Romerne 6
1 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?
Adu oirabadi eikhoina kari haisige? Thoujal hen-gatnaba eikhoina pap touduna leigadra?
2 Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
Madu tasengna natte! Papta siraba eikhoina karamna pap touduna leikhigadouribano?
3 Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
Christta Jisuda baptize toukhraba eikhoi pumnamkna mahakki sibada baptize toure haiba nakhoina khangdra?
4 Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.
Eikhoina baptize toubagi mapanna eikhoibu Christtaga loinana leirol chanminnare, Mapa adugi matik mangal adugi panggalgi mapanna Christtabu sibadagi hinggat-hanbikhibagumna eikhoinasu anouba punsi mahing ama hingnanabani.
5 Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,
Maramdi Ibungogi siba aduda eikhoibu mahakka loinana tinnahallabanina, soidanamak eikhoibusu mahakki hinggatpa aduda tinnahanbigani.
6 idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
Papna panba hakchang adu manghannaba, eikhoina amuk papki minai oidanaba, eikhoigi ariba mi adu Ibungoga loinana cross-ta hatkhre haiba eikhoina khang-i.
7 Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
Maramdi kanagumba sikhraba mahak adu paptagi maning tamle.
8 Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,
Aduna eikhoina Christtaga loinana siminnarabanina, eikhoina mahakka loinana hingsu hinggani haiba eikhoina thajei.
9 efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
Sibadagi hinggatkhraba Christta adu amuk hanna siraroi haiba eikhoina khang-i; aduga sibana mahakki mathakta mapu oina amuk hanna pallaroi.
10 Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
Maramdi mahakna siraba maramna mahakki mathakta papki panggal leitre aduga houjikti mahakki punsi adu Tengban Mapuga tinnajaduna hing-i.
11 Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
Matou adugumna nakhoisu papki maramda sire haina singthanou adubu Christta Jisugi mapanna Tengban Mapuga tinnaduna hinglibani haina singthanou.
12 Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;
Nakhoigi hakchanggi apambasing adu toudanaba nakhoigi hakchanggi mathakta papna palhan-ganu.
13 fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.
Nakhoigi hakchanggi kayat amatabu phattabada sijinnanaba khutlai oina papta katkanu, adubu sibadagi hing-hanbiraba misinggum amasung nakhoigi hakchang kayatsing adu Tengban Mapuda achumba chatpagi khutlaisinggum nakhoi nasamak Tengban Mapugi maphamda katthok-u.
14 Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.
Papna nakhoigi nathakta mapu oiroidabani; maramdi nakhoi wayel yathanggi makha ponba natte, adubu thoujal-gi makha ponbani.
15 Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nåde? Det være langt fra!
Adunadi kari tougani? Eikhoina wayel yathanggi makha pondaduna thoujal-gi makha ponba maramna eikhoina pap tousira? Madu tasengna natte!
16 Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
Nakhoina siba thok-hanba papki minai oirabasu, nattraga achum chatpa thok-hanba haiba inbagi minai oirabasu, nakhoina nasabu minai oina haiba innaba katthoklabadi, nakhoina haiba illiba mahak adugi minai oire haiba nakhoi khangdra?
17 Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
Adubu Tengban Mapubu thagatli! Nakhoi papki minai oiramlabasu, nakhoida tambiba adudagi nakhoina phangjaba achumbasing adugi haiba adu nakhoigi thamoi apumba yaona haiba ille.
18 Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
Nakhoi paptagi naning tamhalle aduga nakhoi achumba chatpagi minaising oire.
19 Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse!
Nakhoi nasagi mahousagi asonba adugi maramna numitkhudinggi sijinnaba achamba londa eina nganglibani. Nakhoina sengdaba amasung phattaba thabaksingda sijinnanaba phattabagi minai oina nakhoi nasa pumnamak katlammi adubu houjikti achumba chatpa thabaksinggidamak sijinnanaba nakhoi nasa pumnamakpu katlu.
20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
Maramdi nakhoina papki minai oiringeida, nakhoi achumba chatparomda ningtamlammi.
21 Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpå er jo Død.
Houjik nakhoina ikairiba thabaksing adugi maramna nakhoida kari tongjaba purakpage? Thabaksing adugi maheidi sibani.
22 Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpå et evigt Liv; (aiōnios g166)
Adubu houjikti nakhoi paptagi naning tamhanduna Tengban Mapugi minaising oire, madugi tongjabadi nakhoigi punsi adu mapung phana Tengban Mapuda katchare, madugi maheidi lomba naidaba hingbani. (aiōnios g166)
