Romerne 7
1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?
O ry longo, (ie itaroñako o mahafohiñe Hake) nofi’ areo hao te fehè’ i Hake t’indaty t’ie mbe veloñe?
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
Fa ampifetrehe’ i Hake amy vali’ey ty rakemba naho mbe veloñe i rangahey, ie mihomake indatiy, le votsotse amy Hake mamahotse aze amy vali’eiy.
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
Aa naho anakeza’ ondaty ty rakemba manam-baly le atao t’ie tsy vokatse. Fe naho mihomake i vali’ey, le haha amy Hake re, vaho tsy karapilo t’ie engae’ ondaty.
4 Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
Ie amy zao ry longo, ty Fañòva’ i Norizañeiy ty nivetraha’ areo amy Hake, hireketa’ areo ami’ty hafa, amy nampitroareñe amy havilasiy, hamokaran-tika ho an’ Andrianañahare.
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,
Itika tamy nofotsey, le nitoloñe an-tsandriñe ao o draon-kakeo nisigihe’ i Hake hamokara’e fihomahañeo.
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
F’ie votsots’ amy Hake henaneo, nivetrake amy namahotsey, hitoroñe ami’ty nañavaoe’ i Arofoy fa tsy am-pimanemanean-tsokitse hambo’e.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."
Aa le inoñe ty ho asan-tikañe? Hakeo hao t’i Hake? Sondo’e! Fa tsy ho napotako ty atao tahiñe naho tsy t’i Hake, le tsy ho nihaiko ze atao fitsikirihañe naho tsy nafè’ i Hake ty hoe, Ko mihàñe.
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
I tahiñey, ie nampahazoa’ i liliy lalañe, nitrobo ze atao fikirañañe amako, fa naho tsy eo Hake, tsy eo tahiñe.
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
Niveloñe hey iraho taolo t’ie tsy aman-Kake; fe niavy i liliy, le nibodan-ko veloñe o tahiñeo vaho nikenkan-draho;
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
i fañè ho ninday haveloñey, te mone namono ahy.
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
I hakeoy, ie nampahazoa’ i liliy lalañe, namañahy ahy, vaho ie ty namono ahy.
12 Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
Aa le Masiñe t’i Hake, le miavake naho vantañe vaho soa o lilio.
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
Aa vaho fihomahañe amako hao i soay? Sondo’e! Fa i tahiñey, hampiborahañe ty hakeo, nitoloñe fihomahañe amako amy soay, hampidodea’ i Hake ty halo-tsere’ o tahiñeo.
14 Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
Fohintika te añ’arofo t’i Hake, f’ie ama’ nofotse naletake hondevon-kakeo.
15 Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
Tsy apotako o anoekoo; le tsy anoeko o satrikoo, te mone i hejekoy ty anoeko.
16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
Aa naho anoeko i tsy satrikoy, le iantofako te soa t’i Hake.
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
Ie henaneo tsy izaho ty manao, fa ty hakeo mitoboke an-troko ato.
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;
Apotako te tsy imoneñan-kasoa ty nofoko toy. Toe amam-pisalalan-draho, fe tsy tafete’e ty fanoan-tsoa.
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
I soa satrieko hanoeñey tsy anoeko, fe i raty hejekoy ty toloñako.
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
Aa naho anoeko i raha hejekoy, le tsy izaho ty mitoloñe, fa o tahiñe mitsotsefotse amakoo.
21 Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden
Treako amy zao ty lily toy, t’ie manitra hanao soa, amako ty raty.
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
Toe iantofako an-kafalean-troke i Han’ Añaharey;
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
fe mahatrea hake hafa am-pangefangen-tsandriko ato mifandraparapake amy Hake am-pitsakoreako atoañey mandrohy ahy amy ha’ o tahiñe am-pangefangekooy.
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
Hete, ondaty mavoin-draho! Ia ty hañaha ahy ami’ty sandrim-pihomahañe toy?
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
Andriañeko t’i Andrianañahare añamy Talèntika Iesoà Norizañey. Ie amy zao mitoroñe i Han’ Añaharey iraho an-troke ao, naho i ha’ o tahiñeoy ami’ty sandriko hambo’e toy.
