Aabenbaringen 19
1 Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.
Soogv sum tvvpanam kokwng lo nyidomooku tolo gvngv nyi nyitwng gv rumdu dunam ainggo tvvpato, vbv minto, “Pwknvyarnvnyi hartv laka! ringnambaanamv, yunglitnamv, okv jwkrwv ngonugv Pwknvyarnv gv ngv!
2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Hånd.
Ninyigv jwngkadaka namv jvjv dunv okv sursimai dunv! Ninyigv lvkobv gwngmursingmur la sichingmooku sum alvmabv rigvnv yojokarnv um hv miyakaya toku. Pwknvyarnv ninyia mvritririt toku ogulvgavbolo hv ninyigv pakbu vdwa mvki sito.”
3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)
Bunu lvkodv gokrvdvto, “Pwknvyarnvnyi hartv laka! Mvriak taachala kainv pamtv nga guyuknam mvkwmvya ngv dvbvsingtambv sokchaa dungdu!” (aiōn g165)
4 Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned eg tilbade Gud, som sad på Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
Nyigagatv chanyi gula api okv turnv pwknamyarnam api ngv oogv dvbv dotumlo doonv Pwknvyarnvnyi bunu gublwk dula okv kumlajola rito. Bunu minto, “Pwknvyarnvnyi hartv laka! Amen!”
5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de små og de store!
Vbvrikunamv dvbvdotumnvnv lokv vlv gaam go aala, vbv minto, “ninyigv pakbu dvdv ngv okv nyi mvnwng ngv, kai nvngv jvka okv miang nvngv jvka, yvvdw ninyia mvngdv dudw ngonugv Pwknvyarnvnyi hartv laka!”
6 Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og, som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt Kongedømmet.
Vbvrikunamv ngo nyitwng mvnwng gv gaam adu ainggo tvvpato, vv isi dvngdo adu aingbv, okv doogumgumnam jvbv, ngo tvvpato. Ngo bunua vbv mindubv tvvto, “Pwknvyarnvnyi hartv laka! ogulvgavbolo Ahtu, ngonugv kairungnv Pwknvyarnv dvbv ngv!
7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
Klai ngonu harjuk milaju okv mvngpu laju; Kaju ngonu ninyigv kainama hartv laju! Ogulvgavbolo Svlarkuu gv nyida ridwv aaduku okv nyida lvgabv nyimv nyamji nvngv atubongv ripvdakpv sutoku.
8 Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
Darwknv ungnv vji am ninyia koomu toku.” (Kaapunv vji vdwv Pwknvyarnv gv nyi vdwgv alvnv kudungkua ngv.)
9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.
Vbvrikunamv nyidogindung ngv nga minto, “lvktoka sum: yvvnyi Svlarkuu gv nyida dvpam lo gokpa pvdw vv bunu mvngpuv.” Okv nyidogindung ngv mindvto, “soogv minam si Pwknvyarnv gv jvjvnv gaamv.”
10 Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Ånd.
Ngo ninyia kumnamjonam lvgabv ninyigv lvchu kampwk lo guba lwkto, vbvrinamv hv nga minto, “no vbvriyoka! Ngo noogv lvkobv okv kvvbi mvngjwngnv ajin Jisu gv kaatam nama jvjv nga gakbwng la rinv vdwgv lvkobv ridum minggvnv pakbu akonv. Pwknvyarnvnyi kumtojoto laka!” Ogulvgavbolo Jisu gv jvjvnv kaatamnam si nyijwk vdwgvlo dow jilwkkunam ngv.
11 Og jeg så Himmelen åben, og se en hvid Hest, og han, som sad på den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med Retfærdighed.
Vbvrikunamv ngo nyidomooku nga chikuk dubv kaato, okv hoka yapungnv gora ako dooto. Hogv gorajoknv um jwkjwkvrwknv okv jvjv ngv vto; hv jvjv lokv jwngkadakadu okv vbv vv ninyigv nyimak aka rimisidu.
12 Men hans Øjne vare Ildslue, og på hans Hoved var der mange Kroner; han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;
Ninyigv nyikv vmvgv mvriak jvbv ridu, okv hv ninyigv dumpo lo dumlup achialvgo bintoku. Hv ninyigv aolo amin lvknam go doodu, vbvritola ogugo lwkpvdw um yvvka kaachin ma vbvritola ninyi atubongv mvngchik um chinsudu.
13 og han var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
Vkvgv vji gvvnamv oyi gobv ridu. Vkvgv aminv “Pwknvyarnv gv Gamchar.”
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham på hvide Heste, iførte hvidt, rent Linklæde.
Nyidomooku gv sipai vdwv darwknv yapungnv vji vkv gvvtola okv yapungnv gora lo dootola ninyia vngming gvvdu.
15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed skulde slå Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.
Diringmooku mvnwng nga paya yanvnv riukse ripu nvgo, ninyigv napa lokv lindu. Hv riokdwr riokda lokv bunua rigv nvre, okv Hv kairungnv Pwknvyarnv gv haachi gv opo minjup nvnv lo opo nga menjapla limure.
16 Og på Kappen, på sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.
Ninyigv vji lola okv harpo lo vbv lwknam amin go gvvdu: “dvbv vdwgv lokv Dvbv ngv okv atu vdwgv lokv Ahtu ngv.”
17 Og jeg så en Engel stående i Solen, og han råbte med høj Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadver
Vbvrikunamv ngo doonyi gv aolo nyidogindung ako dakdubv kaato. Ninyi dopintain tvso pvta jarnv mvnwng am adu dutv rungbv gokto: “Pwknvyarnv gv kairungnv dvpam pamdubv aadum sidubv aatoka!
18 for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde på dem, og Kød af alle, både frie og Trælle, små og store.
Aatoka okv dvbv vdwgv adwn, sipai am rigvnv vdwgv adwn, okv sipai vdwgv adwn, okv gora vdwgv okv gorajoknv vdwgv adwn, okv nyi mvnwng gv adwn, okv nyira vdwgv adwn, okv ajarabi bv rinv adwn, okv kainv okv miangnv vdwgv adwn am dvdubv aatoka.”
19 Og jeg så Dyret og Jordens Kongen og deres Hære samlede for at føre Krig imod ham, som sad på Hesten, og imod hans Hær.
Vbvrikunamv kuring ngo svnwng okv sichingmooku gv dvbv vdwa okv bunugv sipai vdwa adum sitola hogv gora aolo doonv um la okv vkvgv sipai nga yalung bv padap minsu dubv vla aakum dubv ngo kaato.
20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Åsyn, hvormed han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl. (Limnē Pyr g3041 g4442)
Svnwng am patwk lo bootoku, ninyigv kaagia lo kaasartabo bv rila mvvla rinv oogv nyijwk kupnv umka laadumsila bootak svto. (Vbv lamrwpanam bv rila hv bunua svnwng gv mvunam okv murti am kumlajola rinv bunu vdwa mvvkup rukupto.) Svnwng umla okv mvvnv nyijwk um anyia sulpur gv vmvgv svmasa bolo turdubv orlwkto. (Limnē Pyr g3041 g4442)
21 Og de andre bleve ihjelslåede med hans Sværd, som sad på Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede at deres Kød.
Bunugv sipai vdwa oogv gora aolo doonv gv gaam lokv linv riukse lokv paki toku; okv bunugv svma adwn am pvta mvnwng ngv dvnya nyoku madu bv dvmin toku.
