< Romerne 2 >

1 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.
ہے پَرَدُوشَکَ مَنُشْیَ یَح کَشْچَنَ تْوَں بھَوَسِ تَووتَّرَدانایَ پَنْتھا ناسْتِ یَتو یَسْماتْ کَرْمَّنَح پَرَسْتْوَیا دُوشْیَتے تَسْماتْ تْوَمَپِ دُوشْیَسے، یَتَسْتَں دُوشَیَنَّپِ تْوَں تَدْوَدْ آچَرَسِ۔
2 Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve sådanne Ting.
کِنْتْویتادرِگاچارِبھْیو یَں دَنْڈَمْ اِیشْوَرو نِشْچِنوتِ سَ یَتھارْتھَ اِتِ وَیَں جانِیمَح۔
3 Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve sådanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?
اَتَایوَ ہے مانُشَ تْوَں یادرِگاچارِنو دُوشَیَسِ سْوَیَں یَدِ تادرِگاچَرَسِ تَرْہِ تْوَمْ اِیشْوَرَدَنْڈاتْ پَلایِتُں شَکْشْیَسِیتِ کِں بُدھْیَسے؟
4 Eller foragter du hans Godheds og Tålmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
اَپَرَں تَوَ مَنَسَح پَرِوَرْتَّنَں کَرْتُّمْ اِشْوَرَسْیانُگْرَہو بھَوَتِ تَنَّ بُدّھوا تْوَں کِں تَدِییانُگْرَہَکْشَماچِرَسَہِشْنُتْوَنِدھِں تُچّھِیکَروشِ؟
5 Men efter din Hårdhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede på Vredens og Guds retfærdige Doms Åbenbarelses Dag,
تَتھا سْوانْتَحکَرَنَسْیَ کَٹھورَتْواتْ کھیدَراہِتْیاچّیشْوَرَسْیَ نْیایَّوِچارَپْرَکاشَنَسْیَ کْرودھَسْیَ چَ دِنَں یاوَتْ کِں سْوارْتھَں کوپَں سَنْچِنوشِ؟
6 han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:
کِنْتُ سَ ایکَیکَمَنُجایَ تَتْکَرْمّانُسارینَ پْرَتِپھَلَں داسْیَتِ؛
7 dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; (aiōnios g166)
وَسْتُتَسْتُ یے جَنا دھَیرْیَّں دھرِتْوا سَتْکَرْمَّ کُرْوَّنْتو مَہِما سَتْکارومَرَتْوَنْچَیتانِ مرِگَیَنْتے تیبھْیونَنْتایُ رْداسْیَتِ۔ (aiōnios g166)
8 men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.
اَپَرَں یے جَناح سَتْیَدھَرْمَّمْ اَگرِہِیتْوا وِپَرِیتَدھَرْمَّمْ گرِہْلَنْتِ تادرِشا وِرودھِجَناح کوپَں کْرودھَنْچَ بھوکْشْیَنْتے۔
9 Trængsel og Angst over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, både en Jødes først og en Grækers;
آ یِہُودِنونْیَدیشِنَح پَرْیَّنْتَں یاوَنْتَح کُکَرْمَّکارِنَح پْرانِنَح سَنْتِ تے سَرْوّے دُحکھَں یاتَنانْچَ گَمِشْیَنْتِ؛
10 men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, både en Jøde først og en Græker!
کِنْتُ آ یِہُودِنو بھِنَّدیشِپَرْیَّنْتا یاوَنْتَح سَتْکَرْمَّکارِنو لوکاح سَنْتِ تانْ پْرَتِ مَہِما سَتْکارَح شانْتِشْچَ بھَوِشْیَنْتِ۔
11 Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.
اِیشْوَرَسْیَ وِچارے پَکْشَپاتو ناسْتِ۔
12 Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle også fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
اَلَبْدھَوْیَوَسْتھاشاسْتْرَے رْیَیح پاپانِ کرِتانِ وْیَوَسْتھاشاسْتْرالَبْدھَتْوانُرُوپَسْتیشاں وِناشو بھَوِشْیَتِ؛ کِنْتُ لَبْدھَوْیَوَسْتھاشاسْتْرا یے پاپانْیَکُرْوَّنْ وْیَوَسْتھانُسارادیوَ تیشاں وِچارو بھَوِشْیَتِ۔
13 thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres
وْیَوَسْتھاشْروتارَ اِیشْوَرَسْیَ سَمِیپے نِشْپاپا بھَوِشْیَنْتِیتِ نَہِ کِنْتُ وْیَوَسْتھاچارِنَ ایوَ سَپُنْیا بھَوِشْیَنْتِ۔
14 thi når Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov;
یَتو لَبْدھَوْیَوَسْتھاشاسْتْرا بھِنَّدیشِییَلوکا یَدِ سْوَبھاوَتو وْیَوَسْتھانُرُوپانْ آچارانْ کُرْوَّنْتِ تَرْہْیَلَبْدھَشاسْتْراح سَنْتوپِ تے سْویشاں وْیَوَسْتھاشاسْتْرَمِوَ سْوَیَمیوَ بھَوَنْتِ۔
15 de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller også forsvare hverandre
تیشاں مَنَسِ ساکْشِسْوَرُوپے سَتِ تیشاں وِتَرْکیشُ چَ کَدا تانْ دوشِنَح کَدا وا نِرْدوشانْ کرِتَوَتْسُ تے سْوانْتَرْلِکھِتَسْیَ وْیَوَسْتھاشاسْتْرَسْیَ پْرَمانَں سْوَیَمیوَ دَدَتِ۔
16 på den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.
یَسْمِنْ دِنے مَیا پْرَکاشِتَسْیَ سُسَںوادَسْیانُسارادْ اِیشْوَرو یِیشُکھْرِیشْٹینَ مانُشانامْ اَنْتَحکَرَناناں گُوڈھابھِپْرایانْ دھرِتْوا وِچارَیِشْیَتِ تَسْمِنْ وِچارَدِنے تَتْ پْرَکاشِشْیَتے۔
17 Men når du kalder dig Jøde og forlader dig trygt på Loven og roser dig af Gud
پَشْیَ تْوَں سْوَیَں یِہُودِیتِ وِکھْیاتو وْیَوَسْتھوپَرِ وِشْواسَں کَروشِ،
18 og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,
اِیشْوَرَمُدِّشْیَ سْوَں شْلاگھَسے، تَتھا وْیَوَسْتھَیا شِکْشِتو بھُوتْوا تَسْیابھِمَتَں جاناسِ، سَرْوّاساں کَتھاناں سارَں وِوِںکْشے،
19 og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,
اَپَرَں جْنانَسْیَ سَتْیَتایاشْچاکَرَسْوَرُوپَں شاسْتْرَں مَمَ سَمِیپے وِدْیَتَ اَتو نْدھَلوکاناں مارْگَدَرْشَیِتا
20 uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden,
تِمِرَسْتھِتَلوکاناں مَدھْیے دِیپْتِسْوَرُوپوجْنانَلوکیبھْیو جْنانَداتا شِشُوناں شِکْشَیِتاہَمیویتِ مَنْیَسے۔
21 du altså som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler!
پَرانْ شِکْشَیَنْ سْوَیَں سْوَں کِں نَ شِکْشَیَسِ؟ وَسْتُتَشْچَورْیَّنِشیدھَوْیَوَسْتھاں پْرَچارَیَنْ تْوَں کِں سْوَیَمیوَ چورَیَسِ؟
22 Du, som siger, at man ikke må bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!
تَتھا پَرَدارَگَمَنَں پْرَتِشیدھَنْ سْوَیَں کِں پَرَدارانْ گَچّھَسِ؟ تَتھا تْوَں سْوَیَں پْرَتِمادْویشِی سَنْ کِں مَنْدِرَسْیَ دْرَوْیانِ ہَرَسِ؟
23 Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!
یَسْتْوَں وْیَوَسْتھاں شْلاگھَسے سَ تْوَں کِں وْیَوَسْتھامْ اَوَمَتْیَ نیشْوَرَں سَمَّنْیَسے؟
24 Thi "for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne", som der er skrevet.
شاسْتْرے یَتھا لِکھَتِ "بھِنَّدیشِناں سَمِیپے یُشْماکَں دوشادْ اِیشْوَرَسْیَ نامْنو نِنْدا بھَوَتِ۔ "
25 Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.
یَدِ وْیَوَسْتھاں پالَیَسِ تَرْہِ تَوَ تْوَکْچھیدَکْرِیا سَپھَلا بھَوَتِ؛ یَتِ وْیَوَسْتھاں لَنْگھَسے تَرْہِ تَوَ تْوَکْچھیدوتْوَکْچھیدو بھَوِشْیَتِ۔
26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?
یَتو وْیَوَسْتھاشاسْتْرادِشْٹَدھَرْمَّکَرْمّاچارِی پُمانْ اَتْوَکْچھیدِی سَنَّپِ کِں تْوَکْچھیدِناں مَدھْیے نَ گَنَیِشْیَتے؟
27 Og når den af Natur uomskårne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.
کِنْتُ لَبْدھَشاسْتْرَشْچھِنَّتْوَکْ چَ تْوَں یَدِ وْیَوَسْتھالَنْگھَنَں کَروشِ تَرْہِ وْیَوَسْتھاپالَکاح سْوابھاوِکاچّھِنَّتْوَچو لوکاسْتْواں کِں نَ دُوشَیِشْیَنْتِ؟
28 Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;
تَسْمادْ یو باہْیے یِہُودِی سَ یِہُودِی نَہِ تَتھانْگَسْیَ یَسْتْوَکْچھیدَح سَ تْوَکْچھیدو نَہِ؛
29 men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Ånd, ikke i Bogstav - hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud,
کِنْتُ یو جَنَ آنْتَرِکو یِہُودِی سَ ایوَ یِہُودِی اَپَرَنْچَ کیوَلَلِکھِتَیا وْیَوَسْتھَیا نَ کِنْتُ مانَسِکو یَسْتْوَکْچھیدو یَسْیَ چَ پْرَشَںسا مَنُشْییبھْیو نَ بھُوتْوا اِیشْوَرادْ بھَوَتِ سَ ایوَ تْوَکْچھیدَح۔

< Romerne 2 >