< Romerne 7 >
1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?
Know you not, brethren, (for I speak to them that know the law, ) that the law hath dominion over a man, as long as it liveth?
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
For the woman that hath an husband, whilst her husband liveth is bound to the law. But if her husband be dead, she is loosed from the law of her husband.
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
Therefore, whilst her husband liveth, she shall be called an adulteress, if she be with another man: but if her husband be dead, she is delivered from the law of her husband; so that she is not an adulteress, if she be with another man.
4 Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
Therefore, my brethren, you also are become dead to the law, by the body of Christ; that you may belong to another, who is risen again from the dead, that we may bring forth fruit to God.
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,
For when we were in the flesh, the passions of sins, which were by the law, did work in our members, to bring forth fruit unto death.
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
But now we are loosed from the law of death, wherein we were detained; so that we should serve in newness of spirit, and not in the oldness of the letter.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."
What shall we say, then? Is the law sin? God forbid. But I do not know sin, but by the law; for I had not known concupiscence, if the law did not say: Thou shalt not covet.
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
But sin taking occasion by the commandment, wrought in me all manner of concupiscence. For without the law sin was dead.
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
And I lived some time without the law. But when the commandment came, sin revived,
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
And I died. And the commandment that was ordained to life, the same was found to be unto death to me.
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
For sin, taking occasion by the commandment, seduced me, and by it killed me.
12 Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
Wherefore the law indeed is holy, and the commandment holy, and just, and good.
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
Was that then which is good, made death unto me? God forbid. But sin, that it may appear sin, by that which is good, wrought death in me; that sin, by the commandment, might become sinful above measure.
14 Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
For we know that the law is spiritual; but I am carnal, sold under sin.
15 Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
For that which I work, I understand not. For I do not that good which I will; but the evil which I hate, that I do.
16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
If then I do that which I will not, I consent to the law, that it is good.
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
Now then it is no more I that do it, but sin that dwelleth in me.
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;
For I know that there dwelleth not in me, that is to say, in my flesh, that which is good. For to will, is present with me; but to accomplish that which is good, I find not.
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
For the good which I will, I do not; but the evil which I will not, that I do.
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
Now if I do that which I will not, it is no more I that do it, but sin that dwelleth in me.
21 Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden
I find then a law, that when I have a will to do good, evil is present with me.
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
For I am delighted with the law of God, according to the inward man:
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
But I see another law in my members, fighting against the law of my mind, and captivating me in the law of sin, that is in my members.
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
Unhappy man that I am, who shall deliver me from the body of this death?
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
The grace of God, by Jesus Christ our Lord. Therefore, I myself, with the mind serve the law of God; but with the flesh, the law of sin.