Romerne 3
1 Hvad er da Jødens Fortrin? eller hvad gavner Omskærelsen?
Quid ergo amplius Iudæo est? Aut quæ utilitas circumcisionis?
2 Meget alle Måder; først nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem betroede.
Multum per omnem modum. Primum quidem quia credita sunt illis eloquia Dei.
3 Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab gøre Guds Trofasthed til intet?
Quid enim si quidam illorum non crediderunt? Numquid incredulitas illorum fidem Dei evacuabit? Absit.
4 Det være langt fra! Gud må være sanddru, om end hvert Menneske er en Løgner, som der er skrevet: "For at du må kendes retfærdig i dine Ord og vinde, når du går i Rette."
Est autem Deus verax: omnis autem homo mendax, sicut scriptum est: Ut iustificeris in sermonibus tuis: et vincas cum iudicaris.
5 Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? er Gud da uretfærdig, han, som lader sin Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis).
Si autem iniquitas nostra iustitiam Dei commendat, quid dicemus? Numquid iniquus est Deus, qui infert iram?
6 Det være langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dømme Verden?
(Secundum hominem dico.) Absit. Alioquin quomodo iudicabit Deus hunc mundum?
7 Men dersom Guds Sanddruhed ved min Løgn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en Synder?
Si enim veritas Dei in meo mendacio abundavit in gloriam ipsius: quid adhuc et ego tamquam peccator iudicor?
8 Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvasker os for, og som nogle sige, at vi lære, gøre det onde, for at det gode kan komme deraf? Sådannes Dom er velforskyldt.
Et non (sicut blasphemamur, et sicut aiunt quidam nos dicere) faciamus mala ut veniant bona: quorum damnatio iusta est.
9 Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget både Jøder og Grækere for alle at være under Synd,
Quid ergo? Præcellimus eos? Nequaquam. Causati enim sumus Iudæos, et Græcos omnes sub peccato esse,
10 som der er skrevet: "Der er ingen retfærdig, end ikke een;
sicut scriptum est: Quia non est iustus quisquam:
11 der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud;
non est intelligens, non est requirens Deum.
12 alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke een."
Omnes declinaverunt, simul inutiles facti sunt, non est qui faciat bonum, non est usque ad unum.
13 "En åbnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;" "der er Slangegift under deres Læber;"
Sepulchrum patens est guttur eorum, linguis suis dolose agebant: Venenum aspidum sub labiis eorum:
14 "deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;"
Quorum os maledictione, et amaritudine plenum est:
15 "rappe ere deres Fødder til at udøse Blod;
Veloces pedes eorum ad effundendum sanguinem:
16 der er Ødelæggelse og Elendighed på deres Veje,
Contritio, et infelicitas in viis eorum:
17 og Freds Vej have de ikke kendt."
et viam pacis non cognoverunt:
18 "Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne."
Non est timor Dei ante oculos eorum.
19 Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud,
Scimus autem quoniam quæcumque lex loquitur, iis, qui in lege sunt, loquitur: ut omne os obstruatur, et subditus fiat omnis mundus Deo:
20 efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.
quia ex operibus legis non iustificabitur omnis caro coram illo. Per legem enim cognitio peccati.
21 Men nu er uden Lov Guds Retfærdighed åbenbaret, om hvilken der vidnes af Loven og Profeterne.
Nunc autem sine lege iustitia Dei manifestata est: testificata a lege et Prophetis.
22 nemlig Guds Retfærdighed ved Tro på Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel.
Iustitia autem Dei per fidem Iesu Christi in omnes, et super omnes, qui credunt in eum: non enim est distinctio:
23 Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud,
Omnes enim peccaverunt, et egent gloria Dei.
24 og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Nåde ved den Forløsning, som er i Kristus Jesus,
Iustificati gratis per gratiam ipsius, per redemptionem, quæ est in Christo Iesu,
25 hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen på hans Blod for at vise sin Retfærdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde båret over med de forhen begåede Synder,
quem proposuit Deus propitiationem per fidem in sanguine ipsius, ad ostensionem iustitiæ suæ propter remissionem præcedentium delictorum
26 for at vise sin Retfærdighed i den nærværende Tid, for at han kunde være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af Tro på Jesus.
in sustentatione Dei, ad ostensionem iustitiæ eius in hoc tempore: ut sit ipse iustus, et iustificans eum, qui est ex fide Iesu Christi.
27 Hvor er så vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov.
Ubi est ergo gloriatio tua? Exclusa est. Per quam legem? Factorum? Non: sed per legem fidei.
28 Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger.
Arbitramur enim iustificari hominem per fidem sine operibus legis.
29 Eller er Gud alene Jøders Gud? mon ikke også Hedningers? Jo, også Hedningers;
An Iudæorum Deus tantum? Nonne et Gentium? Immo et Gentium.
30 så sandt som Gud er een og vil retfærdiggøre omskårne af Tro og uomskårne ved Troen.
Quoniam quidem unus est Deus, qui iustificat circumcisionem ex fide, et præputium per fidem.
31 Gøre vi da Loven til intet ved Troen? Det være langt fra! Nej, vi hævde Loven.
Legem ergo destruimus per fidem? Absit: sed legem statuimus.
