Aabenbaringen 5
1 Og jeg så i hans højre Hånd, som sad på Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpå, forseglet med syv Segl.
I KE aku la au maloko o ka lima akau o ka mea e noho ana ma ka nohoalii, he buke ua palapalaia maloko, a mawaho ua hoopaaia i na wepa ehiku.
2 Og jeg så en vældig Engel, som udråbte med høj Røst: Hvem er værdig til at åbne Bogen og bryde dens Segl?
Ike aku la au i ka anela ikaika, e hea ae ana me ka leo nui, Owai ka mea pono ke wehe i ka buke, a e akaa i kona mau wepa?
3 Og ingen i Himmelen, ej heller på Jorden, ej heller under Jorden, formåede at åbne Bogen eller at se i den.
Aole ma ka lani, aole ma ka honua, aole hoi malalo iho o ka honua, ka mea i hiki ia ia ke wehe i ua buke nei, aole hoi ke nana aku ia ia.
4 Og jeg græd såre, fordi ingen fandtes værdig til at åbne Bogen eller at se i den.
Uwe nui iho la au, no ka loaa ole o ka mea pono e wehe a e heluhelu i ka buke, a e nana hoi maluna iho.
5 Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, så han kan åbne Bogen og dens syv Segl.
I mai la kekahi o na lunakahiko ia'u, mai uwe oe; aia hoi ua lanakila mai la ka Liona o ka ohana a Iuda, ka Mamo a Davida, e wehe i ua buke nei, a e akaa i kona mau wepa ehiku.
6 Og jeg så, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Ånder, som ere udsendte til hele Jorden.
A ike aku la au ma ka nohoalii, a mawaena o na mea ola eha, a me na lunakahiko, he Keikihipa e ku ana me he mea i pepehiia la, ehiku ona pepeiaohao, ehiku hoi ona maka; oia na Uhane ehiku o ke Akua, i hoounaia'ku i ka honua a pau.
7 Og det kom og tog Bogen af hans højre Hånd, som sad på Tronen.
Hele mai la ia, lawe iho la i ka buke, mai ka lima akau aku o ka Mea e noho ana ma ka nohoalii;
8 Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskåle fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.
A i kona lawe ana i ka buke, moe iho la na mea ola eha a me na lunakahiko he iwakalua kumamaha imua o ke Keikihipa; he mau lira ko lakou a pau, a me na hue gula, ua piha i na mea ala, oia hoi na pule a ka poe haipule.
9 Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og åbne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemål og Folk og Folkeslag,
Memele mai la lakou i ke mele hou, e olelo ana, Pono no oe ke lawe i ka buke, a e akaa i kona mau wepa: no ka mea, ua pepehiia oe, a ua kuai mai oe ia makou no ke Akua me kou koko, mai loko mai o na ohana a pau, a me na olelo, a me na aina, a me na lahuikanaka a pau;
10 og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger på Jorden.
A ua hoolilo oe ia makou i poe alii, a i poe kahuna no ko makou Akua; a ia makou no ke aupuni ma ka honua.
11 Og jeg så, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,
Nana aku la au, a lohe iho la i ka leo o na anela, he nui loa, a me na mea ola, a me na lunakahiko e anaina ana ma ka nohoalii: a o ka helu ana ia lakou he haneri miliona a me na tausani tansani;
12 og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at få Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!
E olelo ana me ka leo nui, E pono no ke Keikihipa i pepehiia, ke loaa ia ia ka mana, a me ka waiwai, a me ke akamai, a me ka ikaika, a me ka nani a me ka mahalo, a me ka hoomaikaiia.
13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og på Jorden og under Jorden og på Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder på Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! (aiōn g165)
A lohe aku la au i na mea a pau ma ka lani, a ma ka honua, a malalo iho o ka honua, a me na mea a pau ma ka moana, a maloko o ia mau mea, e olelo ana, No ka Mea e noho ana ma ka nohoalii, no ke Keikihipa hoi, ka hoomaikaiia a me ka nani, a me ka hanohano, a me ka ikaika, ia ao aku, ia ao aku. (aiōn g165)
14 Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade.
I mai la na mea ola eha, Amene. Moe iho la na lunakahiko he iwakaluakumamaha, hoomana aku la i ka Mea e ola mau ana ia ao aku, ia ao aku.
