Romerne 6
1 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?
Kva skal me då segja? Skal me halda fram i syndi, so nåden kann verta dess større?
2 Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
Nei, langt ifrå! Me som er avdøyde frå syndi, kor skulde me endå liva i henne?
3 Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
Eller veit de ikkje at alle me som vart døypte til Kristus Jesus, me vart døypte til hans daude?
4 Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.
Me vart soleis gravlagde med honom ved dåpen til hans daude, for liksom Kristus vart uppvekt frå dei daude ved Faderens herlegdom, so skal me og ferdast i ein ny livnad.
5 Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,
For hev me vorte sameina med honom i likskapen med dauden hans, so skal me og verta det i likskapen med uppstoda hans,
6 idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
då me veit dette, at vårt gamle menneskje vart krossfest med honom av so synd-likamen skulde verta til inkjes, so me ikkje lenger skal tena syndi;
7 Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
for den som er daud, han er rettferdiggjort frå syndi.
8 Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,
Men døydde me med Kristus, so trur me at me og skal liva med honom,
9 efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
av di me veit at Kristus ikkje døyr meir sidan han er uppvekt frå dei daude; dauden hev ikkje lenger vald yver honom.
10 Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
For dauden sin, den døydde han ein gong for syndi, men livet sitt, det liver han for Gud.
11 Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
Soleis skal de og rekna dykk daude for syndi, men livande for Gud i Kristus Jesus.
12 Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;
Lat difor ikkje syndi råda i dykkar døyelege likam, so de lyder lysterne hans!
13 fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.
Og bjod ikkje heller fram lemerne dykkar åt syndi til våpn for urettferd, men bjod dykk sjølve fram åt Gud som upplivna frå daude, og lemerne dykkar åt Gud til våpn for rettferd!
14 Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.
For syndi skal ikkje råda yver dykk; de er ikkje under lovi, men under nåden.
15 Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nåde? Det være langt fra!
Kva då? Skal me synda, sidan me ikkje er under lovi, men under nåden? Nei, langt ifrå!
16 Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
Veit de ikkje at når de byd dykk fram åt einkvan til tenarar so de lyder, so er de tenarar under den som de lyder, anten det so er under syndi til daude eller under lydnaden til rettferd?
17 Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
Men Gud vere takk, at de vel hev vore tenarar under syndi, men no av hjarta hev vorte lyduge mot den lærdomsform som de er yvergjeven til!
18 Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
Men sidan de er frigjorde frå syndi, hev de vorte tenarar for rettferdi.
19 Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse!
Eg talar på menneskjevis for dykkar kjøts vesaldom. For liksom de baud lemerne dykkar fram til tenarar for ureinskapen og urettferdi til urettferd, so bjod no fram lemerne dykkar til tenarar for rettferdi til helging.
20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
For då de var tenarar for syndi, var de frie frå rettferdi.
21 Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpå er jo Død.
Kva frukt hadde de so den tid? Slikt som de no skjemmest ved. For endelykti på deim er dauden.
22 Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpå et evigt Liv; (aiōnios g166)
Men no då de er frigjorde frå syndi og hev vorte Guds tenarar, hev de dykkar frukt til helging, og endelykti er ævelegt liv. (aiōnios g166)
