< Romerne 4 >
1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
What, then, shall we say that Abraham our father has found, as it respects the flesh?
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
For if Abraham was justified by works, he has cause for boasting, but not before God.
3 Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."
For what says the scripture? Abraham believed God, and it was counted to him for righteousness.
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;
Now to him that works, the reward is not counted as a favor, but as a debt:
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
but to him that works not, but believes on him that justifies the ungodly, his faith is counted for righteousness.
6 ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
Even as David also speaks of the blessedness of the man to whom God counts righteousness without works, saying:
7 "Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
Blessed are they whose iniquities are forgiven, and whose sins are covered.
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."
Blessed is the man to whom the Lord will not charge sin.
9 Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
Comes this blessedness then on those who are circumcised only, or on those who are uncircumcised also? For we say that faith was counted to Abraham for righteousness.
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.
Under what circumstances, then, was it counted? After he was circumcised? Or, while he was uncircumcised? Not after he was circumcised, but while he was uncircumcised.
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
And he received the sign of circumcision, as a seal of the righteousness of the faith that he had while he was uncircumcised, in order that he might be the father of all that believe, even in a state of uncircumcision, so that righteousness might be counted to them also;
12 og Fader til omskårne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.
and the father of circumcision to those who are not only circumcised, but who, also, walk in the steps of that faith which our father Abraham had while he was yet uncircumcised.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
For the promise that he should be the heir of the world, was not to Abraham, nor to his posterity, through law, but through the righteousness of faith.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
For if they that are of the law be heirs, the faith is made powerless, and the promise is unmeaning;
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
for the law inflicts punishment; for where no law is, there is no transgression.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
Therefore, the inheritance is by faith, that it may be according to grace, in order that the promise may be sure to all his posterity, not to those only who are of the law, but to those, also, who are of the faith of Abraham, who is the father of us all,
17 (som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
(as it is written: I have made you a father of many nations, ) in the sight of him in whom he believed, even God, who makes the dead alive, and calls those things which are not, as though they were.
18 Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"
He, against hope, confidently believed that he would become the father of many nations, according to that which was spoken: So shall your posterity be.
19 og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;
And not being weak in faith, he considered not his own body, which was already dead, (for he was about a hundred years old, ) nor the deadness of Sarah’s womb;
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
and he doubted not, through unbelief, with respect to the promise of God, but was strong in faith, giving glory to God,
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.
and being fully persuaded that what he had promised he was able also to perform.
22 Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.
For this reason, it was counted to him for righteousness.
23 Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
But that it was counted to him, was not written for his sake alone,
24 men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
but for our sakes also, to whom it shall be counted, if we believe on him that raised Jesus our Lord from the dead,
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
who was delivered up for our offenses, and raised again for our justification.