< Romerne 11 >

1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
So now I say, God did not reject His people, did He? Of course not! Why I myself am an Israelite, of the seed of Abraham, from the tribe of Benjamin!
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
God has not rejected His people whom He foreknew. Do you not know what the Scripture says about Elijah, how he appeals to God against Israel saying:
3 "Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."
“Lord, they have killed your prophets and torn down your altars; I am the only one left, and they are trying to take my life!”
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."
But what does the divine response say to him? “I have reserved for myself seven thousand men who have not bowed the knee to Baal.”
5 Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.
Even so then at this present time, there is a remnant according to an election by grace.
6 Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.
Now if by grace, it is no longer from works; otherwise the grace is no longer grace. But if from works, it is no longer grace; otherwise the work is no longer work.
7 Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
What then? What Israel is seeking, this it did not obtain; but the election did obtain it, while the rest were dulled.
8 som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."
Just as it is written: “God gave them a spirit of stupor, eyes that were not to see and ears that were not to hear, to this very day.”
9 Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
And David says: “Let their table be made into a snare and into a trap, into a stumbling block and into a retribution to them.
10 deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"
Let their eyes be darkened so as not to see, and their back always be bowed down.”
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
So now I say, surely they have not stumbled so as to fall [and stay fallen]? Of course not! Rather, through their transgression the salvation has come to the Gentiles, to provoke them to jealousy.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Now if their transgression means riches for the world, and their loss riches for the nations, how much more their fulfillment!
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
So I am speaking to you Gentiles (inasmuch as I am ‘apostle to the Gentiles’, I magnify my ministry),
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
if somehow I can provoke my own people to jealousy and save some of them.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
For if their being rejected means reconciliation for the world, what will their restoration be but life from the dead?
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.
Now if the ‘firstfruit’ is holy, so is the whole batch; and if the root is holy, so are the branches.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
Now if some of the branches were broken off, while you, being a wild olive shoot, were grafted in among them, and with them have become a partaker of the root and the rich sap of the cultivated olive,
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
do not boast against those branches (since if you do boast—it is not you who support the root but the root you).
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
You will say then, “Branches were broken off so that I might be grafted in.”
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
Granted. Because of unbelief they were broken off, but you stand by faith. Do not be arrogant, but fear!
21 Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
Because if God did not spare the natural branches, perhaps He will not spare you either!
22 Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.
So consider the kindness and severity of God: upon those who fell, severity; but toward you, kindness, if you continue in that kindness; otherwise you too will be cut off.
23 Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
And even they, if they do not persist in the unbelief, will be grafted back in, because God has the power to graft them in again.
24 Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
For if you were cut out of a wild by nature olive tree, and were grafted contrary to nature into a cultivated olive tree, how much more will these, the natural branches, be grafted into their own olive tree?
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;
Brothers, I do not want you to be ignorant of this ‘mystery’ (so that you not be conceited): hardening has come upon Israel in part until the full number of the Gentiles has come in.
26 og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
And so all Israel will be saved, just as it is written: “The Deliverer will come out of Zion, and He will turn ungodliness away from Jacob;
27 og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."
this is my covenant with them, when I take away their sins.”
28 Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
On the one hand, regarding the Gospel, they are enemies because of you; on the other, regarding the election, they are beloved on account of the forefathers.
29 thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
Because God's gracious gifts and calling are irrevocable.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
For just as you also were once disobedient to God, but now have been shown mercy through their disobedience,
31 således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
so also these have now been disobedient that through the mercy shown to you they also may be shown mercy.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
Yes, God has given everyone over to disobedience so that He might show mercy to all. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
Oh, the depth of the riches of God's wisdom and knowledge! How unsearchable His judgments and untraceable His ways!
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?
Because “Who has known the mind of the Lord? Or who has been His counselor?”
35 eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?
Or “Who has ever given to Him and has to be repaid?”
36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen. (aiōn g165)
Because from Him and through Him and to Him are all things. To Him be the glory forever! Amen. (aiōn g165)

< Romerne 11 >