Romerne 12
1 Jeg formaner eder altså, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
Nga joonte loong, Rangte ih seng suh heh minchan ehan kot thoidi, ngah ih sen suh baat rumhala: Senteewah puh asak ah Rangte suh ething lakkot et koh an, heh mootkaat ah naririh kah anno heh tenroon thuk an. Erah langla amiimi lam ih soomtuujih.
2 Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, så I må skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. (aiōn g165)
Mongrep hasong banlam ah nakthun an, erah nang ih bah Rangte suh senthung sentak naririh ih leksiit thuk an. Eno ba sen Rangte tenthun ah jat an—marah ese nyia epun heh tenroon theng ah. (aiōn g165)
3 Thi ved den Nåde, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Mål.
Eno Rangte ih ngah suh uh heh tenthet lakkot ah je tungthoidi sen loong warep suh arah tiit ah baat rumhala: Sen ih sen teeteewah suh sen mamah angtheng ah, erah tokkhodoh elong nak et thiik an. Erah nang ih bah, sen tenthun ah hethaakthaak chang ih thuntheng, eno Rangte ih an suh mathan jen hanpi theng kohalu erah jun ih an teewah ah rikri theng.
4 Thi ligesom vi have mange Lemmer på eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,
Seng sak ni hephaan dowa lak alah jirep jeela, eno neng pakna rah uh hephan di mola.
5 således ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.
Erah likhiik, seng ah hantek tek ang ih bah uh, Kristo mendi roop eno loongtang ah pusiit ih hoonli, eno heh sakpuh esiit ni hephan dowa roong roopli.
6 Men efterdi vi have forskellige Nådegaver efter den Nåde, som er given os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;
Erah raangtaan ih Rangte ih seng suh heh lakkot ah hephan dowa kohali, eno erah kohali ah heh minchan jun ih seng ih heh mootkaat nah maakkaat theng. Heh lakkot ah seng suh heh jengkhaap toombaat theng ang abah, seng ih heh mathan hanpi hi erah jun ih baat etheng;
7 eller en Tjeneste, da lader os tage Vare på Tjenesten; eller om nogen lærer, på Lærergerningen;
mootkaat theng kohali bah, seng ah moh ih kaat theng; mih suh nyootsoot theng kohali bah, enyootsoot etheng;
8 eller om nogen formaner, på Formaningen; den, som uddeler, gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!
mih suh chaankot jengkhaap miijeng theng ang abah, ejeng etheng. O ih mih suh minchan ih kohu erah tenroon lam ih koh uh; o ngoong awang anglu ehanhan ih pakna theng; o mina ih mih suh minchan noisok hu, erah ah tenroon lam ih noisok theng.
9 Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;
Minchan ah rapne toongtang lam ih angtheng. Ethih ah chiik anno, marah ese ah kap an.
10 værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
Kristo mina jun ih sen ah esiit esiit suh minchan ih tong an, eno saarookwih sen chamchi nah wasiit ih wasiit suh boichaat mui an.
11 Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Ånden; tjener Herren;
Sen ladem laju ih sapre an. Teesu ah senthung sentak kamkam ih koh anno soomtu an.
12 værer glade i Håbet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!
Sen laalom ih tenroon toom ih thiinhan, cham anaang thok ha bah uh enaan etheng, eno saapoot rookwih sen rangsoom nah tong an.
13 Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind på Gæstfrihed!
Sen joonte Kristo mina suh sen hukkhaak ah chokot ih an, erah dam ih sen nok adoh wenwah ah noptong ih thuk an.
14 Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner og forbander ikke!
Sen siiwiite raang ih, Rangte romseetam ah sukoh an—amiisak ih romseetam ah suh koh an, etam nak et an.
15 Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!
O tenroon angla damdoh sen uh tenroon angtheng, o ehuung ela loong damdoh sen uh eroong huung etheng.
16 Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
Warep damdoh eliili ih angtheng. Sen lah ngaampo theng, erah nang ih bah toongtang lam ih reetheng. Sen teeteewah suh jatwah ih lasamthun theng.
17 Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind på, hvad der er godt for alle Menneskers Åsyn!
O mina sen damdoh thetreeha bah, nakmok ngaak thetre an. Warep ih ese liijih adoh re suh thuntheng.
18 Dersom det er muligt - såvidt det står til eder - da holder Fred med alle Mennesker:
Jirep doh sen loong ah mirep damdoh semroongroong ih tongtheng.
19 Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren."
Joon awaan loong, babah uh phuulek nakthun an, erah nang ih bah Rangte tenkhat ih toomjat ah. Tumeah Rangteele ni liiha, “Phulek ah Ngah ih lek ang, ngah ih ngaakthem ang, Teesu ih liiha.”
20 Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi når du gør dette, vil du samle gloende Kul på hans Hoved.
Erah nang ih Rangteele ni amet liiha: “Sen puiara ah ramtek ang abah ah, phaksat ekot et an; neng khamle angla bah joong koh an; erah reeraang anno ba nengneng naang rakri rum ah.”
21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!
Ethih ih sen naktoom jen han; erah nang ih bah ethih ah ese lam nawa ih sen ih jen an.
