Højsangen 6

1 Hvor er din Ven gået hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har din ven vendt sig hen? Vi vil søge ham med dig.

Napuinaw thung dawk a mei kahawipoung e ka tawncanu, nange na pahren e teh nâ e hmuen koe maw a cei vai. Kaimouh ni nang hoi reirei tawng hanelah, nange pahren e teh, namaw na kâceihlinghlang roi tie hah dei haw.

2 Min Ven gik ned i sin Have, ti lBalsambedene, for at vogte sin Hjord i Haverne og sanke Liljer.

Ka pahren teh, a pawnaw cat vaiteh, lili peinaw ka la han a titeh, takha thung hmuitui onae koe lah a cei toe.

3 Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt Liljer.

Ka pahren hanelah kai teh ka o. Ka pahren hai kai hanelah ao. Ayawn dawk ka pouh e lah ao.

4 Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som Hære under Banner.

Ka pahren e ka tawncanu, nang teh Tirzah kho patetlah na mei ahawi. Jerusalem kho patetlah ngai ao. Taran kâtuknae koe e patetlah taki kawi lah na o.

5 Vend dine Øjne fra mig, de forvirrer mig så! Dit Hår er som en Gedeflok, bølgende ned fra Gilead.

Nange na mit teh, kai koehoi alouklah kangvawi leih. Ahnimouh ni kai teh na tâ toe. Nange na san teh, Gilead mon hoi ka kum e hmaehu patetlah ao.

6 dine Tænder som en Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;

Nange na hânaw teh tui pâhluknae koehoi ka luen e tuhu patetlah ao. Buet touh hai kahmat hoeh. Kamphei e dueng doeh a khe awh.

7 din Tinding er et bristet Granatæble bag ved dit Slør.

Na minhmai ramuknae thung kaawm e na tangboungnaw teh talepaw tangawntangai hoi a kâvan.

8 Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsindstyve, på Terner er der ej Tal.

Siangpahrang napui 60, a yu ado lah 80, touklek thai hoeh e tanglakacuemnaw ao.

9 Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders eneste, hun, sin Moders Kælebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af Dronninger og Medhustruer Hyldest.

Kaie bakhu, kaie ka kuep e, buet touh dueng doeh kaawm. Ahni ka khe e manu ni a pahren poung e lah ao. Tanglanaw ni ahni hah a hmu teh, yawhawi a poe awh. Siangpahrangnu hoi a yudonaw ni hai ahni teh a pholen awh.

10 Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Månen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?

Thapa patetlah ahawi teh, kanî patetlah a sei teh, tarankâtuknae koe e patetlah taki hanlah na o. Amom patetlah ngaihawi laihoi ka khen e teh apimaw.

11 Jeg gik ned i Nøddehaven for at se, hvor det grønnes i Dale for at se, om Vintræet skød, om Granattræet nu stod i Blomst.

Kai teh misurkung roung hai a roung hoeh hai, Tale a pei hoi a pei hoeh e hai panue hanelah, ka khetyawt hanelah takha koe ka cei.

12 Før jeg vidste af det, satte min Sjæl mig på mit ædle Folks Vogne.

Kai ka panue hoehnahlan vah, ka muitha teh, Aminadab leng dawk kâcuie patetlah ao.

13 Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, så vi kan se dig!"Hvad vil I se på Sulamit, mens Sværddansen trædes?"

Oe Sulammit, bout tho haw. Kaimouh ni nang teh na hmu thai nahanelah bout tho haw. Bout tho haw. Sulammit dawk bang hno maw a hmu awh han vai. Ransahu bokhni touh e patetlah a hmu awh han.