai, tito khen hoi si! To ahmuen ah kang palunghaih kang paek han.
13 Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.
Mandrak thingkung hoiah hmuihoih to amsong, caak kahoih congca athaih kangquem hoi kangtha to tlangai nang hanah, kaimacae ih khongkha taengah kang suek pae.
