Aabenbaringen 6
1 Og jeg så, da Lammet åbnede et af de syv Segl, og jeg hørte et af de fire Væsener sige som en Tordens Røst: Kom!
Eno ngah ih tuptang saap Sah ih sinet sin hoonchoi angta dowa jaakhothoon ah jaata, eno baji ething jih ajaat dowa esiit rah ih rang huung huung ih jeng arah chaattang, “Wangho!”
2 Og jeg så, og se en hvid Hest, og han, som sad på den, havde en Bue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende og til Sejer.
Ngah ih soktang adi, mok epuung esiit tuptang. Mok khoh adi tongte rah ih lasaan piita, eno heh suh luuwang khopok ah kota. Heh ah ejen ete mina kakah ajih kata.
3 Og da det åbnede det andet Segl, hørte jeg det andet Væsen sige: Kom!
Eno liwang wah sin hoonchoi rah saap Sah ih jaata; eno ngah ih liwang wah ething jih ajaat jeng arah chaattang, “Wangho!”
4 Og der udgik en anden Hest, som var rød; og ham, som sad på den, blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skulde myrde hverandre; og der blev givet ham et stort Sværd.
Mok ehoh we dong ra taha, erah esaang angta. Erah sakkhoh ni tongte asuh hatoh nah raamui thuk raangtaan ih chaan kota, erah raangtaan ih koh rumta, mina loong toom tek haatmui rum ah suh ah. Heh suh lang rapne elong kota.
5 Og da det åbnede det tredje Segl, hørte jeg det tredje Væsen sige: Kom! Og jeg så, og se en sort Hest, og han, der sad på den, havde en Vægt i sin Hånd.
Eno Saapsah ih sin hoonchoi ejom wah rah jaata; eno ngah ih ejom wah ething jih ajaat jeng arah chaat tang, “Wangho!” Ngah ih mok emak ang arah tuptang. Erah mok khoh adi tongte rah ih heh lak ni took jutsiit pi arah tuptang.
6 Og jeg hørte ligesom en Røst midt iblandt de fire Væsener, som sagde: Et Mål Hvede for en Denar og tre Mål Byg for en Denar; og Olien og Vinen skal du ikke gøre Skade.
Ngah ih baji ething jih ajaat jeng arah likhiik chaattang, erah ih liita, “Saasiit lakbi ah ata baan tooksiit angta eno saasiit lakbi ah barle liiha rah took jom angta. Enoothong olip bang nyia angut phek loong ah nak thet haat theng liita!”
7 Og da det åbnede det fjerde Segl, hørte jeg en Røst af det fjerde Væsen sige: Kom!
Erah lilih Saapsah rah ih sin baji wah ah jaata; eno ngah ih baji wah dowa ething jih ajaat jeng arah chaattang, “Wangho!”
8 Og jeg så, og se en grøngul Hest, og han, som sad på den, hans Navn var Døden, og Dødsriget fulgte med ham; og der blev givet dem Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelslå med Sværd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr. (Hadēs g86)
Ngah ih mok ah puungleekleek ang arah esiit tuptang. Mok sakkhoh ni tongte men ah Etek angta, eno Soolam ah heh re tiittiit ih kong khoomta. Nengnyi suh hatoh ni thiik baji dowah thiiksiit ah koh nyuita, ramui lam ih, ramtek dong thuk lam ih, khoisat maasat dong thuk lam ih nyia woma suianyah ih thet haat thuk lam ih tek haat suh chaan koh nyuita. (Hadēs g86)
9 Og da det åbnede det femte Segl, så jeg under Alteret deres Sjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de havde.
Erah lilih Saapsah ih banga wah sin hoonchoi rah jaata. Ngah ih marah mina Rangte jengkhaap tumbaat rum kano, nyia haaki chap suh hanpiite ang rum kano tekbuh rumta ah tuptang, erah loong chiiala ah romthong lathong ni ang arah tuptang.
10 Og de råbte med høj Røst og sagde: Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru! undlader du at dømme og hævne vort Blod på dem, som bo på Jorden?
Neng erongwah ih riing rumta, “Teesu Elongthoon, esa nyia amiisak! Arah hatoh dowa seng tek haatte mina loong asuh dande ano hoocham thuk suh saapoot timthan loot tongla?”
11 Og der blev givet dem hver især en lang, hvid Klædning, og der blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil også Tallet på deres Medtjenere og deres Brødre blev fuldt, hvilke skulde ihjelslås ligesom de.
Thoontang suh samsong eloot jih epuung koh rumta. Eno laksuh wahoh loong nyia Jisu suh hanpiite loong ngo etek haat etheng angta loong ah maangthoon tiiti we boot tong thuk rumta.
12 Og jeg så, da det åbnede det sjette Segl, da skete der et stort Jordskælv, og Solen blev sort som en Hårsæk, og Månen blev helt som Blod.
Erah lilih ngah ih tuptang Saapsah ih banga lih dowa leeraangtui sin hoonchoi ah jaata. Hasah jathikhah ih tiita, eno rangsa ah suiroon nyuh nyuh mak likhiikkhiik ih hoonta, eno laaphui ah sih likhiikkhiik esaang ih hoonta.
13 Og Himmelens Stjerner faldt ned på Jorden, ligesom et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, når det rystes af et stærkt Vejr.
phoksat tiik maangsum bang nawa pongnuh ngeenuh ih kadat mot ah likhiik ritsi loong ah hatoh ni dat taha.
14 Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
Rang ah leeraangtui kah ngaakkhoon ah likhiikkhiik ngaakkhoon ano tik mata, eno hakong nyia juungloot loong ah neng tongtheng dowa heng soon rumta.
15 Og Kongerne på Jorden og Stormændene og Krigsøverstene og de rige og de vældige og hver Træl og fri skjulte sig i Hulerne og i Bjergenes Kløfter,
Eno hatoh dowa luuwang loong, mina pante loong, arami saahaap loong, changteng loong, chaan aphaan pan, eno mina wahoh loong, dah loong nep, changte loong nep, thoontang hakong jongdaap khui ni hottong rumta,
16 og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler os for Hans Åsyn, som sidder på Tronen, og for Lammets Vrede!
Neng loong ih jong jaan nyia hakong loong asuh baat rumta, “Seng sakkhoh adoh dat han eno seng loong ah hoppat he, marah luuwang tongtheng ni tongla erah miksok dowa wiithuk he nyia Saapsah tenkhat dowa puipang thuk he!
17 Thi deres Vredes støre Dag er kommen; og hvem kan bestå?
Neng tenkhat sattitih saakaan ah amadi, eno erah tenkhat damdoh jen mui suh ngo jen chap ah?”
