Romerne 9
1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd,
Taani Kiristtoosan tuma odays, worddotikke. Geeshsha Ayyaanay kaalethiya ta kahay taani worddotonnayssa taw markkattees.
2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
Ta wozanan Isra7eeletas daro qadhettaysinne qamma gallas qoppays.
3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
Taani, ta ishata gisho, Kiristtoosappe shaakettada Xoossaa qanggethafe garssan de7idaakko dosaysishin.
4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
Entti Isra7eeleta, Xoossay entta ba nayta oothis, ba bonchchuwa enttaw qonccisis. Enttara caaqqis; higgiya enttaw immis. Entti Xoossaa goynnana tuma ogiya bessis; Xoossay ufayssa qaala enttaw immis.
5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
Entti yeletethan mayzata zare; qassi Kiristtoosi ashon entta zare gididi yis. Ubbaafe bolla gidida Xoossay merinaw galatetto. Amin7i! (aiōn g165)
6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
Gidoshin, Xoossay gelida qaalay polettonna attis guussu gidenna. Isra7eele asa ubbay Xoossaa asi gidokkona.
7 ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig."
Qassi Abrahaame zare ubbay Abrahaame nayta gidokkona. Xoossay Abrahames, “Ne zerethay Yisaaqa baggara xeegettana” yaagis.
8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
Hessa guussay ashon yelettida nayti ubbay Xoossaa nayta gidokkona. Shin tuma Isra7eele nayti Xoossay Abrahames gelida qaalada yelettida nayta.
9 Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."
Xoossay immana gidi gelida qaalay, “Taani wontto laythi hannoode yaana; Saarakka adde na7a yelana” yaageyssa.
10 Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
Hessa xalaala gidonnashin, Irbbiqinne Yisaaqi yelida mentte adde naytabaa akeekite.
11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
Entti yelettanaappe woykko iita woykko lo77o oothanaappe sinthe Xoossaa dooroy ooson gidonnashin xeessan gideyssa qonccisanaw,
12 sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,""
“Bayray kaaluwas kiitettana” yaagidi Goday Irbbiqas odis.
13 som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."
Hessika Geeshsha Maxaafan, “Yayqooba dosas, Eesawe ixxas” geetettidi xaafettis.
14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
Yaatin, nuuni woyganee? Xoossay ase asappe shaakkiyye? Gidenna.
15 Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over."
Goday Musekko, “Ta maaranaw koyidayssata maarana; ta qadhettanaw koyidayssatas qadhettana” yaagis.
16 Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
Hiza, Xoossaa dooroy asa shenen woykko ooson gidonnashin iya maarotethaana.
17 Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden."
Geeshsha Maxaafan, Gibxe kawuwakko, “Taani, ta wolqqaa nenan bessanawunne ta sunthay alame ubban erettana mela hessas nena kawothas” geetettidi xaafettis.
18 Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
Hiza, Xoossay maaranaw koyeyssa maarees; wozanaa muumisanaw koyeyssa wozanaa muumisees.
19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod?
Hinttefe issoy, “Yaatin, Xoossay ase iita ooso gisho ays borii? Xoossaa sheniya ixxas gaanay oonee?” yaagidi oychchanaw dandda7ees.
20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?
Shin ta ishaw, Xoossaara palamanaw neeni oonee? Urqqafe Medhettida miishey bana medhdhidayssa, “Tana hayssada oothada ays medhdhadi?” gidi oychchanaw dandda7ii?
21 Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
Woykko urqqa medhdheyssi issi urqqafe issuwa bonchcho miishe, hankkuwa qassi tooshe miishe oothidi medhdhanaw maati baawe?
22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
Xoossay ba hanquwa bessanawunne ba wolqqaa erisanaw koyidi, pirddas giigida hanqo nayta daro genccan dandda7idaakko ne ay eray?
23 også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
Hessa I oothiday koyrottidi bonchchoos giigisida, ba doorida naytas ba bonchchuwa qonccisanassa.
24 Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger,
Ayhude gidin, woykko Ayhude gidonna asa ubbay Xoossan doorettida.
25 som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;
Nabiya Hose7e maxaafan, “Ta ase gidonnayssata, ‘Ta ase’ gada xeegana. Ta siiqaboonna deriya, ‘Siiqetidayssata’ gada xeegana.
26 og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."
Entti, ‘Ta ase gidekketa’ geetetti xeegettida bessan, ‘De7o Xoossaa nayta’ geetettidi xeegettana” yaagees.
27 Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.
Nabiya Isayaasi Isra7eele asaabaa, “Isra7eele asay abbaa gaxan de7iya shafiyada darikkoka, enttafe guutha asa xalaali attana.
28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden."
Goday alamiya ubbaa bolla ellesidi polo pirddaa pirddana.”
29 Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra."
Qassika Isayaasi, “Ubbaafe Wolqqaama Goday nuus guutha zerethi ashshonnabaa gidiyakko, nuuni Soodomenne Gamoora katamaada dhayanashin” yaagidi koyrottidi odis.
30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;
Yaatin, nu woyganee? Xillotethaa koyiboonna Ayhude gidonna asay ammanon xillotethi demmidosona.
31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov.
Shin xillotethako gathiya higgey de7iya Isra7eele asay xillotethi demmibookkona.
32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. De stødte an på Anstødsstenen,
Ays demmibookkonaa? Entti xillotethaa ammanon gidonnashin, ooson ekkanaw koyida gishossa. Yaaniya gisho, entti, “Dhubbiya shuchchan” dhubettidosona.
33 som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
Geeshsha Maxaafan, “Taani Xiyoonen dhubbi kunddisiya shuchchaa wothana. Iyan ammaniyaa oonikka yeellatenna” geetettidi xaafettis.
