< Romerne 10 >
1 Brødre! mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.
My brothers and sisters, my heart's desire—my prayer to God—is for the salvation of the people of Israel!
2 Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;
I can testify to their passionate dedication to God, but it's not based on knowing him as he truly is.
3 thi da de ikke kendte Guds. Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, så bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.
They don't understand how God makes us right with him, and they try to make themselves right. They refuse to accept God's way of making people right.
4 Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.
For Christ is the fulfillment of the law. All those who trust in him are made right.
5 Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
Moses wrote, “Whoever does what is right by obeying the law will live.”
6 Men Retfærdigheden af Tro siger således: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
But the attitude of doing right that comes from trust says this: “Don't ask ‘who'll go to heaven?’ (asking to bring Christ down),”
7 eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde. (Abyssos )
or “‘who'll go to the place of the dead?’ (asking to bring Christ back from the dead).” (Abyssos )
8 Men hvad, siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.
What Scripture actually says is: “The message is very close to you—it's what you talk about and what's in your mind.” In fact it's this message based on trust that we're presenting.
9 Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
For if you declare that you accept Jesus as Lord, and you are convinced in your mind that God raised him from the dead, then you will be saved.
10 Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.
Your trust in God makes you right and good, and your declaration of accepting God saves you.
11 Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
As Scripture says, “Those who trust in him will not be disappointed.”
12 Thi der er ikke Forskel på Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som påkalde ham.
There's no difference between Jew and Greek—for the same Lord is Lord of everyone, and he gives generously to everyone who asks him.
13 Thi hver den, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst.
For “everyone who calls on the name of the Lord will be saved.”
14 Hvorledes skulde de nu påkalde den, på hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?
But how can people call on someone they don't trust? How can they trust someone they haven't heard about? How can they hear unless they're told?
15 og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab."
How can they go out and tell others unless they're sent? Just as Scripture says, “Those who come bringing the good news are truly welcome!”
16 Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvem troede det, (han hørte af os?")
But not everyone has accepted the good news. As Isaiah asks: “Lord, who trusted in the news they heard from us?”
17 Altså kommer Troen af det. som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.
Trusting in God comes from hearing—hearing the message of Christ.
18 Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, "over hele Jorden er deres Røst udgået og til Jorderiges Grænser deres Ord."
It's not that they haven't heard. Quite the opposite: “The voices of those speaking for God have been heard all over the earth—their message went out to the whole world.”
19 Men jeg siger: Har Israel ikke forstået det? Først siger Moses: "Jeg vil gøre eder nidkære på et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder."
So my question is, “Didn't Israel know?” First of all Moses says, “I'll make you jealous by using people who aren't even a nation; I will make you angry by using ignorant foreigners!”
20 Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev åbenbar for dem. som ikke spurgte efter mig."
Then Isaiah said it even more strongly: “I was found by people who weren't even looking for me; I revealed myself to people who weren't even asking for me.”
21 Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk."
As God says to Israel, “All day long I reached out my hands to a disobedient and stubborn people.”