< Romerne 7 >
1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?
১হে ভ্রাতৃগণ ৱ্যৱস্থাৱিদঃ প্রতি মমেদং নিৱেদনং| ৱিধিঃ কেৱলং যাৱজ্জীৱং মানৱোপর্য্যধিপতিৎৱং করোতীতি যূযং কিং ন জানীথ?
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
২যাৱৎকালং পতি র্জীৱতি তাৱৎকালম্ ঊঢা ভার্য্যা ৱ্যৱস্থযা তস্মিন্ বদ্ধা তিষ্ঠতি কিন্তু যদি পতি র্ম্রিযতে তর্হি সা নারী পত্যু র্ৱ্যৱস্থাতো মুচ্যতে|
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
৩এতৎকারণাৎ পত্যুর্জীৱনকালে নারী যদ্যন্যং পুরুষং ৱিৱহতি তর্হি সা ৱ্যভিচারিণী ভৱতি কিন্তু যদি স পতি র্ম্রিযতে তর্হি সা তস্যা ৱ্যৱস্থাযা মুক্তা সতী পুরুষান্তরেণ ৱ্যূঢাপি ৱ্যভিচারিণী ন ভৱতি|
4 Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
৪হে মম ভ্রাতৃগণ, ঈশ্ৱরনিমিত্তং যদস্মাকং ফলং জাযতে তদর্থং শ্মশানাদ্ উত্থাপিতেন পুরুষেণ সহ যুষ্মাকং ৱিৱাহো যদ্ ভৱেৎ তদর্থং খ্রীষ্টস্য শরীরেণ যূযং ৱ্যৱস্থাং প্রতি মৃতৱন্তঃ|
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,
৫যতোঽস্মাকং শারীরিকাচরণসমযে মরণনিমিত্তং ফলম্ উৎপাদযিতুং ৱ্যৱস্থযা দূষিতঃ পাপাভিলাষোঽস্মাকম্ অঙ্গেষু জীৱন্ আসীৎ|
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
৬কিন্তু তদা যস্যা ৱ্যৱস্থাযা ৱশে আস্মহি সাম্প্রতং তাং প্রতি মৃতৎৱাদ্ ৱযং তস্যা অধীনৎৱাৎ মুক্তা ইতি হেতোরীশ্ৱরোঽস্মাভিঃ পুরাতনলিখিতানুসারাৎ ন সেৱিতৱ্যঃ কিন্তু নৱীনস্ৱভাৱেনৈৱ সেৱিতৱ্যঃ
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."
৭তর্হি ৱযং কিং ব্রূমঃ? ৱ্যৱস্থা কিং পাপজনিকা ভৱতি? নেত্থং ভৱতু| ৱ্যৱস্থাম্ অৱিদ্যমানাযাং পাপং কিম্ ইত্যহং নাৱেদং; কিঞ্চ লোভং মা কার্ষীরিতি চেদ্ ৱ্যৱস্থাগ্রন্থে লিখিতং নাভৱিষ্যৎ তর্হি লোভঃ কিম্ভূতস্তদহং নাজ্ঞাস্যং|
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
৮কিন্তু ৱ্যৱস্থযা পাপং ছিদ্রং প্রাপ্যাস্মাকম্ অন্তঃ সর্ৱ্ৱৱিধং কুৎসিতাভিলাষম্ অজনযৎ; যতো ৱ্যৱস্থাযাম্ অৱিদ্যমানাযাং পাপং মৃতং|
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
৯অপরং পূর্ৱ্ৱং ৱ্যৱস্থাযাম্ অৱিদ্যমানাযাম্ অহম্ অজীৱং ততঃ পরম্ আজ্ঞাযাম্ উপস্থিতাযাম্ পাপম্ অজীৱৎ তদাহম্ অম্রিযে|
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
১০ইত্থং সতি জীৱননিমিত্তা যাজ্ঞা সা মম মৃত্যুজনিকাভৱৎ|
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
১১যতঃ পাপং ছিদ্রং প্রাপ্য ৱ্যৱস্থিতাদেশেন মাং ৱঞ্চযিৎৱা তেন মাম্ অহন্|
12 Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
১২অতএৱ ৱ্যৱস্থা পৱিত্রা, আদেশশ্চ পৱিত্রো ন্যায্যো হিতকারী চ ভৱতি|
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
১৩তর্হি যৎ স্ৱযং হিতকৃৎ তৎ কিং মম মৃত্যুজনকম্ অভৱৎ? নেত্থং ভৱতু; কিন্তু পাপং যৎ পাতকমিৱ প্রকাশতে তথা নিদেশেন পাপং যদতীৱ পাতকমিৱ প্রকাশতে তদর্থং হিতোপাযেন মম মরণম্ অজনযৎ|
14 Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
১৪ৱ্যৱস্থাত্মবোধিকেতি ৱযং জানীমঃ কিন্ত্ৱহং শারীরতাচারী পাপস্য ক্রীতকিঙ্করো ৱিদ্যে|
15 Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
১৫যতো যৎ কর্ম্ম করোমি তৎ মম মনোঽভিমতং নহি; অপরং যন্ মম মনোঽভিমতং তন্ন করোমি কিন্তু যদ্ ঋতীযে তৎ করোমি|
16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
১৬তথাৎৱে যন্ মমানভিমতং তদ্ যদি করোমি তর্হি ৱ্যৱস্থা সূত্তমেতি স্ৱীকরোমি|
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
১৭অতএৱ সম্প্রতি তৎ কর্ম্ম মযা ক্রিযত ইতি নহি কিন্তু মম শরীরস্থেন পাপেনৈৱ ক্রিযতে|
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;
১৮যতো মযি, অর্থতো মম শরীরে, কিমপ্যুত্তমং ন ৱসতি, এতদ্ অহং জানামি; মমেচ্ছুকতাযাং তিষ্ঠন্ত্যামপ্যহম্ উত্তমকর্ম্মসাধনে সমর্থো ন ভৱামি|
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
১৯যতো যামুত্তমাং ক্রিযাং কর্ত্তুমহং ৱাঞ্ছামি তাং ন করোমি কিন্তু যৎ কুৎসিতং কর্ম্ম কর্ত্তুম্ অনিচ্ছুকোঽস্মি তদেৱ করোমি|
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
২০অতএৱ যদ্যৎ কর্ম্ম কর্ত্তুং মমেচ্ছা ন ভৱতি তদ্ যদি করোমি তর্হি তৎ মযা ন ক্রিযতে, মমান্তর্ৱর্ত্তিনা পাপেনৈৱ ক্রিযতে|
21 Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden
২১ভদ্রং কর্ত্তুম্ ইচ্ছুকং মাং যো ঽভদ্রং কর্ত্তুং প্রৱর্ত্তযতি তাদৃশং স্ৱভাৱমেকং মযি পশ্যামি|
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
২২অহম্ আন্তরিকপুরুষেণেশ্ৱরৱ্যৱস্থাযাং সন্তুষ্ট আসে;
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
২৩কিন্তু তদ্ৱিপরীতং যুধ্যন্তং তদন্যমেকং স্ৱভাৱং মদীযাঙ্গস্থিতং প্রপশ্যামি, স মদীযাঙ্গস্থিতপাপস্ৱভাৱস্যাযত্তং মাং কর্ত্তুং চেষ্টতে|
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
২৪হা হা যোঽহং দুর্ভাগ্যো মনুজস্তং মাম্ এতস্মান্ মৃতাচ্ছরীরাৎ কো নিস্তারযিষ্যতি?
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
২৫অস্মাকং প্রভুণা যীশুখ্রীষ্টেন নিস্তারযিতারম্ ঈশ্ৱরং ধন্যং ৱদামি| অতএৱ শরীরেণ পাপৱ্যৱস্থাযা মনসা তু ঈশ্ৱরৱ্যৱস্থাযাঃ সেৱনং করোমি|