< Romerne 14 >
1 Men tager eder af den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger!
Him that is weak in the faith, receive kindly, but not to judge his reasonings.
2 En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kun Urter.
One believes that he may eat all things; another, who is weak, eats herbs.
3 Den, som spiser, må ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, må ikke dømme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham.
Let not him that eats, despise him that eats not; and let not him that eats not, judge him that eats: for God has received him.
4 Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre står eller falder han; men han skal blive stående, thi Herren er mægtig til at lade ham stå.
Who are you that judge another man’s servant? To his own master he stands or falls; indeed, he shall stand, for God is able to make him stand.
5 En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind!
One man thinks that one day is better than another; another thinks that every day is alike. Let each be fully assured in his own mind.
6 Den, som lægger Vægt på Dagen, han gør det for Herren. Og den, som spiser, gør det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, gør det for Herren og takker Gud.
He that regards the day, to the Lord he regards it; and he that does not regard the day, to the Lord he does not regard it. He that eats, eats to the Lord; for he gives God thanks: and he that eats not, to the Lord he eats not, and gives God thanks.
7 Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv;
For no one lives to himself, and no one dies to himself.
8 thi når vi leve, leve vi for Herren, og når vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens.
For if we live, we live to the Lord; or if we die, we die to the Lord. Whether, therefore, we live or die, we are the Lord’s.
9 Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herske både over døde og levende.
For this very purpose, Christ both died and rose, and lived again, that he might have dominion over the dead and the living.
10 Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol.
But why do you judge your brother? Or why do you despise your brother? For we all shall stand before the judgment-seat of the Christ.
11 Thi der er skrevet: "Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud."
For it is written: As I live, says the Lord, to me every knee shall bow, and every tongue shall confess to God.
12 Altså skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv.
Therefore, every one of us shall give an account of himself to God.
13 Derfor, lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, at man ikke må give sin Broder Anstød eller Forargelse.
Let us, therefore, no longer judge one another: but rather decide to put no stumbling-block or snare in your brother’s way.
14 Jeg ved og er vis på i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent.
I know and am persuaded in the Lord Jesus, that there is nothing unclean of itself; but if any one thinks that any thing is unclean, to him it is unclean.
15 Thi dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Kærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Kristus er død.
But if your brother is grieved on account of your food, you no longer walk according to love. Do not, with your food, destroy him, for whom Christ died.
16 Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet!
Therefore, let not that which is your good be evil spoken of.
17 Thi Guds Rige består ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligånd.
For the kingdom of God is not food and drink, but righteousness and peace and joy in the Holy Spirit.
18 Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene.
For he who serves the Christ in these things is acceptable to God, and approved by men.
19 Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!
Therefore, let us seek those things which belong to peace, and those which tend to mutual edification.
20 Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser med Anstød.
Destroy not the work of God on account of food. All meats, indeed, are clean; but meat is an evil to that man who, by eating, causes another to stumble.
21 Det er rigtigt ikke at spise Kød eller at drikke Vin eller at gøre noget, hvoraf din Broder tager Anstød.
It is good neither to eat flesh, nor to drink wine, nor to do any thing by which your brother stumbles, or is ensnared, or is made weak.
22 Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
Have you faith? Have it to yourself before God. Blessed is he who condemns not himself in that which he approves.
23 Men den, som tvivler, når han spiser, han er domfældt, fordi det ikke er at Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.
But he that doubts is condemned, if he eat, because he eats not with faith. Every thing that is not of faith, is sin.