Aabenbaringen 4
1 Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.
Te phoeiah he he ka hmuh. Vaan ah thohka a ong coeng ke. Te vaengah ol lamhma loh olueng bangla ka taengah a thui te ka yaak. “He la ha luei hang lamtah hekah phoeiah aka thoeng ham a kuek te nang kan tueng eh?,” a ti.
2 Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad på Tronen,
Mueihla neh tlek ka om vaengah vaan ah ngolkhoel tarha ana hol tih te ngolkhoel dongah pakhat ana ngol.
3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.
Te vaengah ka ngol tah a suisak te maihae lung neh lungling phek ni. Ngolkhoel te khaw lungsen suisak phek la tampacung pat om.
4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse på deres Hoveder.
Ngolkhoel te ngolkhoel pakul pali pat om bal. Ngolkhoel pakul pali dongah patong pakul pali ngol tih himbai bok neh khuk uh. A lu te sui rhuisam neh a khuem thil uh.
5 Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder.
Ngolkhoel lamkah khophaa neh rhaek ol te khaw ha thoeng. Te vaengah ngolkhoel hmaikah hmaiim parhih tah hmai vang. Te tah Pathen kah Mueihla parhih coeng ni.
6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.
Ngolkhoel hmaiah cilrhik tuili tah canglung phek la om. Ngolkhoel lakli neh ngolkhoel taengvai ah a hnuk a hmai mik hnoeng la aka bae mulhing pali te om.
7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.
Te vaengah mulhing lamhma tah sathueng phek la, mulhing paibae tah vaitoca phek la om, a pathum mulhing loh a maelhmai te hlang bangla a khueh. A pali kah mulhing tah langta phek la ding.
8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!
Mulhing pali loh a phae parhuk te rhip rhip a khueh. A pum boeih neh a khuiah mik hoeng la bae. Te vaengah duemnah a khueh uh kolla khoyin khothaih, “A cim, a cim, a cim Boeipa Pathen tah tloengkhoelh ni, om coeng tih om li tih ha pawk pueng ni,” a ti uh.
9 Og når Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder på Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)
Tedae mulhing rhoek loh thangpomnah, hinyahnah neh uemonah te ngolkhoel dongkah aka ngol rhoek te a paek vaengah, amih te kumhal kah kumhal duela hing. (aiōn g165)
10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder på Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)
Patong pakul pali tah ngolkhoel dongkah aka ngol hmaiah bakop uh vetih kumhal kah kumhal duela aka hing te a bawk uh ni. A rhuisam te ngolkhoel hmaiah a tloeng uh tih, “A koih la na om pai,” a ti uh. (aiōn g165)
11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og på Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.
Boeipa neh mamih kah Pathen tah thangpomnah, hinyahnah neh thaomnah te dang pai saeh. Namah loh a cungkuem na suen tih na kongaih lamloh aka om rhoek khaw a suen uh coeng.
