Romerne 4
1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
Ninia fi aowa A: ibalaha: me ea hou amola ea hawa: hamosu, amo ninia ba: mu da defea.
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
E da hi hou moloidafa hamoiba: le, Gode da e moloidafa hamoi ganiaba, e da gasa fi hou hamomu da defea gala: loba. Be dunu da gasa fi hamomu, amo Gode da higa: i hodosa.
3 Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."
Gode Sia: da agoane dedei diala, “A: ibalaha: me da Gode Ea hou dafawaneyale dawa: i. Amaiba: le, Gode da A: ibalaha: me afadenene moloidafa hamoi ba: i.”
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;
Hawa: hamosu dunu da hawa: hamobeba: le, bidi laha. Be ea bidi lai da hahawane dogolegele iasu hame. E da hawa: hamobeba: le fawane lasa.
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
Gode da wadela: i hamosu dunu lale, afadenene, dunu moloidafa hamomusa: dawa: Osobo bagade dunu da hi hawa: hamobe amo mae dawa: le, amo dafawaneyale dawa: sea, Gode da amo dunu ea hou afadenene, bu moloidafa hamoi ba: sa.
6 ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
Amo hou Da: ibidi da amane olelei, nowa dunu da mae hawa: hamone, udigili Gode Ea hanaiba: le afadenei moloidafa ba: sa, amo dunu da hahawane bagade.
7 "Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
“Dunu da ea wadela: i hou da gogolema: ne olofoi dagoi ba: sa, amo dunu da hahawane bagade.
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."
Gode da amo dunu ea wadela: i hou hobea hamedafa bu dawa: mu. Amaiba: le, e da hahawane bagade!”
9 Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
Amo hahawane hou, gadofo damui dunu fawane da hame dawa: , be gadofo hame damui dunu amola amo hou dawa: lala. Ninia musa: Gode Sia: dedei, amane olelei, “A: ibalaha: me da Gode Ea hou dafawaneyale dawa: i. Amaiba: le, Gode da A: ibalaha: me afadenene, moloidafa hamoi ba: i.”
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.
Amo hou da habogala hamobela: ? Amo hou da A: ibalaha: me ea gadofo hame damui esoga degabo ba: i.
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
Gode da A: ibalaha: me moloidafa ba: i. Fa: no e da gadofo damusu hou hamoi. Ea gadofo damui da dawa: digima: ne olelesu fawane. Amo dawa: digima: ne olelesu da e da Gode Ea hou dafawaneyale dawa: beba: le, Gode da A: ibalaha: me moloidafa hamoi ba: i. Gadofo damui da fa: no ba: i. Amaiba: le dunu huluane Gode Ea hou dafawaneyale dawa: beba: le gadofo damui amola gadofo hame damui, amo Gode da moloidafa hamoi ba: sa. Amola amo huluane da A: ibalaha: me ea mano agoane.
12 og Fader til omskårne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.
Gadofo damui dunu amola ilia A: ibalaha: me ea dafawaneyale dawa: su hou e da ea gadofo hame damui amo esoga hamosu, amo defele ilia hamobeba: le, ilia amola da A: ibalaha: me ea mano agoane.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
Gode da A: ibalaha: mema, e amola egaga fi da hobea osobo bagade huluane lalegagumu sia: i. A: ibalaha: me da sema huluane mae giadofale hamoiba: le, Gode da amo hame sia: i. Be A: ibalaha: me da Gode dafawaneyale dawa: le, moloidafa hamoiba: le, Gode da ema amane sia: i.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
Gode Ea hahawane dogolegele iasu da Sema nabasu dunu ilima fawane iaha ganiaba, osobo bagade dunu ilia dafawaneyale dawa: su hou da hamedei liligi agoai ba: la: loba, amola Gode Ea hahawane dogolegele iasu da hamedei liligi agoai ba: la: loba.
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
Gode Ea Sema da dialebeba: le, amo wadela: beba: le, dunu ilia Gode Ea ougi se dabe iasu ba: mu. Be Sema da hame galea, Sema amoma hame nabasu hou amola da hame gala.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
Amaiba: le, hahawane dogolegele iasu hou bai, amo Gode da Ema dafawaneyale dawa: su hou amoga hamoi. Gode da A: ibalaha: me egaga fi huluane ilima hahawane dogolegele imunu sia: i. Sema nabasu dunu ilima fawane hame. Be nowa dunu e da A: ibalaha: me ea hou defele dafawaneyale dawa: sa, ilima amola. A: ibalaha: me da nini huluanema a: silibu ada agoane esala.
17 (som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
Gode Sia: da agoane dedei diala, “Na da di fifi asi gala bagohame ilima ada hamoi dagoi.” Gode da bogoi uhinisimusa: dawa: Ea sia: beba: le, musa: hamedafa gala liligi da hamosa. A: ibalaha: me da amo Gode dafawaneyale dawa: i. Amola Gode da amo musa: ilegele sia: i hahawane dogolegele iasu liligi hamoi dagoi.
18 Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"
Osobo bagade dunu ilia hou ganodini, Gode Ea hahawane dogolegele iasu amo misa: ne hamoma: beyale da bai hame gala. Be A: ibalaha: me da gasawane dafawaneyale dawa: beba: le, dunu fi bagohame da ea mano agoane hamosu. Gode Sia: dedei amo, “Dia fi dunu lalelegemu da gasumuni idi defele agoane ba: mu.” - amo da dafawane ba: sa.
19 og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;
A: ibalaha: me da lalelegele, ea esalebe ode idi da gadenene 100 gidigi. Be ea da: i hodo da bogomu gadenei, amola ea uda Sela da mano lamu hamedei, amo mae dawa: le, e da ea dafawaneyale dawa: su hou hame yolesi.
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
A: ibalaha: me da Gode Ea hahawane dogolegele imunu sia: i dafawaneyale dawa: i galu. Dafawaneyale dawa: beba: le, e da gasawane hamone, Godema nodoi.
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.
A: ibalaha: me da Gode da Ea musa: ilegele sia: i dafawane hamomu, amo dafawaneyale dawa: i.
22 Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.
Amaiba: le, A:ibalaha: me da Gode Ea hou dafawaneyale dawa: beba: le, “afadenei bu moloidafa hamoi,” Gode da e ba: i dagoi.
23 Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
Amo sia: , “afadenei bu moloidafa hamoi,” da A: ibalaha: me fawane ea hou olelema: ne hame dedei
24 men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
Be ninia amola ninia hou olelema: ne dedei. Gode da Hina Yesu Gelesu bogoi amo wa: legadolesiba: le, amo ninia dafawaneyale dawa: sea, Gode da nini amola “afadenei bu moloidafa hamoi” ba: mu.
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
Ninia wadela: i hou gogolema: ne olofomusa: , Gode da Yesu Gelesu osobo bagade dunu medole legemusa: , ilima i. Amola Gode da ninia huluane afadenene bu moloidafa hamoi ba: musa: , E da Yesu Gelesu uhini wa: legadolesi.
