< Romerne 7 >
1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?
Or do ye not know, my Brethren.-(for I am speaking to them that know the law, )- that the law hath dominion over a man, as long as he is alive?
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
Just as a woman, by the law, is bound to her husband, as long as he is alive: but if her husband should die, she is freed from the law of her husband.
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
And if, while her husband is alive, she should adhere to another man, she would become an adulteress: but if her husband should die, she is freed from the law; and would not be an adulteress though joined to another man.
4 Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
And now, my brethren, ye also have become dead to the law, by the body of Messiah; that ye might be joined to another, even to him who arose from the dead; and might yield fruits unto God.
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,
For while we were in the flesh, the emotions of sin which are by the law, were active in our members, that we should bear fruits unto death.
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
But now we are absolved from the law, and are dead to that which held us in its grasp: that we might henceforth serve in the newness of the spirit, and not in the oldness of the letter.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."
What shall we say then? Is the law sin?, Far be it. For I had not learned sin, except by means of the law: for I had not known concupiscence, had not the law said, Thou shalt not covet:
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
and by this commandment, sin found occasion, and perfected in me all concupiscence: for without the law, sin was dead.
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
And I, without the law, was alive formerly; but when the commandment came, sin became alive, and I died;
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
and the commandment of life was found by me to be unto death.
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
For sin, by the occasion which it found by means of the commandment, seduced me; and thereby slew me.
12 Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
Wherefore, the law is holy; and the commandment is holy, and righteous, and good.
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
Did that which is good, therefore, become death to me? Far be it. But sin, that it might be seen to be sin, perfected death in me by means of that good law; that sin might the more be condemned, by means of the commandment.
14 Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
For we know, that the law is spiritual; but I am carnal, and sold to sin.
15 Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
For what I am doing, I know not: and what I would, I do not perform; but what I hate, that I do.
16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
And if I do what I would not, I testify of the law, that it is right.
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
And then, it is no more I who do that thing; but sin, which dwelleth in me.
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;
For I know, that in me, (that is, in my flesh, ) good dwelleth not: because, to approve the good, is easy for me; but to do it, I am unable.
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
For I do not perform the good, which I would perform; but the bad, which I would not perform, that I do perform.
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
And if I do what I would not, it is not I that do it, but sin which dwelleth in me.
21 Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden
I find therefore a law coinciding with my conscience, which assenteth to my doing good, whereas evil is near to me.
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
For I rejoice in the law of God, in the interior man.
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
But I see another law in my members, which warreth against the law of my conscience, and maketh me a captive to the law of sin which existeth in my members
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
O, a miserable man, am I! Who will rescue me from this body of death?
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
I thank God; by means of our Lord Jesus Messiah I shall be rescued. [ (Romans 7:26) Now, therefore, in my conscience, I am a servant of the law of God; but in my flesh, I am a servant of the law of sin. ]