< Romerne 11 >

1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
I ask then, did God reject his people? May it never be! For I also am an Israelite, a descendant of Abraham, of the tribe of Benjamin.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
God didn’t reject his people, whom he foreknew. Or don’t you know what the Scripture says about Elijah? How he pleads with God against Israel:
3 "Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."
“Lord, they have killed your prophets. They have broken down your altars. I am left alone, and they seek my life.”
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."
But how does God answer him? “I have reserved for myself seven thousand men who have not bowed the knee to Baal.”
5 Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.
Even so too at this present time also there is a remnant according to the election of grace.
6 Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.
And if by grace, then it is no longer of works; otherwise grace is no longer grace. But if it is of works, it is no longer grace; otherwise work is no longer work.
7 Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
What then? That which Israel seeks for, that he didn’t obtain, but the chosen ones obtained it, and the rest were hardened.
8 som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."
According as it is written, “God gave them a spirit of stupor, eyes that they should not see, and ears that they should not hear, to this very day.”
9 Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
David says, “Let their table be made a snare, a trap, a stumbling block, and a retribution to them.
10 deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"
Let their eyes be darkened, that they may not see. Always keep their backs bent.”
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
I ask then, did they stumble that they might fall? May it never be! But by their fall salvation has come to the Gentiles, to provoke them to jealousy.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Now if their fall is the riches of the world, and their loss the riches of the Gentiles, how much more their fullness!
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
For I speak to you who are Gentiles. Since then as I am an emissary to Gentiles, I glorify my ministry,
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
if by any means I may provoke to jealousy those who are my flesh, and may save some of them.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
For if the rejection of them is the reconciling of the world, what would their acceptance be, but life from the dead?
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.
If the first fruit is holy, so is the lump. If the root is holy, so are the branches.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
But if some of the branches were broken off, and you, being a wild olive, were grafted in amongst them and became partaker with them of the root and of the richness of the olive tree,
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
don’t boast over the branches. But if you boast, remember that it is not you who support the root, but the root supports you.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
You will say then, “Branches were broken off, that I might be grafted in.”
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
True; by their unbelief they were broken off, and you stand by your faith. Don’t be conceited, but fear;
21 Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
for if God didn’t spare the natural branches, neither will he spare you.
22 Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.
See then the goodness and severity of God. Towards those who fell, severity; but towards you, goodness, if you continue in his goodness; otherwise you also will be cut off.
23 Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
They also, if they don’t continue in their unbelief, will be grafted in, for God is able to graft them in again.
24 Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
For if you were cut out of that which is by nature a wild olive tree, and were grafted contrary to nature into a good olive tree, how much more will these, which are the natural branches, be grafted into their own olive tree?
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;
For I don’t desire you to be ignorant, brothers, of this mystery, so that you won’t be wise in your own conceits, that a partial hardening has happened to Israel, until the fullness of the Gentiles has come in,
26 og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
and so all Israel will be saved. Even as it is written, “There will come out of Zion the Deliverer, and he will turn away ungodliness from Jacob.
27 og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."
This is my covenant with them, when I will take away their sins.”
28 Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
Concerning the Good News, they are enemies for your sake. But concerning the election, they are beloved for the fathers’ sake.
29 thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
For the gifts and the calling of God are irrevocable.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
For as you in time past were disobedient to God, but now have obtained mercy by their disobedience,
31 således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
even so these also have now been disobedient, that by the mercy shown to you they may also obtain mercy.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
For God has bound all to disobedience, that he might have mercy on all. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
Oh the depth of the riches both of the wisdom and the knowledge of God! How unsearchable are his judgements, and his ways past tracing out!
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?
“For who has known the mind of the Lord? Or who has been his counsellor?”
35 eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?
“Or who has first given to him, and it will be repaid to him again?”
36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen. (aiōn g165)
For of him and through him and to him are all things. To him be the glory for ever! Amen. (aiōn g165)

< Romerne 11 >