Romerne 10
1 Brødre! mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.
HERMANOS, ciertamente la voluntad de mi corazon y [mi] oracion á Dios sobre Israel, es para salud.
2 Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;
Porque yo les doy testimonio que tienen zelo de Dios, mas no conforme á ciencia.
3 thi da de ikke kendte Guds. Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, så bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.
Porque ignorando la justicia de Dios, y procurando establecer la suya propia, no se han sujetado á la justicia de Dios.
4 Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.
Porque el fin de la ley [es] Cristo, para justicia á todo aquel que cree.
5 Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
Porque Moisés describe la justicia que es por la ley; Que el hombre que hiciere estas cosas, vivirá por ellas.
6 Men Retfærdigheden af Tro siger således: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
Mas [de] la justicia que es por la fé dice así: No digas en tu corazon: ¿Quién subirá al cielo? (esto es, para traer abajo á Cristo.)
O ¿Quién descenderá al abismo? (esto es, para volver á traer á Cristo de los muertos.) (Abyssos g12)
8 Men hvad, siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.
Mas ¿qué dice? Cercana está la palabra, en tu boca, y en tu corazon. Esta es la palabra de fé, la cual predicamos;
9 Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
Que si confesares con tu boca al Señor Jesus, y creyeres en tu corazon que Dios le levantó de los muertos, serás salvo.
10 Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.
Porque con el corazon se cree para justicia; mas con la boca se hace confesion para salud.
11 Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
Porque la escritura dice: Todo aquel que en él creyere, no será avergonzado.
12 Thi der er ikke Forskel på Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som påkalde ham.
Porque no hay diferencia de Judío y de Griego: porque el mismo [que es] Señor de todos, rico es para con todos los que le invocan.
13 Thi hver den, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst.
Porque todo aquel que invocare el nombre del Señor será salvo.
14 Hvorledes skulde de nu påkalde den, på hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?
¿Cómo pues invocaran á aquel en el cual no han creido? Y ¿cómo creerán [á aquel] de quien no han oido? Y ¿cómo oirán sin [haber] quien [les] predique?
15 og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab."
Y ¿cómo predicarán si no fueren enviados? Como está escrito: ¡Cuán hermosos [son] los piés de los que anuncian el Evangelio de la paz, de los que anuncian el Evangelio de los bienes!
16 Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvem troede det, (han hørte af os?")
Mas no todos obedecen al Evangelio; pues Isaías dice: Señor, ¿quién ha creido á nuestro anuncio?
17 Altså kommer Troen af det. som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.
Luego la fé es por el oir; y el oir por la palabra de Dios.
18 Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, "over hele Jorden er deres Røst udgået og til Jorderiges Grænser deres Ord."
Mas digo [yo: ] ¿No han oido? Antes bien por toda la tierra ha salido la fama de ellos, y hasta los cabos de la redondez de la tierra las palabras de ellos.
19 Men jeg siger: Har Israel ikke forstået det? Først siger Moses: "Jeg vil gøre eder nidkære på et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder."
Mas digo: ¿No ha conocido [esto] Israel? Primeramente Moisés dice: Yo os provocaré á zelos con gente que no es [mia; ] con gente insensata os provocaré á ira.
20 Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev åbenbar for dem. som ikke spurgte efter mig."
E Isaías determinadamente dice: Fuí hallado de los que no me buscaban; manifestéme á los que no preguntaban por mí.
21 Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk."
Mas acerca de Israel dice: Todo el dia extendí mis manos á un pueblo rebelde y contradictor.
