Romerne 2
1 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.
Propter quod inexcusabilis es, o homo omnis qui judicas. In quo enim judicas alterum, teipsum condemnas: eadem enim agis quæ judicas.
2 Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve sådanne Ting.
Scimus enim quoniam judicium Dei est secundum veritatem in eos qui talia agunt.
3 Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve sådanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?
Existimas autem hoc, o homo, qui judicas eos qui talia agunt, et facis ea, quia tu effugies judicium Dei?
4 Eller foragter du hans Godheds og Tålmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
an divitias bonitatis ejus, et patientiæ, et longanimitatis contemnis? ignoras quoniam benignitas Dei ad pœnitentiam te adducit?
5 Men efter din Hårdhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede på Vredens og Guds retfærdige Doms Åbenbarelses Dag,
Secundum autem duritiam tuam, et impœnitens cor, thesaurizas tibi iram in die iræ, et revelationis justi judicii Dei,
6 han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:
qui reddet unicuique secundum opera ejus:
7 dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; (aiōnios g166)
iis quidem qui secundum patientiam boni operis, gloriam, et honorem, et incorruptionem quærunt, vitam æternam: (aiōnios g166)
8 men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.
iis autem qui sunt ex contentione, et qui non acquiescunt veritati, credunt autem iniquitati, ira et indignatio.
9 Trængsel og Angst over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, både en Jødes først og en Grækers;
Tribulatio et angustia in omnem animam hominis operantis malum, Judæi primum, et Græci:
10 men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, både en Jøde først og en Græker!
gloria autem, et honor, et pax omni operanti bonum, Judæo primum, et Græco:
11 Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.
non enim est acceptio personarum apud Deum.
12 Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle også fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
Quicumque enim sine lege peccaverunt, sine lege peribunt: et quicumque in lege peccaverunt, per legem judicabuntur.
13 thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres
Non enim auditores legis justi sunt apud Deum, sed factores legis justificabuntur.
14 thi når Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov;
Cum autem gentes, quæ legem non habent, naturaliter ea, quæ legis sunt, faciunt, ejusmodi legem non habentes, ipsi sibi sunt lex:
15 de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller også forsvare hverandre
qui ostendunt opus legis scriptum in cordibus suis, testimonium reddente illis conscientia ipsorum, et inter se invicem cogitationibus accusantibus, aut etiam defendentibus,
16 på den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.
in die, cum judicabit Deus occulta hominum, secundum Evangelium meum per Jesum Christum.
17 Men når du kalder dig Jøde og forlader dig trygt på Loven og roser dig af Gud
Si autem tu Judæus cognominaris, et requiescis in lege, et gloriaris in Deo,
18 og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,
et nosti voluntatem ejus, et probas utiliora, instructus per legem,
19 og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,
confidis teipsum esse ducem cæcorum, lumen eorum qui in tenebris sunt,
20 uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden,
eruditorem insipientium, magistrum infantium, habentem formam scientiæ, et veritatis in lege.
21 du altså som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler!
Qui ergo alium doces, teipsum non doces: qui prædicas non furandum, furaris:
22 Du, som siger, at man ikke må bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!
qui dicis non mœchandum, mœcharis: qui abominaris idola, sacrilegium facis:
23 Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!
qui in lege gloriaris, per prævaricationem legis Deum inhonoras.
24 Thi "for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne", som der er skrevet.
(Nomen enim Dei per vos blasphematur inter gentes, sicut scriptum est.)
25 Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.
Circumcisio quidem prodest, si legem observes: si autem prævaricator legis sis, circumcisio tua præputium facta est.
26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?
Si igitur præputium justitias legis custodiat, nonne præputium illius in circumcisionem reputabitur?
27 Og når den af Natur uomskårne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.
et judicabit id quod ex natura est præputium, legem consummans, te, qui per litteram et circumcisionem prævaricator legis es?
28 Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;
Non enim qui in manifesto, Judæus est: neque quæ in manifesto, in carne, est circumcisio:
29 men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Ånd, ikke i Bogstav - hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud,
sed qui in abscondito, Judæus est: et circumcisio cordis in spiritu, non littera: cujus laus non ex hominibus, sed ex Deo est.
