Aabenbaringen 22

1 Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udvæld de fra Guds og Lammets Trone.

anantaraM sa sphaTikavat nirmmalam amRtatoyasya sroto mAm aurzayat tad Izvarasya meSazAvakasya ca siMhAsanAt nirgacchati|

2 Midt i dens Gade og på begge Sider af Floden voksede Livets Træ, som bar tolv Gange Frugt og gav hver Måned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Lægedom for Folkeslagene.

nagaryyA mArgamadhye tasyA nadyAH pArzvayoramRtavRkSA vidyante teSAM dvAdazaphalAni bhavanti, ekaiko vRkSaH pratimAsaM svaphalaM phalati tadvRkSapatrANi cAnyajAtIyAnAm ArogyajanakAni|

3 Og der skal intet bandlyst være mere; og Guds og Lammets Trone skal være i den, og hans Tjenere skulle tjene ham,

aparaM kimapi zApagrastaM puna rna bhaviSyati tasyA madhya Izvarasya meSazAvakasya ca siMhAsanaM sthAsyati tasya dAsAzca taM seviSyante|

4 og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal være på deres Pander.

tasya vadanadarzanaM prApsyanti bhAleSu ca tasya nAma likhitaM bhaviSyati|

5 Og Nat skal der ikke være mere, og de trænge ikke til Lys af Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og de skulle, være Konger i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)

tadAnIM rAtriH puna rna bhaviSyati yataH prabhuH paramezvarastAn dIpayiSyati te cAnantakAlaM yAvad rAjatvaM kariSyante| (aiōn g165)

6 Og han sagde til mig: Disse Ord ere troværdige og sande; og Herren, Profeternes Ånders Gud, har udsendt sin Engel for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart.

anantaraM sa mAm avadat, vAkyAnImAni vizvAsyAni satyAni ca, acirAd yai rbhavitavyaM tAni svadAsAn jJApayituM pavitrabhaviSyadvAdinAM prabhuH paramezvaraH svadUtaM preSitavAn|

7 Og se, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs Profetis Ord.

pazyAhaM tUrNam AgacchAmi, etadgranthasya bhaviSyadvAkyAni yaH pAlayati sa eva dhanyaH|

8 Og jeg, Johannes, er den, som så og hørte disse Ting, og da jeg havde hørt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels Fødder, som viste mig disse Ting.

yohanaham etAni zrutavAn dRSTavAMzcAsmi zrutvA dRSTvA ca taddarzakadUtasya praNAmArthaM taccaraNayorantike 'pataM|

9 Og han siger til mig: Gør det ikke; jeg er din Medtjener og dine Brødres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud!

tataH sa mAm avadat sAvadhAno bhava maivaM kRru, tvayA tava bhrAtRbhi rbhaviSyadvAdibhiretadgranthasthavAkyapAlanakAribhizca sahadAso 'haM| tvam IzvaraM praNama|

10 Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Profetis Ord, thi Tiden er nær.

sa puna rmAm avadat, etadgranthasthabhaviSyadvAkyAni tvayA na mudrAGkayitavyAni yataH samayo nikaTavarttI|

11 Lad den som gør Uret, fremdeles gøre Uret, og den urene fremdeles blive uren, og den retfærdige fremdeles øve Retfærdighed, og den hellige fremdeles blive helliggjort.

adharmmAcAra itaH paramapyadharmmam Acaratu, amedhyAcAra itaH paramapyamedhyam Acaratu dharmmAcAra itaH paramapi dharmmam Acaratu pavitrAcArazcetaH paramapi pavitram Acaratu|

12 Se, jeg kommer snart, og min Løn er med mig til at betale enhver, efter som hans Gerning er.

pazyAhaM tUrNam AgacchAmi, ekaikasmai svakriyAnuyAyiphaladAnArthaM maddAtavyaphalaM mama samavartti|

13 Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, Begyndelsen og Enden.

ahaM kaH kSazca prathamaH zeSazcAdirantazca|

14 Salige ere de, som tvætte deres Klædebon, for at de kunne få Adgang til Livets Træ og gå ind igennem Portene i Staden.

amutavRkSasyAdhikAraprAptyarthaM dvArai rnagarapravezArthaJca ye tasyAjJAH pAlayanti ta eva dhanyAH|

15 Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Morderne og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver Løgn.

kukkurai rmAyAvibhiH puGgAmibhi rnarahantRbhi rdevArccakaiH sarvvairanRte prIyamANairanRtAcAribhizca bahiH sthAtavyaM|

16 Jeg, Jesus, har sendt min Engel til at vidne for eder disse Ting om Menighederne, jeg er Davids Rodskud og Slægt, den strålende Morgenstjerne.

maNDalISu yuSmabhyameteSAM sAkSyadAnArthaM yIzurahaM svadUtaM preSitavAn, ahameva dAyUdo mUlaM vaMzazca, ahaM tejomayaprabhAtIyatArAsvarUpaH|

17 Og Ånden og Bruden sige: Kom! Og den, som hører, sige: Kom! Og den, som tørster, han komme; den, som vil, han modtage Livets Vand uforskyldt!

AtmA kanyA ca kathayataH, tvayAgamyatAM| zrotApi vadatu, AgamyatAmiti| yazca tRSArttaH sa Agacchatu yazcecchati sa vinA mUlyaM jIvanadAyi jalaM gRhlAtu|

18 Jeg vidner for enhver, som hører denne Bogs Profetis Ord: Dersom nogen lægger noget til disse Ting, da skal Gud lægge på ham de Plager, som der er skrevet om i denne Bog.

yaH kazcid etadgranthasthabhaviSyadvAkyAni zRNoti tasmA ahaM sAkSyamidaM dadAmi, kazcid yadyaparaM kimapyeteSu yojayati tarhIzvarogranthe'smin likhitAn daNDAn tasminneva yojayiSyati|

19 Og dersom nogen tager noget bort fra denne Profetis Bogs Ord, da skal Gud tage hans Lod bort fra Livets Træ og fra den hellige Stad, om hvilke der er skrevet i denne Bog.

yadi ca kazcid etadgranthasthabhaviSyadvAkyebhyaH kimapyapaharati tarhIzvaro granthe 'smin likhitAt jIvanavRkSAt pavitranagarAcca tasyAMzamapahariSyati|

20 Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen. Kom, Herre Jesus!

etat sAkSyaM yo dadAti sa eva vakti satyam ahaM tUrNam AgacchAmi| tathAstu| prabho yIzo, AgamyatAM bhavatA|

21 Den Herres Jesu Nåde være med alle!

asmAkaM prabho ryIzukhrISTasyAnugrahaH sarvveSu yuSmAsu varttatAM|Amen|