Romerne 10
1 Brødre! mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.
Assurément, mes frères, le désir de mon cœur et mes supplications à Dieu ont pour objet leur salut.
2 Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;
Car je leur rends ce témoignage qu’ils ont du zèle pour Dieu, mais non selon la science,
3 thi da de ikke kendte Guds. Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, så bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.
Parce que, ignorant la justice de Dieu, et cherchant à établir la leur, ils ne sont pas soumis à la justice de Dieu.
4 Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.
Car la fin de la loi est le Christ, pour justifier tout croyant.
5 Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
Aussi Moïse a écrit que l’homme qui accomplira la justice qui vient de la loi y trouvera la vie.
6 Men Retfærdigheden af Tro siger således: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
Mais pour la justice qui vient de la foi, il en parle ainsi: Ne dis point en ton cœur: Qui montera au ciel? c’est-à-dire pour en faire descendre le Christ:
Ou qui descendra dans l’abîme? c’est-à-dire pour rappeler le Christ d’entre les morts. (Abyssos g12)
8 Men hvad, siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.
Mais que dit l’Ecriture? Près de toi est la parole, dans ta bouche et dans ton cœur; c’est la parole de la foi que nous annonçons.
9 Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
Parce que si tu confesses de bouche le Seigneur Jésus, et si en ton cœur tu crois que Dieu l’a ressuscité d’entre les morts, tu seras sauvé.
10 Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.
Car on croit de cœur pour la justice, et on confesse de bouche pour le salut.
11 Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
En effet, l’Ecriture dit: Quiconque croit en lui ne sera point confondu.
12 Thi der er ikke Forskel på Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som påkalde ham.
Attendu qu’il n’y a point de distinction de Juif et de Grec, parce que c’est le même Seigneur de tous, riche pour tous ceux qui l’invoquent.
13 Thi hver den, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst.
Car quiconque invoquera le nom du Seigneur sera sauvé.
14 Hvorledes skulde de nu påkalde den, på hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?
Mais comment invoqueront-ils celui en qui ils n’ont point cru? Ou comment croiront-ils à celui qu’ils n’ont pas entendu? Et comment entendront-ils, si personne ne les prêche?
15 og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab."
Et comment prêchera-t-on, si on n’est pas envoyé? comme il est écrit: Qu’ils sont beaux les pieds de ceux qui annoncent la paix, qui annoncent le bonheur!
16 Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvem troede det, (han hørte af os?")
Mais tous n’obéissent pas à l’Evangile. C’est pourquoi Isaïe a dit: Seigneur, qui a cru à ce qu’il a ouï de nous?
17 Altså kommer Troen af det. som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.
La foi donc vient par l’audition, et l’audition par la parole du Christ.
18 Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, "over hele Jorden er deres Røst udgået og til Jorderiges Grænser deres Ord."
Cependant, je le demande: Est-ce qu’ils n’ont pas entendu? Certes, leur voix a retenti par toute la terre, et leurs paroles jusqu’aux extrémités du monde.
19 Men jeg siger: Har Israel ikke forstået det? Først siger Moses: "Jeg vil gøre eder nidkære på et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder."
Je demande encore: Est-ce qu’Israël ne l’a point connu? Moïse le premier a dit: Je vous rendrai jaloux d’un peuple qui n’en est pas un; je vous mettrai en colère contre une nation insensée.
20 Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev åbenbar for dem. som ikke spurgte efter mig."
Mais Isaïe ne craint pas de dire: J’ai été trouvé par ceux qui ne me cherchaient pas, je me suis montré à ceux qui ne me demandaient pas.
21 Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk."
Et à Israël il dit: Tous les jours j’ai tendu les mains à ce peuple incrédule et contredisant.
