< Romerne 7 >
1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?
Or are ye ignorant, brethren, —for unto them that understand the law am I speaking, that, the law, hath lordship over a men as long as he liveth?
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
For, the married woman, unto her living husband is bound by law; but, if her husband have died, she hath received a full release from the law of her husband.
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
Hence then, her husband being alive, an adulteress, shall she be called—if she become another man’s, but, if the husband have died, she is free from the law; so that she is not an adulteress, though she become another man’s.
4 Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
So, then, my brethren, ye also, were made dead unto the law through the body of the Christ, to the end ye might become another’s—his who from among the dead was raised, in order that we might bring forth fruit unto God.
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,
For, when we were in the flesh, the susceptibilities of sins which were through the law, used to be energized in our members unto the bringing forth of fruit unto death;
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
But, now, we have received full release from the law, by dying [in that] wherein we used to be held fast, so that we should be doing service—in newness of spirit and not in obsoleteness of letter.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."
What, then, shall we say? Is the law sin? Far be it! On the contrary, I had not discovered, sin, save through law, for even, of coveting, I had not been aware if, the law, had not kept on saying—Thou shall not covet;
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
Howbeit sin taking, occasion—through the commandment, wrought out in me all manner of coveting; for, apart from law, sin is dead; —
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
And, I, was alive, apart from law, at one time, but, the commandment coming, sin sprang up to life,
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
Whereas, I, died, —and the commandment which was unto life was found by me to be, itself, unto death;
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
For, sin, —taking occasion—through the commandment, completely deceived me and, through it, slew me:
12 Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
So that, the law, indeed, is holy, and the commandment, holy, and righteous and good.
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
Did, then, that which is good, unto me become death? Far be it! But [it was] sin, that it might appear sin, through that which was good unto me working out death, in order that, exceeding sinful, might sin become through the commandment.
14 Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
For we know that, the law, is spiritual, —I, however, am a creature of flesh, sold under sin;
15 Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
For, that which I am working out, I do not approve, —for not, what I wish, the same I practise, but, what I hate, the same I do:
16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
Now, if what I wish not the same I do, I consent unto the law that [it is] right.
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
Now, however, no longer am, I, working it out, but the, sin, that dwelleth in me:
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;
I know, in fact, that there dwelleth not in me, that is, in my flesh, anything good; for, the wishing, lieth near me, but, the working out of what is right, not!
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
For not, the good that I wish, I do, but, the evil that I do not wish, the same I practise.
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
Now, if what I wish not, the same, I do, no longer am, I, working it out, but the, sin, that dwelleth in me.
21 Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden
Hence, I find the law, to me who wish to be doing the right, that, unto me, the wrong lieth near:
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
I have, in fact, a sympathetic pleasure in the law of God; according to the inner man.
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
But I behold a diverse law in my members, warring against the law of my mind and taking me captive in the law of sin which existeth in my members: —
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
Wretched, man am, I! Who shall rescue me out of this body doomed to death?
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
[But] thanks be unto God!—Through Jesus Christ our Lord. Hence, then, —I myself, with the mind, indeed, am in servitude unto a law of God; but; with the flesh; unto a law of sin.