Romerne 5
1 Altså retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist,
Maram aduna eikhoibu thajabagi mapanna chumhanbirabanina, eikhoigi Ibungo Jisu Christtagi mapanna eikhoi Tengban Mapuga ingthana leire.
2 ved hvem vi også have fået Adgang ved Troen til denne Nåde, hvori vi stå, og vi rose os af Håb om Guds Herlighed;
Eikhoina lepchariba thoujal asida Ibungobu thajabagi mapanna changjapham phangjare amasung Tengban Mapugi matik mangal adu phanggani haina asa touba maramna eikhoina chaothokchei.
3 ja, ikke det alene, men vi rose os også af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,
Masida nattana eikhoigi awa anadasu chaothokchei, maramdi eikhoina khang-i madudi awa anana khaangheiba thok-halli;
4 men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Håb,
khaangheibana Tengban Mapugi yabiba pubirak-i, aduga Tengban Mapugi yabibana asa pubirak-i.
5 men Håbet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligånd, som blev given os.
Aduga asana eikhoibu ningba kaihande, maramdi eikhoida pibikhraba Thawai Asengba adugi mapanna eikhoigi thamoida Tengban Mapuna mahakki nungsiba heithabire.
6 Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.
Maramdi eikhoina karisu touba ngamdringeimaktada, achaba matamda Christtana Tengban Mapu ningdabasinggidamak sibire.
7 Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig - for den gode var der jo måske nogen, som tog sig på at dø -,
Maramdi achumba chatpa mioi amagidamak mi amana sibiba haibasi tangna thokpa yai; aduga aphaba mi amagidamak kanagumba amana thouna phana sibibasu yai.
8 men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.
Adubu eikhoina pap chenba mi oiringeimaktada, Christtana eikhoigidamak sibiba aduda Tengban Mapuna eikhoida mahakki nungsiba utpire.
9 Så meget mere skulle vi altså, da vi nu ere blevne retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
Maram aduna Jisugi eegi mapanna eikhoibu chumhanbirabanina, Tengban Mapugi mei houna saoba adudagi Ibungona eikhoibu kayada henna kanbigadaba!
10 Thi når vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,
Eikhoina Tengban Mapugi yeknaba oiringeida mahakki Machanupana sibibagi mapanna eikhoibu Ibungo mangonda taisinnabire. Houjikti eikhoibu taisinnabirabanina kayada henna eikhoibu Christtagi hingbana kanbigadaba.
11 ja, ikke det alene, men også således, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fået Forligelsen.
Maduta natte, adubu eikhoigi Mapu Ibungo Jisu Christtagi mapanna eikhoina Tengban Mapuda chaosu chaothokchei, Ibungo mahakki mapanna eikhoina taisinnabiba phangjare.
12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og Døden således trængte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle
Maram aduna mi amagi maramna taibangpanda pap changlak-i, papki maramna siba changlak-i, aduga siba adu mi pumnamakta thangthare, maramdi mi pumnamakna pap tou-i.
13 thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke. hvor der ikke er Lov;
Wayel Yathang pidrigeida taibangpanda pap leirammi; adubu wayel yathang leitaba maphamda pap singthanaramde.
14 dog herskede Døden fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er et Forbillede på den, der skulde komme.
Adum oinamak sibana Adam-dagi Moses phaoba pallammi, aduga Adam-na toukhibagumna wayel thugaiduna pap toukhidaba makhoisinggi mathakta phaobadasu pallammi. Adam-di lenglakkadaba Ibungogi pandamni.
15 Men det er ikke således med Nådegaven som med Faldet; thi døde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nåde og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Nåde udbredt sig overflødig, til de mange.
Adubu pap adugumna lemna piba khudol adudi natte. Maramdi mi amagi papna mi kaya sirabadi, Tengban Mapugi thoujal amasung mi amagi haibadi Jisu Christtagi thoujalgi khudol aduna marang kaina mi kayada pibigadaba!
16 Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordømmelse, men Nådegaven blev ud fra mange Fald til Retfærdiggørelse.
Mi amana pap toukhibagi mahei aduga Tengban Mapugi khudol aduga changdamnaba yade: Pap amagi maramdagi wayenba lakkhi aduga aranba tahanba purakkhi, adubu pap kayagi matungda khudol adu laktuna chumhanbiba purak-i.
17 Thi når på Grund af dennes Fald Døden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvættes Nåde og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.
Maramdi mi amagi papki mapanna sibana mi adugi mapanna pallabadi, Tengban Mapuna marang kaina pibiba thoujal amasung achumba chatpagi khudol adu phangjabasingna mi ama haibadi Jisu Christtagi mapanna amuk henna punsida pan-gani.
18 Altså, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, således også ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv.
Maram aduna mi amagi papna mi pumnamakpu aranba tahanbagumna, achumba chatpagi thabak amagi mapanna chumhanbiba amasung hingba mi pumnamakta lak-halli.
19 Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, så skulle også ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.
Mi amagi haiba indabagi maramna mi kayabu pap chenba oihanbagumna mi amagi haiba inbagi mapanna mi kayabu achumba chatpa oihan-gani.
20 Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Nåden end mere overvættes,
Aduga ayol-aran touba hen-gatnanaba Wayel Yathang purakpani. Adubu pap hen-gatpa mapham aduda thoujalsu yamna hen-gatli;
21 for at, ligesom Synden herskede ved Døden, således også Nåden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre. (aiōnios g166)
masi papna sibagi mapanna panbagumna eikhoigi Mapu Ibungo Jisu Christtagi mapanna lomba naidaba hingba puraknaba thoujalnasu achumba chatpagi mapanna pannabani. (aiōnios g166)
