Aabenbaringen 5

1 Og jeg så i hans højre Hånd, som sad på Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpå, forseglet med syv Segl.

Puis je vis dans la main droite de celui qui était assis sur le trône un rouleau écrit en dedans et en dehors, scellé de sept sceaux.

2 Og jeg så en vældig Engel, som udråbte med høj Røst: Hvem er værdig til at åbne Bogen og bryde dens Segl?

Ensuite je vis un ange vigoureux, qui criait d'une voix forte: «Qui est-ce qui est digne d'ouvrir le livre et d'en rompre les sceaux?

3 Og ingen i Himmelen, ej heller på Jorden, ej heller under Jorden, formåede at åbne Bogen eller at se i den.

Et personne, ni dans le ciel, ni sur la terre, ni sous la terre, ne pouvait ouvrir le livre ni voir ce qu'il contenait.

4 Og jeg græd såre, fordi ingen fandtes værdig til at åbne Bogen eller at se i den.

Pour moi, je me mis à fondre en larmes, de ce qu'il ne se trouvait personne qui fût digne d'ouvrir le livre, ni de voir ce qu'il contenait.

5 Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, så han kan åbne Bogen og dens syv Segl.

Alors un des vieillards me dit: «Ne pleure point; voici, il a vaincu, le lion de la tribu de Juda, le rejeton de David, c'est lui qui va ouvrir le livre et briser les sept sceaux.»

6 Og jeg så, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Ånder, som ere udsendte til hele Jorden.

Et je vis, debout près du trône, entre les quatre animaux et les vieillards, un agneau qu'on aurait dit avoir été immolé: il avait sept cornes et sept yeux qui sont les sept esprits de Dieu envoyés par toute la terre.

7 Og det kom og tog Bogen af hans højre Hånd, som sad på Tronen.

Il s'avança, et prit le livre de la main droite de celui qui était assis sur le trône;

8 Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskåle fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.

et quand il eut pris le livre, les quatre animaux et les vingt-quatre vieillards se prosternèrent devant l'agneau. Ils avaient tous des harpes, et des coupes d'or pleines de parfums, qui sont les prières des saints;

9 Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og åbne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemål og Folk og Folkeslag,

et ils chantaient un cantique nouveau, disant: «Tu es digne de prendre le livre et d'en briser les sceaux, car tu as été immolé; et, par ton sang, tu as acheté pour Dieu des gens de toute tribu, de toute langue, de tout peuple et de toute nation;

10 og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger på Jorden.

et tu les as faits rois et sacrificateurs, et ils vont régner sur la terre.»

11 Og jeg så, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,

Et je vis, et j'entendis tout autour du trône, autour des animaux et des vieillards, la voix d'une multitude d'anges: le nombre de ces anges s'élevait à des myriades de myriades et des milliers de milliers,

12 og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at få Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!

et ils disaient d'une voix forte: «L'agneau qui a été immolé, est digne de recevoir la puissance, la richesse, la sagesse, la force, l'honneur, la gloire et la louange.»

13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og på Jorden og under Jorden og på Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder på Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! (aiōn g165)

Et j'entendis toutes les créatures, dans le ciel, sur la terre, sous la terre, sur la mer, et les choses qui y sont, je les entendis toutes, qui disaient: «A celui qui est assis sur le trône et à l'agneau, soient la louange, l'honneur, la gloire et la force aux siècles des siècles!» (aiōn g165)

14 Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade.

Et les quatre animaux disaient: «Amen!» Et les vieillards se prosternèrent et adorèrent.