Romerne 9
1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd,
Ibagak ti kinapudno gapu kenni Cristo. Saanak nga agulbod ken makipagpaneknek kaniak ti konsensiak iti Espiritu Santo,
2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
nga addaanak iti nakaro a ladingit ken saan nga agsarsardeng a panaas iti pusok.
3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
Ta mabalin a kalikagumak a mailunod ken maisinaak manipud kenni Cristo a para kadagiti kakabsatko a lallaki, dagiti nagtaud iti pulik segun iti lasag.
4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
Israelitada. Naamponda, naaddaanda iti dayag, dagiti tulag, ti sagut iti linteg, ti panagdayaw iti Dios, ken dagiti karkari.
5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
Kaputotan ida dagiti kapuonan iti iyaay ni Cristo no maipapan iti lasag—isuna a Dios iti amin. Maidaydayaw koma isuna iti agnanayon. Amen. (aiōn g165)
6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
Ngem kasla saan a nagballigi dagiti karkari ti Dios. Ta pudno a saan nga amin iti Israel ti maibilang iti Israel.
7 ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig."
Kasta met a pudno a saan nga amin a kaputotan ni Abraham ket annakna. Ngem, “Ni Isaac ti gapuna a maawaganto dagiti kaputotam.”
8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
Dayta ket, saan nga annak ti Dios dagiti annak iti lasag. Ngem dagiti annak ti kari ket maibilang a kaputotan.
9 Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."
Ta daytoy ti sao ti kari: “Umayakto iti daytoy a tiempo, ken maikkanto iti anak a lalaki ni Sara.”
10 Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
Saan laeng a daytoy, ngem kalpasan met a nagsikug ni Rebecca babaen iti maysa a lalaki, ti amatayo a ni Isaac—
11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
ta saan pay a naipasngay dagiti ubbing ken saanpay a nakaaramid iti aniaman a naimbag wenno dakes, tapno mapasamak ti panggep ti Dios segun iti panangpilina, saan a gapu kadagiti ar-aramid, ngem gapu kenkuana a mangay-ayab—
12 sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,""
naibaga kenkuana, “Pagserbianto ti inauna ti inaudi.”
13 som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."
Dayta ket kas iti naisurat: “Inayatko ni Jacob, ngem ginurak ni Esau.”
14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
Ania ngarud iti makunatayo? Adda kadi kinakillo iti Dios? Awan koma.
15 Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over."
Gapu ta kinunana kenni Moises, “Kaasiakto ti kaasiak, ken makipagriknaakto iti pakipagriknaak.”
16 Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
Ngarud, saan a gapu kenkuana a makin pagayatan, wenno gapu kenkuana nga agtartaray, ngem gapu iti Dios, a manangngaasi.
17 Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden."
Ta kuna iti Nasantoan a Surat kenni Faraon, “Binangonka gapu iti daytoy a panggep, tapno maiparangarangko ti pannakabalinko kenka, ken tapno maiwaragawag ti naganko iti sangalubongan.”
18 Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
Ngarud, kaasian ti Dios iti kayatna a kaasian, ken pagbalinenna a natangken ti ulo ti kayatna a patangkenen.
19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod?
Ket ibagayonto kaniak, “Apay nga adda pay laeng ti masarakanna a biddut? Ta adda kadi iti nakasupring iti pagayatanna?”
20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?
Ngem sika a tao, siasinoka a sumungbat maibusor iti Dios? Ibaga kadi ti nadamili iti nangdamili kenkuana, “Apay nga inaramidnak a kastoy?”
21 Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
Awan kadi karbengan ti agdamdamili a mangusar iti daga tapno agaramid iti pagkargaan para iti naisangsangayan a pakausaran manipud iti isu met laeng a daga, ken sabali a pagkargaan a mausar iti inaldaw?
22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
No ngay ti Dios, a situtulok a mangipakita iti pungtot ken mangipakaammo iti pannakabalinna, inan-anusanna nga inibturan dagiti pagkargaan ti pungtot a naisagana a pangdadael?
23 også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
No ngay inaramidna daytoy tapno ipakaammona dagiti kinabaknang ti dayagna nga adda kadagiti pagkargaan ti asi, nga insagananan para iti dayag?
24 Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger,
No ngay inaramidna met daytoy a maipaay kadatayo nga inayabanna, saan laeng a manipud kadagiti Judio, ngem manipud met kadagiti Hentil?
25 som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;
Kas kunana met iti Libro ni Oseas: “Awagakto a tattaok dagiti saanko a tattao, ken ti ay-ayatenna a saan a maay-ayat.
26 og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."
Ket mapasamakto dayta iti lugar a nakaibagaan kadakuada, 'Saan a dakayo dagiti tattaok,' maawagandanto sadiay nga 'annak ti sibibiag a Dios.”'
27 Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.
Ipukkaw ni Isaias maipapan iti Israel, “No ti bilang dagiti annak ti Israel ket kas iti darat ti baybay, dagitinto laeng mabati iti maisalakan.
28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden."
Ta asidegen nga ipatungpalto ti Apo ti saona ditoy lubong
29 Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra."
Ken kas iti imbaga ni Isaias idi, “No saan a nangibati ti Apo a Mannakabalin-Amin iti kaputotan para kadatayo, nagbalintayo koma a kas iti Sodoma, ken nagbalintayo koma a kas iti Gomorra.
30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;
Ania ngarud iti makunatayo? A dagiti Hentil, a saan a mangsursurot iti kinalinteg, nagun-odda iti kinalinteg, ti kinalinteg babaen iti pammati.
31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov.
Ngem ti Israel, a nangsurot iti linteg ti kinalinteg, ket saan a dimteng iti dayta.
32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. De stødte an på Anstødsstenen,
Apay ta saan? Gapu ta saanda a sinurot daytoy babaen iti pammati, ngem babaen kadagiti aramid. Naitibkolda iti bato a pakaitibkolan,
33 som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
kas iti naisurat, “Kitaenyo, mangikabilak sadiay Sion iti pakaitibkolan a bato ken dakkel a bato a pakarurodan. Saan a maibabain ti mamati iti dayta.”
