Romerne 4
1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
Twichova khikhi khwa Abrahamu, ubaba veto khunjila ya mbili, avomnikhe?
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
Pakhuva u Abrahamu avalilewe ei lweli khunjila ya mbombo akhali eva nekhinu kya khwigin'wa sio khumiho ga Nguluve.
3 Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."
UAbrahamu amuidikhe u Nguluve akha valili wa ei lweli ukhuva lweli.
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;
Lino khumunu uvivomba ei mbombo uluhombo lwa mwene saluvaliwa ukhuva lusayo, ila gwiva ikole.
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
Nakhumunu uvivomba ei mbombo nukhumwidikha ula viavaheliwe ei lweli, yuywa sio igolofu, ulwidekho lwa munu uywa luvalili wa ukhuva haki.
6 ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
U Daudi vope inchova ulusayo pakianya pamunu uvi uyu u Nguluve ambalile ei lweli khunjila ya mbombo.
7 "Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
Achovile, “Vasayiwe vala avaimbivi ncha vene n'chisekheliwe nisambi n'cha vene n'chigube khiliwe.
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."
Asayiwe umunu ula uvi u Nguluve sikhu mbalila uvutula nongwa.
9 Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
Puulusayo ulu lwa vanu ava keketwe vene, emo khuvala avasava keketiwe, pakhuvatwi n'chova, khwa Abrahamu ulwidikho lwa mwene luvaliliwe ukhuva lweli.”
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.
Pu avaliliue ndeti vu badusu keketiwe, ewo vusaakeketiwe? Salemumbu kegete vu badu sakeketiwe.
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
U Abrahamu apokhile alama hwani eikhwa khusita ukhu keketiwa gula gwali ei ng'uli gwa vuvilweli wa lwidekho uluale nalo tayari, vabadu sakeketiwe uluvonekhelo ulu vale njila ya khuvonekha ukhuva baba va voni. Avi khwidikha hata ndava ngave badu sava keketiwe.
12 og Fader til omskårne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.
Eyi yavonisye ukhuva uAbrahamu avombikhe ukhuva baba va vukeketie sio khuvala tu avavinogwa ukhu keketiwa bakhoila kuvala avavikhu n'chi konga ingendele n'cheto n'cha baba vito u Abrahamu. nulu lwidekho uluake nalwo khuvala ava savakeketiwe.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
Pakhuva salwale lulagilo ululwa home n'chiwe khwa Abrahamu na vana va mwene, ulwidehano ulu salwale ukhuta viva nuvu halie wa khilunga, ila lwale ukhugendela ei lweli ya lwidiko.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
Eingave vala ava ndagilo vuva vu hale, ulwidiko lwiva lusipali ei ahadi yave yebadelekhe.
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
Pakhuva indagilo n'chileta uluvipo, pakhuva pala upu ululagilo ukhupulikha khu sikhuli.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
Khunjila eiye luleta ulwidikho ili luve khukhisa, pwu ululagilo ulu lwiva pavuvalafu pakhi vumbukho khoni navaholiwa ava sio vala avan'chi manyile eindagilo, ila vala ava lwidekho lwa Abrahamu. Pakhuva umwene vibaba veto twivoni.
17 (som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
Pakhuva vegiwe ei lwakhuta ni khukhuvikha u veve ukhuva baba vavingi ukhu konga khila eikhinchoviwe u Abrahamu ale uvo, pande waula ava amwidikhe yaani uNguluve uvikhuvapa avafyile uwomi nukhugavikha agasipaliukhwa pugale.
18 Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"
Paninei nicho n'choni n'cha khunje, u Abrahamu ale nuvu kifu amwidikhe uNguluve khusikhu n'chi khwincha akhava baba va vanu vingi, ukhukongana na khila ekhi n'choviwe,” Vuyiva khukhi vumbukho kyakho.
19 og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;
Umwene ale pepe ndwidiko. UAbrahamu aidikhe ukhuva umbele gwa mwene yuywa gwa silile ukhu fya, ale ne miakha mia yimo. Pia alikubaliana na hali ya kufyakwa litumsu lwa Sara.
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
Ulwakhuva uNguluve alagile, uAbrahamu akhava mwidehin'chi akha va amagha mundweidikho nukhuginwa uNguluve.
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.
Alumanyile ukhuta kila eikya lagile uNguluve alei nuvuwesyo uwa khutimesya.
22 Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.
Eiye yuya vahiwe khumwene ukhuva lweli.
23 Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
Sio gasimbiwe ukhuva faida ya mwene ukhuvaliliwa khumwene.
24 men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
Lwasimbiwe khwaajili yeto, nakhuvala ava avavavaliliwe ei mbalelo nufye avavikhwidekha ukhuta an'chusinche udada vito uYesu Klisite ukhuma khuvana avafule.
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
Uyu viula uvi ahumenchiwe khunjila ya nongwa ncheto, nukhunchusiwa ili tukave ukhuvali hiwa ei lweli.
