Romerne 5
1 Altså retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist,
Hanchu taksônna sika dik intuma omin, ei Pumapa Jisua Khrista jârin Pathien leh inngêiin ei om zoi.
2 ved hvem vi også have fået Adgang ved Troen til denne Nåde, hvori vi stå, og vi rose os af Håb om Guds Herlighed;
Ama jârin hi ei omna moroina nuoia hin taksônna ei lut zoi Pathien inlalna sabeina sikin insongin, râisânin ei om ani.
3 ja, ikke det alene, men vi rose os også af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,
Mapêna ei intakna khom ei insong ani, intaknân tuongdierna asuoka,
4 men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Håb,
Tuongdierna'n Pathien pomna amusuoka, detna han sabeina asuok ti ei riet ani.
5 men Håbet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligånd, som blev given os.
Ha sabeina han ei bei mindong maka, asikchu Pathien'n Ratha Inthieng renga a lungkhamna hah ei mulung sûnga a juong vura, maha eini ranga Pathien manboipêk ani.
6 Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.
Asan rang boi ei ni lâitak han, azora taka Khrista chu mi nunsie ngei rangin a juong thi zoia.
7 Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig - for den gode var der jo måske nogen, som tog sig på at dø -,
midik ranga thi chu a nuom om khet noni ngei, misa ta rangin chu tumakhat athi ngam khom an om duoi thei.
8 men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.
Nikhomrese, Pathien'n mi lungkham tatak ti a minlang zoi, mi nunsie ei la ni lâitakin Khrista hah ei ta rangin a juong thi zoi.
9 Så meget mere skulle vi altså, da vi nu ere blevne retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
A thisen sika han Pathien'n dik mi juong mintum zoia, a taksina renga khom ama jârin mi sanminjôk ngêt atih.
10 Thi når vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,
Pathien leh râl ei lei nia, aniatachu a nâipasal thina sikin a malngeiin mi sin zoi. Atûn chu Pathien malngei ei ni zoia, Khrista ringna sikin vângchu idôra sanminring mo ei ni rang na!
11 ja, ikke det alene, men også således, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fået Forligelsen.
Ma mang hah nimaka, atûna inngêina mi pêkpu ei Pumapa Jisua Khrista jâra han Pathiena ei râiasân ani.
12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og Døden således trængte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle
Rammuola hin mi inkhat sikin nunsie ahong lûta, nunsie sika han thina ahong om zoia hanchu rammuola mi murdi'n nunsie an sin zoi sikin, thina han mi murdi ahuom zoi.
13 thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke. hvor der ikke er Lov;
Balam aom mân khomin rammuola nunsie aom zoia, hannirese balam aom loi sikin nunsie hah nunsiea be nimak.
14 dog herskede Døden fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er et Forbillede på den, der skulde komme.
Hannirese, Adam zora renga Moses zora dênin mi murdi chunga Adamin Pathien chongpêk jômloia nunsie a tho sikin nunsie tho loi ngei chunga khom thina han racham aneia. Adam hah a la juong rangpu le mintêk ani.
15 Men det er ikke således med Nådegaven som med Faldet; thi døde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nåde og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Nåde udbredt sig overflødig, til de mange.
Hannirese, Pathien manboipêk hah chu Adam nunsie leh han in-ang tet mah, ha mi inkhat nunsie sika han mi tamtak an thia. Aniatachu, Pathien moroina chu alien oka male mi inkhat Jisua Khrista sika a manboipêk chu mi tamtakin an chang ani.
16 Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordømmelse, men Nådegaven blev ud fra mange Fald til Retfærdiggørelse.
Pathien manboipêk leh mi inkhat nunsie hah in-ang riek mak, mi inkhat nunsie sikin theiloi changna ahong oma, nikhomrese, mi tamtak nunsie sikin moroinân thei inchangna ahong om nôk zoi.
17 Thi når på Grund af dennes Fald Døden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvættes Nåde og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.
Mi inkhat nunsiena sikin rammuola hin thina'n roi a jêka, hanchu, mi inkhat nanâk, Jisua Khrista sikin Pathien moroina lientak leh a manboipêka thei inchanga omngei han ringna changin inlaltakin roi la jêk ngêt an tih.
18 Altså, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, således også ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv.
Ma anghan, mi inkhat nunsie sikin mi murdi theiloi intum an nia, ma angdênin mi inkhat dikna sikin mi murdi dik intumin an ring thei zoi ani.
19 Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, så skulle også ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.
Mi inkhat chong jômloina sikin mi tamtak nunsie an ni zoia, ha angdênin mi inkhat chong jôm sikin mi tamtak dik intum an tih.
20 Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Nåden end mere overvættes,
Hanchu, nunsie apung nôk uol theina rangin balam ajuong oma, hannirese, nunsie apung nôk uolin Pathien moroina apung nôk uol ani.
21 for at, ligesom Synden herskede ved Døden, således også Nåden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre. (aiōnios g166)
Hanchu nunsie chu thina'n roi a jêka ei Pumapa Jisua Khrista jâra kumtuong ringna ei man theina rangin Pathien moroina han thei intumnân roi a jêk ani. (aiōnios g166)
