Aabenbaringen 5
1 Og jeg så i hans højre Hånd, som sad på Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpå, forseglet med syv Segl.
Adudagi eina phambaldugi mathakta phamliba Ibungo mahakki khut yet thangbada lairik makol ama ure; lairik adu nakal animakta irammi amasung chum taret namlammi.
2 Og jeg så en vældig Engel, som udråbte med høj Røst: Hvem er værdig til at åbne Bogen og bryde dens Segl?
Aduga “Chum asi louthoktuna lairik makol asibu hangdokpada kana matik chabage?” haiduna matik leiraba swargadut amana ahouba khonjelda laothokpa eina urammi.
3 Og ingen i Himmelen, ej heller på Jorden, ej heller under Jorden, formåede at åbne Bogen eller at se i den.
Adubu lairik makol adubu hangdoktuna manungda yengba ngamba kana amata swargada, malemda amasung malemgi makhadasu leiramde.
4 Og jeg græd såre, fordi ingen fandtes værdig til at åbne Bogen eller at se i den.
Lairik makol adubu hangdokpa nattraga manungda yengbada matik chaba kana amata phangdaba maramna eina thamoi sokna kaplammi.
5 Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, så han kan åbne Bogen og dens syv Segl.
Adudagi ahal lamansing adugi maraktagi amana eingonda hairak-i, “Kapkanu. Yeng-u! Judah salaigi nongsa, David-ki matik leiraba chada naoda aduna langamle, amasung Ibungo mahakna chum taret adubu louthokpa amadi lairik makol adu hangdokpa ngamgani.”
6 Og jeg så, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Ånder, som ere udsendte til hele Jorden.
Adudagi phambal adugi mayaida Yaomacha ama thawaipanba mari amadi ahal-lamansing aduna koisinduna leptuna leiba eina ure. Yaomacha adu hatkhrabagumba amagum urammi. Yaomacha adugi machi taret amadi mamit taret pallammi, makhoi adu malemgi mapham sinba thungna thakhiba Tengban Mapugi thawai taretni.
7 Og det kom og tog Bogen af hans højre Hånd, som sad på Tronen.
Yaomacha aduna changsinduna phambalda phamliba Mahakki yet thangba khuttagi lairik makol adu lourammi.
8 Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskåle fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.
Mahakna adumna touba matamda thawaipanba mari amasung ahal laman kunmari aduna Yaomacha adugi mangda tuthajare. Makhoi khudingmak bina amasung Tengban Mapugi misinggi haijabasing oiriba mengkrukna thallaba sanagi tenggot amamam leirammi.
9 Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og åbne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemål og Folk og Folkeslag,
Makhoina anouba isei ama saklammi: “Lairik makol adubu loubada amasung chum adubu hangdokpada Ibungodi matik chabani. Maramdi nahak hatlure amasung nahakki eena salai khudingdagi, lol khudingdagi, mioi kanglup khudingdagi amadi phurup khudingdagi misingbu Tengban Mapugidamak leibire.
10 og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger på Jorden.
Aduga eikhoigi Tengban Mapubu thougal tounaba makhoibu purohitsinggi ningthouleibak oihanbire, Aduga makhoina malemda pangani.”
11 Og jeg så, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,
Adudagi eina amuk yengbada, swargadut lising lising amadi lakha lakhana masing oiraba yamlaba swargadutsinggi khonjel eina tare! Makhoina phambal, thawaipanba mari amadi ahal lamansing adubu koisillammi.
12 og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at få Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!
Aduga makhoina khonjel houna hairak-i: Hatluraba Yaomacha adu matik, lanthum, lousing, panggal ikai khumnaba, matik mangal amasung thagatpa phangbada matik chabani.
13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og på Jorden og under Jorden og på Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder på Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! (aiōn g165)
Aduga swargada, malemda, malemgi leironungda amadi samudrada leiba thawai panba khudingmakna isei sakpa eina tare: Phambal aduda phamliba Ibungo mangonda amasung Yaomacha aduda, thagatpa, ikai khumnaba, matik mangal amasung touba ngamba matik adu, lomba naida naidana leiba oisanu. (aiōn g165)
14 Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade.
Aduga thawaipanba mari aduna khumlak-i, “Amen” Amasung ahal lamansing aduna tuthajaduna khurumjarammi.
