Højsangen 6
1 Hvor er din Ven gået hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har din ven vendt sig hen? Vi vil søge ham med dig.
Aw nongpatanawk boih thungah kranghoih koek nang, na tlangai loe naah maw caeh ving boeh? Anih to kang pakrong pae o thai hanah, na tlangai loe nabangah maw loklam amkhraeng ving boeh?
2 Min Ven gik ned i sin Have, ti lBalsambedene, for at vogte sin Hjord i Haverne og sanke Liljer.
Ka tlangai loe hmuihoih iihkhun ohhaih ahmuen ah, takha thungah tuu to toep moe, lili pawknawk tamuet hanah, angmah ih takha thungah caeh tathuk boeh.
3 Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt Liljer.
Kai loe ka tlangai ih ni, ka tlangai doeh kai ih ni; anih loe lili pawknawk salakah tuu to pacah.
4 Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som Hære under Banner.
Aw ka tlangai, nang loe Tirzah baktiah, krang na hoih, Jerusalem baktiah palung han akap moe, thacak pazawkhaih kahni sin misatuh kami ih mikhmai baktiah zitthoh.
5 Vend dine Øjne fra mig, de forvirrer mig så! Dit Hår er som en Gedeflok, bølgende ned fra Gilead.
Kai khae hoiah na mik to paqoi ving ah, nihcae mah kai ang pazawk o boeh; na sam loe Gilead mae nui ih maeh baktiah oh.
6 dine Tænder som en Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;
Na haanawk loe tui amhluk pacoengah angzo, caa kak maeto doeh om ai, caa hnetto kasah boih tuu baktiah oh.
7 din Tinding er et bristet Granatæble bag ved dit Slør.
Na lupataeh taeng ih naalaking loe pomegranat buhmaeh thingthai ahap baktiah oh.
8 Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsindstyve, på Terner er der ej Tal.
Siangpahrang loe zu qui tarukto, zula qui tazetto pacoengah, tangla cuem kroeklaek ai tawn cadoeh!
9 Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders eneste, hun, sin Moders Kælebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af Dronninger og Medhustruer Hyldest.
Kai ih pahuu, maeto khue ka tawnh ih coek koi om ai kami, nang loe amno mah maeto khue tawnh ih kami, nang cunkung mah palung koek ih canu ah na oh. Tanglanawk mah nang ang hnuk o naah, tahamhoihaih kami, tiah ang kawk o; ue, siangpahrang zunawk hoi zulanawk mah doeh nang to ang pakoeh o.
10 Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Månen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?
Khrah baktih kamdueng, ni baktiah ka-aang, thacak pazawkhaih kahni sin misatuh kami baktiah zitthoh moe, akhawnbang khodai baktiah aang kami loe mi aa?
11 Jeg gik ned i Nøddehaven for at se, hvor det grønnes i Dale for at se, om Vintræet skød, om Granattræet nu stod i Blomst.
Kai loe azawn ih thingthainawk to khet hanah, misurkung tadok tacawt boeh maw, pomegranat buhmaeh kung tadok tacawt boeh maw, tiah khet hanah, takha thungah ka caeh tathuk.
12 Før jeg vidste af det, satte min Sjæl mig på mit ædle Folks Vogne.
To kawng to ka panoek ai naah, ka hinghaih mah, Amminadib ih hrang lakoknawk baktiah ang sak.
13 Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, så vi kan se dig!"Hvad vil I se på Sulamit, mens Sværddansen trædes?"
Aw Shulam kami, amlaem let ah, amlaem let ah; nang kang danh o thai hanah, amlaem let ah, amlaem let ah. Tangla ih lok Tipongah misatuh kami abu kamkhueng hnetto ohhaih ahmuen ah hnawhaih khet baktih toengah, Shulam kami to na khet o han loe?
