Aabenbaringen 21
1 Og jeg så en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere.
Hanchu invân thar le pilchung thar ku mua; invân masa le pilchung masa ngei ha ânmanga, male tuikhanglien khom ânmangrip zoi.
2 Og jeg så den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket før sin Brudgom.
Male Khopuilien Inthieng, Jerusalem thar hah, moiin a pasal don ranga ânthoka ân zoisai anghan Pathien kôm invân renga juong chum ku mu sa.
3 Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud.
Rêngsukmun renga rôl inringtakin ahong chongin ki rieta: “Atûn Pathien in chu munisingei lâia ajuong om zoi! Ama chu an kôm om a ta, male anni ngei hah a mingei nîng an tih. Pathien lelên an kôm om a ta, male ama hah an Pathien nîng atih.
4 Og han skal aftørre hver Tåre af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.
Ama'n an mitta mitrithingei murdi hûiminsâi pe ngei atih. Thina om khâi no nia, beidongnangei, chapnangei aninônchu natnangei khom om khâi no ni. Neinun muruo ngei hah ânmang suozoi.”
5 Og han, som sad på Tronen, sagde: Se, jeg gør alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere troværdige og sande.
Hanchu rêngsukmuna insung ngâipu han a tia, “Male atûn chu neinunngei murdi ki sin minthar zoi!” Ama han ko kôm, “Ma hih miziek roh, asik chu hi chongngei hih adik le taksônom an ni, a ti sa.”
6 Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den tørstige af Livets Vands Kilde uforskyldt.
Male ko kôm, “Ân zoi suozoi! Keima hih amotontak le anûktak, aphutna le amongna ki nih. Tukhom an tuiinrâl ngei murdi chu ringna tuikuong renga han amanboiin min nêk ngei ki tih, a tia.
7 Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans God, og han skal være min Søn.
Amenepu ngei ngân chu hima ngei hih ko kôm renga man an tih: keima an Pathien nîng ka ta, male anni ngei hah ka nâingei nîng an tih.
9 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, der vare fulde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.
Vântîrton sari ngei lâia inkhat khuriâi saria sip ripuingei mongna chôipu han ko kôm a honga, “Hong roh, male Belrite lômnu rang Moi hah nang min mu ki tih,” ni tia.
10 Og han førte mig i Ånden hen på et stort og højt Bjerg og viste mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen, fra Gud
Ratha'n mi manga, male vântîrton han muol insângtak sîpa ni tuonga. Pathien kôm invân renga juong chum Khopuilien Inthieng, Jerusalem hah mi min mua
11 med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som krystalklar Jaspissten.
male Pathien roiinpuinân ântêrdapa. Khopuilien hah lungmantam jasper lung angin, crystal lung anghan avâra.
12 Den havde en stor og høj Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og påskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers;
Kulpuilien roiinpui, insâng a dôna, mokotngei sômleinik hah vântîrtonngei sômleinik a enkol rang an oma. Mokotngei chunga han Israel jât sômleinik ngei riming ânzieka.
13 mod Øst tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og mod Vest tre Porte.
Akângtieng zet han mokotngei inthum aom paka: nisuotieng inthum, simtieng inthum, mârtieng inthum, nitâktieng inthum.
14 Og Stadens Mur havde tolv Grundsten, og på dem Lammets tolv Apostles tolv Navne.
Khopuilien kulpui hah lungphûm sômleinik chunga sin ania, mangei chunga han Belrite tîrton sômleinik ngei riming ânzieka.
15 Og han, som talte med mig, havde en Målestok, et Guldrør, for at han skulde måle Staden og dens Porte og dens Mur.
Vântîrton mi chongpuipu han khopuilien mokotngei le a kulpuingei minkhî rangin rângkachak minkhîna rotuon a dôna.
16 Og Staden ligger i Firkant, og dens Længde er lige så stor som Bredden. Og han målte Staden med Røret: tolv Tusinde Stadier; dens Længde, Bredde og Højde ere lige.
Khopuilien hah arikil atabanga, adung akhang an êlbanga. Vântîrton han minkhîna rotuon leh khopuilien hah a minkhia: adung hah mile isângkhat raza rangnga ania, akhang le ânsâng khom adung dôr ani.
17 Og han målte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter Menneskemål, hvilket er Englemål.
Vântîrton han kulpui khom a minkhi sa nôka, male ânsâng hah feet 216 ania, minkhîna an mang ngâi a chôi dungjûiin.
18 Og dens Murværk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, lig det rene Glar.
A kulpui hah jasper lunga sin ania, male khopuilien hah rângkachak ânthârlaka sin ania, lîm-en dôra vârliei ani.
19 Stadmurens Grundsten vare prydede med alle Hånde Ædelsten: den første Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde Smaragd,
Khopuilien kulpui lungphûmngei hah lungmantamngei jât dadangngei leh minvo ani. Lungphûm motontak hah jasper ania, inikna hah sapphire ania, inthumna hah agate ania, minlina hah emerald ania,
20 den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst.
rangngana hah onyks ania, urukna hah carnelien ania, sarina hah kuartz eng ania, irietna hah beryl ania, ikuona hah topaz ania, sômna hah chalcedony ania, sômleikhatna hah turkuoise ania, sômleinikna hah amethyst ani.
21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar.
Mokot sômleinik ngei hah lungintêrngei sômleinik an nia; mokot zet hah lungintêr inkhata sin chit an ni. Khopuilien lamlien hah rângkachak ânthârlaka sin ania, lîm-en eninlenpatthei anghan ani.
22 Og jeg så intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den almægtige, og Lammet.
Khopuilien sûng han biekin reng mu ma unga, Pumapa Pathien Râtinchung le Belrite hih biekin an ni sikin.
23 Og Staden trænger ikke til Sol eller Måne til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.
Khopuilien chunga êlminvâr rangin nisa le thâ nâng khâi maka, Pathien roiinpuinân a êlminvâr ngâi sikin, le Belrite hih a châti ani.
24 Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger bringe deres Herlighed til den,
Rammuola mingei hah avâra han lôn an ta, male pilchunga rêngngei an roiinpuinangei hong chôi lût an tih.
25 og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der,
Khopuilien mokotngei hah sûntin mo-ongin om a ta; khârin om tet noni ngei, mahan jân aom khâiloi rang sikin.
26 og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og Ære til den.
Khopuilien sûnga han namtinngei roiinpuina le neinunsampâr hong chôi lût nîng atih.
27 Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livets Bog.
Aniatachu neinun inthiengloi ngei, tukhom inzakpuiom sin thongei le milak thongei chu khopuilien sûnga han ite lûtpui thei no ni ngei. Belrite ringna lekhabua an rimingngei mizieka ompu ngei vai kêng ma khopuilien han an lût thei rang ani.
