< Romerne 11 >
1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
Then I ask, Did God cast off his people? No indeed. For I also am an Israelite, a son of Abraham, a member of the tribe of Benjamin.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
God did not cast off his people whom he foreknew. For do you not know what is said in the Scripture about Elijah? how he pleaded with God against Israel, saying,
3 "Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."
Lord, they have killed thy prophets, they have overthrown thine altars; And now I alone am left, and they seek my life.
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."
But what was the answer of God to him? I have reserved for myself seven thousand who have not bowed the knee to Baal.
5 Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.
In the same way also at this time there is a remnant chosen by gift of grace.
6 Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.
But if it is by grace, it is no longer of works; or else grace is no more grace.
7 Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
What then? that which Israel has been seeking for, that he has not obtained; but the chosen have obtained it, and the rest have been hardened.
8 som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."
According as it is written, God has given them a spirit of slumber, Eyes that they should not see, Ears that they should not hear, unto this day.
9 Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
As David says. Let their table be made a snare and a trap, And a stumbling-block and a recompense unto them;
10 deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"
Let their eyes be darkened, that they may not see, And bow thou down their backs forever.
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
I ask then, "Have they stumbled so as to fall?" No indeed; but by their lapse salvation has come unto Gentiles, "to provoke Israel to jealousy."
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Now if their stumbling enriches the world, and their loss enriches the Gentiles, how much more must their fulness do!
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
For to you who are Gentiles I say that since I am an apostle to the Gentiles, I glorify my ministry,
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
if by any means I might "provoke to jealousy" my kinsmen, and save some among them.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
For if their casting out is the reconciliation of the world to God, what will their restoration be but life out of death?
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.
Now if the first-fruits of the dough Abraham and the Patriarchs are holy, so also is the whole mass their descendants. And if the root of a tree Abraham is holy, so also are the branches his descendants.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
Supposing that some of the branches have been broken off, and you, although you were but a wild olive, have been grafted in among the branches and have become a partaker with them of the fatness of the olive tree, do not glory over the branches;
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
or if you are glorying, remember that it is not you who uphold the root, but the root which upholds you.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
"Branches have been broken off," you say, "that I might be grafted in."
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
True, through their unbelief they were broken off, and by your faith you stand. Do not be puffed up, but fear;
21 Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
for if God spared not the natural branches, neither will he spare you.
22 Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.
Fix your gaze, therefore, on the goodness and the severity of God; towards those who fell, severity, but towards you, God’s goodness, if you continue stedfast in his goodness; otherwise you, too, will be cut off.
23 Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
And they also those Jews, if they do not continue in their unbelief, will be grafted in again; for God is able to graft them in again.
24 Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
For if you were cut out of that which is by nature a mere wild olive tree, and have been grafted, contrary to nature, into a fruitful olive tree, how much more shall these, the natural branches, be regrafted into their own olive tree?
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;
For I would not, my brothers, have you ignorant of this hidden truth, for fear that you become wise in your own conceits. that a hardening in part has befallen Israel, until the fulness of the Gentiles is come in.
26 og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
And so all Israel will be saved, as it is written. The deliver will come from Zion, He will banish all ungodliness from Jacob;
27 og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."
This is my covenant with them, When I shall take away their sins.
28 Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
In relation to the gospel, the Jews are God’s enemies for your sake; but in relation to the election, they are dearly loved for their forefather’s sake.
29 thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
For no change of purpose can annul God’s free gift and call.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
And as in times past you were yourselves disobedient to God, but now, thanks to their disobedience, have obtained mercy;
31 således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
even so they also have now been disobedient, that by the mercy shown to you they also may now obtain mercy.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē )
For God has locked up all in the prison of disobedience, that upon all he may have mercy. (eleēsē )
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
Oh, the depths of the riches, both of the wisdom and the knowledge of God! How unfathomable are his judgments, and how unsearchable his paths!
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?
Who has known the mind of the Lord? Or who has been his counsellor?
35 eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?
Who has first given to Him, So as to receive payment in return?
36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen. (aiōn )
For of him and through him, and for him, are all things. All glory to him forever and ever! Amen. (aiōn )