Højsangen 2
1 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje
I am a rose of Sharon, a lily of the valleys.
2 Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
As a lily among thorns, so is my love among the daughters.
3 Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
As an apple-tree among the trees of the wood, so is my beloved among the sons. Under its shadow I delighted to sit, and its fruit was sweet to my taste.
4 Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.
He hath brought me to the banqueting-house, and his banner over me is love.
5 Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.
'Stay ye me with dainties, refresh me with apples; for I am love-sick.'
6 Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.
Let his left hand be under my head, and his right hand embrace me.
7 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
'I adjure you, O daughters of Jerusalem, by the gazelles, and by the hinds of the field, that ye awaken not, nor stir up love, until it please.'
8 Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.
Hark! my beloved! behold, he cometh, leaping upon the mountains, skipping upon the hills.
9 Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.
My beloved is like a gazelle or a young hart; behold, he standeth behind our wall, he looketh in through the windows, he peereth through the lattice.
10 Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!
My beloved spoke, and said unto me: 'Rise up, my love, my fair one, and come away.
11 Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
For, lo, the winter is past, the rain is over and gone;
12 Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;
The flowers appear on the earth; the time of singing is come, and the voice of the turtle is heard in our land;
13 Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,
The fig-tree putteth forth her green figs, and the vines in blossom give forth their fragrance. Arise, my love, my fair one, and come away.
14 min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.
O my dove, that art in the clefts of the rock, in the covert of the cliff, let me see thy countenance, let me hear thy voice; for sweet is thy voice, and thy countenance is comely.'
15 Fang os de Ræve, de Ræve små, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!
'Take us the foxes, the little foxes, that spoil the vineyards; for our vineyards are in blossom.'
16 Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;
My beloved is mine, and I am his, that feedeth among the lilies.
17 til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!
Until the day breathe, and the shadows flee away, turn, my beloved, and be thou like a gazelle or a young hart upon the mountains of spices.
