Romerne 9
1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd,
Истину говорим тако ми Христа, не лажем, то ми сведочи савест моја Духом Светим:
2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
Да ми је врло жао и срце ме моје боли без престанка;
3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
Јер бих желео да ја сам будем одлучен од Христа за браћу своју која су ми род по телу,
4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
Која су Израиљци, којих је посинаштво и слава, и завет и закон, и богомољство, и обећања;
5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
Којих су и оци, и од којих је Христос по телу, који је над свима, Бог благословен ва век. Амин. (aiōn g165)
6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
А није могуће да реч Божија прође: јер нису сви Израиљци који су од Израиља;
7 ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig."
Нити су сви деца који су семе Авраамово, него у Исаку, рече, назваће ти се семе.
8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
То јест, нису оно деца Божија што су по телу деца, него деца обећања примају се за семе.
9 Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."
Јер је ово реч обећања: У ово време доћи ћу и у Саре ће бити син.
10 Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
Не само, пак, она него и Ревека, кад затрудне од самог Исака, оца нашег.
11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
Јер још док се деца не беху родила, ни учинила добра ни зла, да остане Божија наредба по избору,
12 sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,""
Не за дела, него Оног ради који позива рече јој се: Већи ће служити мањем,
13 som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."
Као што стоји написано: Јаков ми омиле, а на Исава омрзох.
14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
Шта ћемо, дакле, на то рећи? Еда ли је неправда у Бога? Боже сачувај!
15 Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over."
Јер Мојсију говори: Кога ћу помиловати, помиловаћу, и на кога ћу се смиловати, смиловаћу се.
16 Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
Тако, дакле, нити стоји до оног који хоће, ни до оног који трчи, него до Бога који помилује.
17 Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden."
Јер писмо говори Фараону: Зато те исто подигох да на теби покажем силу своју, и да се разгласи име моје по свој земљи.
18 Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
Тако, дакле, кога хоће милује, а кога хоће отврдоглави.
19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod?
Рећи ћеш ми: Зашто нас још криви? Јер ко се може супротити вољи Његовој?
20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?
А ко си ти, о човече! Да противно одговараш Богу? Еда ли рукотворина говори мастору свом: Зашто си ме тако начинио?
21 Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
Или зар лончар нема власти над калом да од једне гуке начини један суд за част а други за срамоту?
22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
А кад хтеде Бог да покаже гнев свој и да објави силу своју, поднесе с великим трпљењем судове гнева који су приправљени за погибао.
23 også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
И да покаже богатство славе своје на судима милости које приправи за славу;
24 Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger,
Које нас и дозва не само од Јевреја него и од незнабожаца,
25 som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;
Као што и у Јосији говори: Назваћу народ својим који није мој народ, и нељубазницу љубазницом.
26 og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."
И биће на месту, где им се рече: Ви нисте мој народ; тамо ће се назвати синови Бога Живога.
27 Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.
А Исаија виче за Израиља: Ако буде број синова Израиљевих као песак морски, остатак ће се спасти.
28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden."
Јер ће Он извршити реч своју, и наскоро ће извршити по правди, да, испуниће Господ наскоро реч своју на земљи.
29 Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra."
И као што прорече Исаија: Да нам није Господ Саваот оставио семена, онда бисмо били као Содом и Гомор.
30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;
Шта ћемо, дакле, рећи? Да незнабошци који не тражише правде докучише правду, али правду од вере.
31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov.
А Израиљ тражећи закон правде не докучи закон правде.
32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. De stødte an på Anstødsstenen,
Зашто? Јер не тражи из вере него из дела закона; јер се спотакоше на камен спотицања,
33 som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
Као што стоји написано: Ево мећем у Сиону камен спотицања и стену саблазни; и који га год верује неће се постидети.
