< Romerne 12 >

1 Jeg formaner eder altså, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
ہے بھْراتَرَ اِیشْوَرَسْیَ کرِپَیاہَں یُشْمانْ وِنَیے یُویَں سْوَں سْوَں شَرِیرَں سَجِیوَں پَوِتْرَں گْراہْیَں بَلِمْ اِیشْوَرَمُدِّشْیَ سَمُتْسرِجَتَ، ایشا سیوا یُشْماکَں یوگْیا۔
2 Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, så I må skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. (aiōn g165)
اَپَرَں یُویَں ساںسارِکا اِوَ ماچَرَتَ، کِنْتُ سْوَں سْوَں سْوَبھاوَں پَراوَرْتْیَ نُوتَناچارِنو بھَوَتَ، تَتَ اِیشْوَرَسْیَ نِدیشَح کِیدرِگْ اُتَّمو گْرَہَنِییَح سَمْپُورْنَشْچیتِ یُشْمابھِرَنُبھاوِشْیَتے۔ (aiōn g165)
3 Thi ved den Nåde, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Mål.
کَشْچِدَپِ جَنو یوگْیَتْوادَدھِکَں سْوَں نَ مَنْیَتاں کِنْتُ اِیشْوَرو یَسْمَے پْرَتْیَیَسْیَ یَتْپَرِمانَمْ اَدَداتْ سَ تَدَنُسارَتو یوگْیَرُوپَں سْوَں مَنُتامْ، اِیشْوَرادْ اَنُگْرَہَں پْراپْتَح سَنْ یُشْماکَمْ ایکَیکَں جَنَمْ اِتْیاجْناپَیامِ۔
4 Thi ligesom vi have mange Lemmer på eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,
یَتو یَدْوَدَسْماکَمْ ایکَسْمِنْ شَرِیرے بَہُونْیَنْگانِ سَنْتِ کِنْتُ سَرْوّیشامَنْگاناں کارْیَّں سَمانَں نَہِ؛
5 således ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.
تَدْوَدَسْماکَں بَہُتْوےپِ سَرْوّے وَیَں کھْرِیشْٹے ایکَشَرِیراح پَرَسْپَرَمْ اَنْگَپْرَتْیَنْگَتْوینَ بھَوامَح۔
6 Men efterdi vi have forskellige Nådegaver efter den Nåde, som er given os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;
اَسْمادْ اِیشْوَرانُگْرَہینَ وِشیشَں وِشیشَں دانَمْ اَسْماسُ پْراپْتیشُ سَتْسُ کوپِ یَدِ بھَوِشْیَدْواکْیَں وَدَتِ تَرْہِ پْرَتْیَیَسْیَ پَرِمانانُسارَتَح سَ تَدْ وَدَتُ؛
7 eller en Tjeneste, da lader os tage Vare på Tjenesten; eller om nogen lærer, på Lærergerningen;
یَدْوا یَدِ کَشْچِتْ سیوَنَکارِی بھَوَتِ تَرْہِ سَ تَتْسیوَنَں کَروتُ؛ اَتھَوا یَدِ کَشْچِدْ اَدھْیاپَیِتا بھَوَتِ تَرْہِ سودھْیاپَیَتُ؛
8 eller om nogen formaner, på Formaningen; den, som uddeler, gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!
تَتھا یَ اُپَدیشْٹا بھَوَتِ سَ اُپَدِشَتُ یَشْچَ داتا سَ سَرَلَتَیا دَداتُ یَسْتْوَدھِپَتِح سَ یَتْنینادھِپَتِتْوَں کَروتُ یَشْچَ دَیالُح سَ ہرِشْٹَمَنَسا دَیَتامْ۔
9 Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;
اَپَرَنْچَ یُشْماکَں پْریمَ کاپَٹْیَوَرْجِتَں بھَوَتُ یَدْ اَبھَدْرَں تَدْ رِتِییَدھْوَں یَچَّ بھَدْرَں تَسْمِنْ اَنُرَجْیَدھْوَمْ۔
10 værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
اَپَرَں بھْراترِتْوَپْریمْنا پَرَسْپَرَں پْرِییَدھْوَں سَمادَرادْ ایکوپَرَجَنَں شْریشْٹھَں جانِیدھْوَمْ۔
11 Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Ånden; tjener Herren;
تَتھا کارْیّے نِرالَسْیا مَنَسِ چَ سودْیوگاح سَنْتَح پْرَبھُں سیوَدھْوَمْ۔
12 værer glade i Håbet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!
اَپَرَں پْرَتْیاشایامْ آنَنْدِتا دُحکھَسَمَیے چَ دھَیرْیَّیُکْتا بھَوَتَ؛ پْرارْتھَنایاں سَتَتَں پْرَوَرْتَّدھْوَں۔
13 Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind på Gæstfrihed!
پَوِتْراناں دِینَتاں دُورِیکُرُدھْوَمْ اَتِتھِسیوایامْ اَنُرَجْیَدھْوَمْ۔
14 Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner og forbander ikke!
یے جَنا یُشْمانْ تاڈَیَنْتِ تانْ آشِشَں وَدَتَ شاپَمْ اَدَتّوا دَدّھوَماشِشَمْ۔
15 Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!
یے جَنا آنَنْدَنْتِ تَیح سارْدّھَمْ آنَنْدَتَ یے چَ رُدَنْتِ تَیح سَہَ رُدِتَ۔
16 Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
اَپَرَنْچَ یُشْماکَں مَنَساں پَرَسْپَرَمْ ایکوبھاوو بھَوَتُ؛ اَپَرَمْ اُچَّپَدَمْ اَناکانْکْشْیَ نِیچَلوکَیح سَہاپِ مارْدَوَمْ آچَرَتَ؛ سْوانْ جْنانِنو نَ مَنْیَدھْوَں۔
17 Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind på, hvad der er godt for alle Menneskers Åsyn!
پَرَسْمادْ اَپَکارَں پْراپْیاپِ پَرَں ناپَکُرُتَ۔ سَرْوّیشاں درِشْٹِتو یَتْ کَرْمّوتَّمَں تَدیوَ کُرُتَ۔
18 Dersom det er muligt - såvidt det står til eder - da holder Fred med alle Mennesker:
یَدِ بھَوِتُں شَکْیَتے تَرْہِ یَتھاشَکْتِ سَرْوَّلوکَیح سَہَ نِرْوِّرودھینَ کالَں یاپَیَتَ۔
19 Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren."
ہے پْرِیَبَنْدھَوَح، کَسْمَیچِدْ اَپَکارَسْیَ سَمُچِتَں دَنْڈَں سْوَیَں نَ دَدّھوَں، کِنْتْوِیشْوَرِییَکْرودھایَ سْتھانَں دَتَّ یَتو لِکھِتَماسْتے پَرَمیشْوَرَح کَتھَیَتِ، دانَں پھَلَسْیَ مَتْکَرْمَّ سُوچِتَں پْرَدَدامْیَہَں۔
20 Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi når du gør dette, vil du samle gloende Kul på hans Hoved.
اِتِکارَنادْ رِپُ رْیَدِ کْشُدھارْتَّسْتے تَرْہِ تَں تْوَں پْرَبھوجَیَ۔ تَتھا یَدِ ترِشارْتَّح سْیاتْ تَرْہِ تَں پَرِپایَیَ۔ تینَ تْوَں مَسْتَکے تَسْیَ جْوَلَدَگْنِں نِدھاسْیَسِ۔
21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!
کُکْرِیَیا پَراجِتا نَ سَنْتَ اُتَّمَکْرِیَیا کُکْرِیاں پَراجَیَتَ۔

< Romerne 12 >