Romerne 10
1 Brødre! mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.
ʻE Kāinga, ko e holi ʻa hoku loto, mo ʻeku lotu ki he ʻOtua, koeʻuhi ko ʻIsileli, ke fakamoʻui ʻakinautolu.
2 Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;
He ʻoku ou fakamoʻoni kiate kinautolu ʻoku ʻiate kinautolu ʻae fai feinga ki he ʻOtua, ka ʻoku ʻikai taau mo e poto.
3 thi da de ikke kendte Guds. Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, så bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.
He ko e meʻa ʻi heʻenau taʻeʻilo ki he fakatonuhiaʻi ʻe he ʻOtua, naʻa nau ʻalu fano ke fokotuʻumaʻu ʻae māʻoniʻoni ʻanautolu, kuo ʻikai ai ke fakavaivai ʻakinautolu ki he fakatonuhia mei he ʻOtua.
4 Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.
He ko e fakahaohaoa ʻoe fono ʻa Kalaisi ki he fakatonuhia kiate kinautolu kotoa pē ʻoku tui.
5 Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
He ʻoku fakahā ʻe Mōsese ʻae fakatonuhia ʻaia ʻoku ʻi he fono, “Ko e tangata ʻoku ne fai ʻae ngaahi meʻa ni, ʻe moʻui ai ia.”
6 Men Retfærdigheden af Tro siger således: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
Ka ko e fakatonuhia ʻoku ʻi he tui ʻoku lea ia, ʻo pehē, “ʻOua naʻa ke pehē ʻi ho loto, Ko hai te ne ʻalu hake ki he langi?” (Ko e pehē, ke ʻohifo ʻa Kalaisi: )
pe, “Ko hai te ne ʻalu hifo ki he loloto?” (Ko e pehē, ke ʻohake ʻa Kalaisi mei he mate.) (Abyssos g12)
8 Men hvad, siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.
Ka ʻoku pehē ia ko e hā? “ʻOku ofi ʻae lea kiate koe, ʻi ho ngutu, pea ʻi ho loto:” ʻaia ko e lea ʻoe tui, ʻoku mau malangaʻaki;
9 Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
Koeʻuhi kapau te ke fakahā ʻaki ho ngutu ʻae ʻEiki ko Sisu, pea ke tui ʻi ho loto kuo fokotuʻu ia ʻe he ʻOtua mei he mate, ʻe fakamoʻui koe.
10 Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.
He ʻoku tui ʻae tangata ʻaki ʻae loto ki he fakatonuhia; pea ʻoku fakahā ʻaki ʻae ngutu ʻae fakamoʻui.
11 Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
He ʻoku pehē ʻae tohi, “Ko ia ia ʻe tui kiate ia, ʻe ʻikai mā ia.”
12 Thi der er ikke Forskel på Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som påkalde ham.
He ʻoku ʻikai ha fai kehekehe ki he Siu mo e Kiliki: he ko e ʻEiki pe ko ia ʻoe kakai kotoa pē ʻoku mohu [angalelei ]ki he kakai kotoa pē ʻoku ui kiate ia.
13 Thi hver den, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst.
“He ko ia ia ʻe ui ki he huafa ʻoe ʻEiki, ʻe fakamoʻui ia.”
14 Hvorledes skulde de nu påkalde den, på hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?
Kae fēfē ʻenau ui kiate ia naʻe ʻikai te nau tui ki ai? Pea fēfē ʻenau tui kiate ia naʻe ʻikai te nau fanongo ki ai? Pea fēfē ʻenau fanongo taʻehataha ʻe malanga?
15 og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab."
Pea fēfē ʻenau malanga, ʻoka ʻikai fekau atu ʻakinautolu? ʻO hangē ko ia kuo tohi, “Hono ʻikai fakaʻofoʻofa ʻae vaʻe ʻokinautolu ʻoku malangaʻaki ʻae ongoongolelei ʻoe melino, pea ʻomi ʻae ongoongo fiefia ʻoe ngaahi meʻa lelei!”
16 Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvem troede det, (han hørte af os?")
Ka kuo ʻikai te nau talangofua kotoa pē ki he ongoongolelei. He ʻoku pehē ʻe ʻIsaia, “ʻEiki, Ko hai kuo tui ki heʻemau ongoongoa?”
17 Altså kommer Troen af det. som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.
Ko ia, ʻoku mei he fanongo ʻae tui, mo e fanongo mei he folofola ʻae ʻOtua.
18 Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, "over hele Jorden er deres Røst udgået og til Jorderiges Grænser deres Ord."
Ka ʻoku ou pehē, “ʻIkai kuo nau fanongo? ʻIo ko e moʻoni kuo aʻu atu ʻenau fakaongo ki he fonua kotoa pē, pea mo e nau lea ki he ngaahi ngataʻanga ʻo māmani.”
19 Men jeg siger: Har Israel ikke forstået det? Først siger Moses: "Jeg vil gøre eder nidkære på et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder."
Ka ʻoku ou pehē, ʻIkai naʻe ʻilo ʻe ʻIsileli? [He ]ʻoku fuofua lea ʻa Mōsese, “Te u fakafuaʻa ʻakimoutolu ʻaki ʻakinautolu ʻoku ʻikai ko ha kakai, pea te u fakaʻitaʻi ʻakimoutolu ʻaki ʻae puleʻanga vale.”
20 Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev åbenbar for dem. som ikke spurgte efter mig."
Ka ʻoku lea mālohi lahi ʻa ʻIsaia ʻo pehē, “Kuo ʻiloʻi au ʻekinautolu naʻe ʻikai kumi kiate au; kuo fakahā au kiate kinautolu naʻe ʻikai fehuʻi kiate au.”
21 Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk."
Ka ʻoku pehē ʻene lea ki ʻIsileli, “Ko e ʻaho kātoa kuo u mafao atu hoku nima ki he kakai talangataʻa mo angatuʻu.”
