Romerne 7

1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?

Или не разумеете, братие: ведущым бо закон глаголю: яко закон обладает над человеком, во елико время живет?

2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.

Ибо мужатая жена живу мужу привязана есть законом: аще ли же умрет муж ея, разрешится от закона мужескаго.

3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.

Темже убо, живу сущу мужу, прелюбодейца бывает, аще будет мужеви иному: аще ли умрет муж ея, свободна есть от закона, не быти ей прелюбодейце, бывшей мужу иному.

4 Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.

Темже, братие моя, и вы умросте закону телом Христовым, во еже быти вам иному, Воставшему из мертвых, да плод принесем Богови.

5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,

Егда бо бехом во плоти, страсти греховныя, яже законом, действоваху во удех наших, во еже плод творити смерти:

6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.

ныне же упразднихомся от закона, умерше, имже держими бехом, яко работати нам (Богови) во обновлении духа, а не в ветхости писмене.

7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."

Что убо речем? Закон ли грех? Да не будет: но греха не знах, точию законом: похоти же не ведах, аще не бы закон глаголал: не похощеши.

8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.

Вину же прием грех заповедию, содела во мне всяку похоть: без закона бо грех мертв есть.

9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;

Аз же живях кроме закона иногда: пришедшей же заповеди, грех убо оживе,

10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;

аз же умрох: и обретеся ми заповедь, яже в живот, сия в смерть,

11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.

грех бо вину прием заповедию, прельсти мя, и тою умертви мя.

12 Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.

Темже убо закон свят, и заповедь свята и праведна и блага.

13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.

Благое ли убо бысть мне смерть? Да не будет: но грех, да явится грех, благим ми содевая смерть, да будет по премногу грешен грех заповедию.

14 Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.

Вемы бо, яко закон духовен есть: аз же плотян есмь, продан под грех.

15 Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.

Еже бо содеваю, не разумею: не еже бо хощу, сие творю, но еже ненавижду, то соделоваю.

16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.

Аще ли, еже не хощу, сие творю, хвалю закон яко добр,

17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.

ныне же не ктому аз сие содеваю, но живый во мне грех.

18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;

Вем бо, яко не живет во мне, сиречь во плоти моей, доброе: еже бо хотети прилежит ми, а еже содеяти доброе, не обретаю.

19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.

Не еже бо хощу доброе, творю, но еже не хощу злое, сие содеваю.

20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.

Аще ли, еже не хощу аз, сие творю, уже не аз сие творю, но живый во мне грех.

21 Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden

Обретаю убо закон, хотящу ми творити доброе, яко мне злое прилежит.

22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;

Соуслаждаюся бо закону Божию по внутреннему человеку:

23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.

вижду же ин закон во удех моих, противу воюющь закону ума моего и пленяющь мя законом греховным, сущим во удех моих.

24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?

Окаянен аз человек: кто мя избавит от тела смерти сея?

25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.

Благодарю Бога моего Иисус Христом Господем нашим. Темже убо сам аз умом моим работаю закону Божию, плотию же закону греховному.