Højsangen 6

1 Hvor er din Ven gået hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har din ven vendt sig hen? Vi vil søge ham med dig.

Kuo ʻalu ki fē ho ʻofaʻanga, ʻa koe ʻoku hoihoifua ʻi he kau fefine kotoa pē? Kuo ʻalu ki fē ʻaia ʻoku ke ʻofa ai? Koeʻuhi ke tau kumi ia mo koe.

2 Min Ven gik ned i sin Have, ti lBalsambedene, for at vogte sin Hjord i Haverne og sanke Liljer.

Kuo ʻalu hifo ʻa hoku ʻofaʻanga ki heʻene ngoue, ki he potu ngoue ʻoe ngaahi kakala, ke ne kai ʻi he ngoue, mo ne toli ʻae ngaahi lile.

3 Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt Liljer.

‌ʻOku ʻo hoku ʻofaʻanga ʻa au, pea ʻoku ʻoʻoku ʻa hoku ʻofaʻanga: ʻoku ne kai ʻi he lotolotonga ʻoe ngaahi lile.

4 Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som Hære under Banner.

ʻOku ke hoihoifua, ʻa koe ʻoku ou ʻofa ai, ʻo hangē ko Telisa, pea matamatalelei ʻo hangē ko Selūsalema, pea manavahēʻia ʻo hangē ko e matatau mo ʻenau ngaahi fuka.

5 Vend dine Øjne fra mig, de forvirrer mig så! Dit Hår er som en Gedeflok, bølgende ned fra Gilead.

Ke ʻoua naʻa sio mai ho mata kiate au he ʻoku ou vaivai ai: ʻoku tatau ho louʻulu mo e fanga kosi ʻoku fafanga ʻi Kiliati.

6 dine Tænder som en Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;

‌ʻOku tatau ho kaunifo mo e fanga sipi ʻoku ʻalu hake mei he kaukauʻi, he ʻoku taki ʻuhiua ʻa honau ʻuhiki, pea ʻoku ʻikai ke paʻa ha taha ʻi ai.

7 din Tinding er et bristet Granatæble bag ved dit Slør.

‌ʻOku tatau ho manifinifihanga mo e konga pomikanite ʻoku fakalilo ʻaki ho louʻulu.

8 Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsindstyve, på Terner er der ej Tal.

‌ʻOku ai ʻae tuʻi fefine ʻe toko onongofulu, mo e sinifu ʻe toko valungofulu, mo e kau tāupoʻou taʻefaʻalaua.

9 Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders eneste, hun, sin Moders Kælebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af Dronninger og Medhustruer Hyldest.

Ka ʻoku taha pe ʻa ʻeku lupe, ʻa ʻeku haohaoa, ko e taʻahine pe taha ia ʻa ʻene faʻē, pea ko e pele ʻaʻana naʻa ne fanauʻi ia. Naʻe mamata ki ai ʻae ngaahi ʻofefine ʻonau fakaongolelei ia, pea naʻa mo e ngaahi tuʻi fefine mo e sinifu foki kuo nau lea fakamālō ki ai.

10 Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Månen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?

Ko hai eni ʻoku hā mai ʻo hangē ko e pongipongi, ʻoku fakaʻofoʻofa ʻo hangē ko e māhina, ʻoku ulo ʻo hangē ko e laʻā, pea manavahēʻia ʻo hangē ko e matatau mo ʻenau ngaahi fuka.

11 Jeg gik ned i Nøddehaven for at se, hvor det grønnes i Dale for at se, om Vintræet skød, om Granattræet nu stod i Blomst.

Ne u ʻalu hifo ki he ngoue natimeki ke u mamata ki he ngaahi fua ʻoe ʻakau ʻi he teleʻa, koeʻuhi ke u ʻilo pe ʻoku tupu lelei ʻae vaine, pea fatakau ʻae ngaahi pomikanite.

12 Før jeg vidste af det, satte min Sjæl mig på mit ædle Folks Vogne.

Pea ʻiloange kuo fakafokifā naʻe puna hoku laumālie, ʻo hangē ha taha kuo heka ki he ngaahi saliote ʻo ʻAminatipa.

13 Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, så vi kan se dig!"Hvad vil I se på Sulamit, mens Sværddansen trædes?"

Ke ke tafoki mai, tafoki mai, ʻE fefine Sulami; tafoki mai, tafoki mai, ka mau mamata kiate koe. Ko e hā ʻoku mou fie mamata ai ki he fefine Sulami? Ke mau mamata ʻo hangē ko e kau taha ʻae matatau ʻe ua.