Aabenbaringen 3

1 Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger han, som har de syv Guds Ånder og de syv Stjerner: Jeg kender dine Gerninger, at du har Ord for at leve og er dog død.

aparaM sArddisthasamite rdUtaM pratIdaM likha, yo jana Izvarasya saptAtmanaH sapta tArAzca dhArayati sa eva bhASate, tava kriyA mama gocarAH, tvaM jIvadAkhyo 'si tathApi mRto 'si tadapi jAnAmi|

2 Bliv vågen og styrk det øvrige, som ellers vilde dø; thi jeg har ikke fundet dine Gerninger fuldkommede for min Gud.

prabuddho bhava, avaziSTaM yadyat mRtakalpaM tadapi sabalIkuru yata Izvarasya sAkSAt tava karmmANi na siddhAnIti pramANaM mayA prAptaM|

3 Kom derfor i Hu, hvorledes du modtog og hørte, og bevar det og omvend dig! Dersom du altså ikke våger, skal jeg komme som en Tyv, og du skal ikke vide, i hvilken Time jeg kommer over dig.

ataH kIdRzIM zikSAM labdhavAn zrutavAzcAsi tat smaran tAM pAlaya svamanaH parivarttaya ca| cet prabuddho na bhavestarhyahaM stena iva tava samIpam upasthAsyAmi kiJca kasmin daNDe upasthAsyAmi tanna jJAsyasi|

4 Dog har du i Sardes nogle få Personer, som ikke have besmittet deres Blæder; de skulle vandre med mig i hvide Klæder, thi de ere værdige dertil.

tathApi yaiH svavAsAMsi na kalaGkitAni tAdRzAH katipayalokAH sArddinagare 'pi tava vidyante te zubhraparicchadai rmama saGge gamanAgamane kariSyanti yataste yogyAH|

5 Den, som sejrer, han skal således iføres hvide Klæder, og jeg vil ikke udslette hans Navn af Livets Bog, og jeg vil bekende hans Navn for min Fader og for hans Engle.

yo jano jayati sa zubhraparicchadaM paridhApayiSyante, ahaJca jIvanagranthAt tasya nAma nAntardhApayiSyAmi kintu matpituH sAkSAt tasya dUtAnAM sAkSAcca tasya nAma svIkariSyAmi|

6 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!

yasya zrotraM vidyate sa samitIH pratyucyamAnAm AtmanaH kathAM zRNotu|

7 Og skriv til Menighedens Engel i Filadelfia: Dette siger den hellige, den sanddru, han, som har Davids Nøgle, han, som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op:

aparaJca philAdilphiyAsthasamite rdUtaM pratIdaM likha, yaH pavitraH satyamayazcAsti dAyUdaH kuJjikAM dhArayati ca yena mocite 'paraH ko'pi na ruNaddhi ruddhe cAparaH ko'pi na mocayati sa eva bhASate|

8 Jeg kender dine Gerninger. Se, jeg bar givet dig, at der foran dig er en åbnet Dør, som ingen kan lukke; thi du har kun liden Kraft, og dog har du bevaret mit Ord og ikke fornægtet mit Navn.

tava kriyA mama gocarAH pazya tava samIpe 'haM muktaM dvAraM sthApitavAn tat kenApi roddhuM na zakyate yatastavAlpaM balamAste tathApi tvaM mama vAkyaM pAlitavAn mama nAmno 'svIkAraM na kRtavAMzca|

9 Se, jeg lader komme nøgle af Satans Synagoge, som kalde sig selv Jøder og ikke ere det, men lyve. Se, jeg vil gøre, at de skulle komme og tilbede for dine Fødder og kende, at jeg har fattet Kærlighed til dig

pazya yihUdIyA na santo ye mRSAvAdinaH svAn yihUdIyAn vadanti teSAM zayatAnasamAjIyAnAM kAMzcid aham AneSyAmi pazya te madAjJAta Agatya tava caraNayoH praNaMsyanti tvaJca mama priyo 'sIti jJAsyanti|

10 Efterdi du har bevaret mit Ord om Udholdenheden, vil også jeg bevare dig ud af Fristelsens Stund, som skal komme over hele Jorderige for at friste dem, som bo på Jorden.

tvaM mama sahiSNutAsUcakaM vAkyaM rakSitavAnasi tatkAraNAt pRthivInivAsinAM parIkSArthaM kRtsnaM jagad yenAgAmiparIkSAdinenAkramiSyate tasmAd ahamapi tvAM rakSiSyAmi|

11 Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din Krone.

pazya mayA zIghram AgantavyaM tava yadasti tat dhAraya ko 'pi tava kirITaM nApaharatu|

12 Den, som sejrer, ham vil jeg gøre til en Søjle i min Guds Tempel, og han skal ikke mere gå ud derfra; og jeg vil skrive på ham min Guds Navn og min Guds Stads Navn, det nye Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og mit nye Navn.

yo jano jayati tamahaM madIyezvarasya mandire stambhaM kRtvA sthApayisyAmi sa puna rna nirgamiSyati| aparaJca tasmin madIyezvarasya nAma madIyezvarasya puryyA api nAma arthato yA navInA yirUzAnam purI svargAt madIyezvarasya samIpAd avarokSyati tasyA nAma mamApi nUtanaM nAma lekhiSyAmi|

13 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!

yasya zrotraM vidyate sa samitIH pratyucyamAnAm AtmanaH kathAM zRNotu|

14 Og skriv til Menighedens Engel i Laodikea: Dette siger han, som er Amen, det troværdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings Begyndelse:

aparaJca lAyadikeyAsthasamite rdUtaM pratIdaM likha, ya Amen arthato vizvAsyaH satyamayazca sAkSI, Izvarasya sRSTerAdizcAsti sa eva bhASate|

15 Jeg kender dine Gerninger, at du hverken er kold eller varm; gid du var kold eller varm!

tava kriyA mama gocarAH tvaM zIto nAsi tapto 'pi nAsIti jAnAmi|

16 Derfor, efterdi du er lunken og 'hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min Mund;

tava zItatvaM taptatvaM vA varaM bhavet, zIto na bhUtvA tapto 'pi na bhUtvA tvamevambhUtaH kadUSNo 'si tatkAraNAd ahaM svamukhAt tvAm udvamiSyAmi|

17 fordi du siger: Jeg er rig og har vundet Rigdom og fattes intet; og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige og blinde og nøgne.

ahaM dhanI samRddhazcAsmi mama kasyApyabhAvo na bhavatIti tvaM vadasi kintu tvameva duHkhArtto durgato daridro 'ndho nagnazcAsi tat tvayA nAvagamyate|

18 Jeg råder dig, at du af mig køber Guld, lutret i Ilden, for at du kan blive rig, og hvide Klæder, for at du kan klæde dig dermed, og din Nøgenheds Skam ikke skal blottes, og Øjensalve til at salve dine Øjne med, for at du kan se.

tvaM yad dhanI bhavestadarthaM matto vahnau tApitaM suvarNaM krINIhi nagnatvAt tava lajjA yanna prakAzeta tadarthaM paridhAnAya mattaH zubhravAsAMsi krINIhi yacca tava dRSTiH prasannA bhavet tadarthaM cakSurlepanAyAJjanaM mattaH krINIhIti mama mantraNA|

19 Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!

yeSvahaM prIye tAn sarvvAn bhartsayAmi zAsmi ca, atastvam udyamaM vidhAya manaH parivarttaya|

20 Se, jeg står før Døren og banker; dersom nøgen hører min Røst og åbner Døren, vil jeg gå ind til ham og holde Nadver med ham, og han med mig.

pazyAhaM dvAri tiSThan tad Ahanmi yadi kazcit mama ravaM zrutvA dvAraM mocayati tarhyahaM tasya sannidhiM pravizya tena sArddhaM bhokSye so 'pi mayA sArddhaM bhokSyate|

21 Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sæde hos mig på min Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sæde hos min Fader på hans Trone.

aparamahaM yathA jitavAn mama pitrA ca saha tasya siMhAsana upaviSTazcAsmi, tathA yo jano jayati tamahaM mayA sArddhaM matsiMhAsana upavezayiSyAmi|

22 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!

yasya zrotraM vidyate sa samitIH pratyucyamAnam AtmanaH kathAM zRNotu|