Romerne 11
1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
Moi koi ase titia, Isor pora Tai nijor manu khan ke ninda korise naki? Kitia bhi nohoi. Kelemane moi nijor bhi Israel manu ekjon, Abraham laga khandan aru Benjamin laga jati laga ekjon ase.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
Isor pora Tai nijor manu kunkhan ke Tai age pora janikena thakise taikhan ke ninda kora nai. Apnikhan pora Shastro te Elijah pora Isor ke Israel bhirodh te ki anurodh korise etu jana nai naki?
3 "Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."
“Probhu, taikhan pora apuni laga bhabobadi khan ke morai dise, taikhan apuni laga girja laga saman rakha khan bhangai dise. Moi ekla he bachi jaise, aru etiya taikhan moike morai dibole bisari ase.”
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."
Kintu Isor taike ki jowab dise? “Ami nijor nimite sath hajar manu rakhi kene ase jun khan jhukikena Baal ke puja kora nai.”
5 Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.
Etiya bhi eneka he ase, etiya laga somoite bhi bisi komti manu ke he basi se Isor laga kripa pora.
6 Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.
Hoile bhi jodi etu anugraha pora hoi, tinehoile etu to tai laga kaam pora nohoi. Nohoile kripa to kripa nohoi jabo.
7 Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
Tinehoile ki ase? Israel laga manu khan ki bisarise, etu panai, hoile bhi Isor pora basi luwa manu khan etu paise, aru dusra manu khan to mon tan hoi jaise.
8 som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."
Pobitro kitab te likha nisena: “Isor pora taikhan ke murkho dimag laga atma dise, suku dise nadikhibo nimite aru kandise nahunibo nimite, aji laga din tak.”
9 Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
Aru David koise, “Taikhan laga mez ke jhali aru phang hoi jabo dibi, Aru taikhan phasibo aru saja pabo.
10 deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"
Taikhan laga suku ke andhar hoi jabo dibi, titia taikhan eku sabo na paribo, Aru hodai taikhan laga komor niche kori kene thaki jabo.”
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
Etu karone moi hudi ase, “Taikhan giri jabole theng te thogar lagise naki?” Kitia bhi eneka nohoi. Kintu taikhan paapi howa karone poritran to Porjati khan logote ahi ase, titia Israel khan suku jolibo.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Etiya taikhan paapi huwa to prithibi laga dhun nimite ase, aru jodi taikhan pora harai diya to Porjati khan laga dhun ase, titia taikhan pura hobole din ahile, kiman bisi dhuni hobo?
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
Etiya Porjati khan, moi apuni khan ke koi ase, jitia tak moi Porjati nimite apostle kaam kori bole dise, eneka moi laga kaam te phutani kori ase.
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
Titia ji hoile bhi moi nijor gaw mangso laga Yehudi khan ke suku julibole dibo. Titia taikhan majot te kunba to bachai lobo pare.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
Kelemane jodi taikhan ke chari diya motlob prithibi logot mil-milap hoile, titia taikhan pora grohon kora to mora pora jibon pa nohoi?
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.
Kintu jodi prothom phol to pobitro ase, tinehoile etu nimite diya maida bhi pobitro ase. Aru jodi ghas laga shikor to pobitro ase koile, daal sob to pobitro ase.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
Kintu jodi kunba daal ke bhangai diye, aru jodi apuni, kun jongol laga oliv ghas ase, kolom kori kene dusra majot te bandhi dise, aru taikhan logote oliv ghas laga shikor logote eke hoise,
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
tinehoile dusra daal usorte phutani na koribi. Kintu jodi apuni phutani kore koile etu yaad koribi, shikor ke modot diya to apuni nohoi, kintu shikor pora he apuni ke modot di ase.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
Titia apuni kobo, “Daal kunba bhangi ja to moike kolom kori lobole nimite he thakise.”
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
Etu thik ase. Taikhan laga abiswas pora taikhan bhangi jaise, kintu biswas pora apnikhan mojbut te khara koridi ase. Etu karone nijorke dangor nabhabi bhi, kintu bhoi koribi.
21 Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
Kelemane jodi Isor pora asol ghas laga daal ke nabachaile, apuni ke bhi nabachabo.
22 Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.
Etu karone, Isor pora morom laga kaam kora to jani lobi: bisi dangor dukh Yehudi khan uporte girise, kintu Isor laga daya apuni khan nimite hoise, jodi apuni khan Tai laga daya hisab te thakile. Nohoile apuni khan ke kati phelai dibo.
23 Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
Aru taikhan hoilebi, jodi taikhan laga biswas te nathakile bhi, taikhan ke kolom kori lobo. Kelemane taikhan ke aru bhi kolom kori lobole Isor logot takot ase.
24 Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
Kelemane jodi apnikhan, ene jongol laga oliv ghas pora kati loise, aru niyom nohoi kene pali thaka oliv ghas te kolom kori loise koile, titia etu Yehudi khan, jun khan he asol daal ase, taikhan ke anikena tai laga ghas te kolom nakoribo naki?
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;
Kelemane bhai khan, ki lukaikene ase, etu apuni khan najanikena thakibo dibo mon nai, kele koile apnikhan nijor bhabona te nijor to gyaani nisena nabhabibo le. Etu lukai kene thaka to Porjati khan kiman basi kene ase, taikhan purah nohua tak, olop somoi nimite Israel manu mon tan hoi jabole dise.
26 og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
Likha thaka nisena, Israel manu khan sob eneka bachai lobo: “Zion pora Udhar-Korta ahibo. Tai he Jacob pora Isor najana khan logote paapkhan hatai dibo,
27 og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."
Aru taikhan laga paap moi kitia hatai dibo, taikhan logot te kosom etu hobo.”
28 Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
Susamachar hisab te hoile, apnikhan nimite he taikhan to apnikhan laga dushman ase. Kintu basi luwa hisab te hoile, taikhan laga baba khan nimite taikhan uporte morom dise.
29 thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
Kelemane Isor pora diya uphar aru Tai pora mata to kitia bhi bodla-bodli koribo napare.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
Kineka apnikhan ekbar Isor kotha namana khan thakise, kintu etiya to Yehudi khan pora Isor kotha namana pora apuni Porjati khan daya paise,
31 således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
aru etu nisena, Yehudi khan bhi kotha namana hoi kene ase. Aru apnikhan logote ki daya dise taikhan bhi etiya daya pabo nimite ase.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
Kelemane Isor pora manu sobke kotha namana te rakhidise, titia Tai laga daya to sob manu pora pabo. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
Oh, Isor laga buddhi, aru gyaan kiman bhi dhun aru bisi ase! Tai pora manu khan bisar kora aru Tai laga bera rasta kun pora bujhi bo!
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?
“Kelemane Probhu laga monte ki ase etu kun he janibo, nohoile taike buddhi dibole kun ase?
35 eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?
Nohoile kun pora poila Isor ke kiba dise, Junke Isor pora wapas tirabole lagibo?”
