Aabenbaringen 19
1 Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.
Masuole han invâna loko mipui tamtak ngei he rahang inringtak angati, “Pathien minpâk roi! Sanminringna, roiinpuina, le sinthotheina ngei chu ei Pathien ta ani! ti ki rieta.
2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Hånd.
A roijêknangei chu adikin asa ani! Ama han notizuor inthang, ânrêna sika pilchung siet ngâi le a tîrlâmngei that ngâinu theiloi minchangin dûk a mintong zoi.”
3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)
An iniek sira, “Pathien minpâk roi! Khopuilien roiinpui kâng minhekna meidonngei renga meikhu chu tuonsôt tuonsôtin chungtieng kal tit atih!” (aiōn g165)
4 Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned eg tilbade Gud, som sad på Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
Upangei sômnikminli le iring parân minli ngei han inbokin, “Amen! Pathien minpâkin om rese!” tiin rêngsukmuna insungpu hah chubai an mûka.
5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de små og de store!
Hanchu rêngsukmun renga han rôl ahôn ringa, “Ei Pathien manpâk roi, a tîrlâmngei murdi le mingei murdi, achîn alien, ama mirit tho ngei murdi'n!” a tia.
6 Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og, som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt Kongedømmet.
Hanchu loko tamtak rahang, tuitâk rahang angati, mechêk puok rahang inringtak angati, “Pathien minpâk roi! Pumapa ei Pathien Râtinchung hih Rêngpa ani! an ti ki rieta.
7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
Ei râiminsân ei ti u; a roiinpuina minpâk ei ti u! Belrite innei zora ahong tung zoi, male a moi khom amananâkin ânthok zoi.
8 Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
Amanu hah puoninnêm ânthieng ântêrdap insil rang pêkin aom zoi.” (Puoninnêm hih Pathien mingei sintho asa ngei hah ani).
9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.
Hanchu vântîrton han ko kôm, “Mahi miziek roh: Belrite inneina ruolhoia siela omngei chu satvur an ni.” Male vântîrton han abôk sira, “Ma ngei hi Pathien chong dik ngei ani,” a tia.
10 Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Ånd.
A ke bula chubaimûk rangin kên boka, aniatachu ama'n, “Ma anghan tho no roh! Keima khom ni tîrlâm champui le iempu champuingei, Jisua chongtak phuonga pompu ngei murdi na champui kêng ki ni. Pathien chubaimûk roh!” ni tia. Jisua chongtak a phuong hih Pathien chongrilna ratha ani.
11 Og jeg så Himmelen åben, og se en hvid Hest, og han, som sad på den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med Retfærdighed.
Hanchu invân ân-ong ku mua, male mahan sakor ngoi aoma. Achunga chuongpu hah Taksônom le Adik ani; ama han adiktakin roi a jêka a râlngei a doi ngâi.
12 Men hans Øjne vare Ildslue, og på hans Hoved var der mange Kroner; han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;
A mitngei hah meidon aphuoa, male a lua rênglukhumngei tamtak ân khuma. A chunga riming ânziek amananâk pêna chu tutên imo aomtie an riet theiloi a dôna.
13 og han var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
Kâncholiinchuol thisen ânzozit ân haka. A riming chu, “Pathien Chong,” ani.
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham på hvide Heste, iførte hvidt, rent Linklæde.
Invâna râlmingei han a nûk an jûia, puoninnêm ngoi ânthieng leh invôn sakor ngoi ngei chunga an chuonga.
15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed skulde slå Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.
A bâi renga khandai ngaidak ahong jôka, ma lehan namtinngei doiin mene atih. Thîr tôkmol le an chunga roijêk a ta, male Râtinchung Pathien taksina natak uain sômna khur sûnga han sirdên atih.
16 Og på Kappen, på sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.
A kâncholiinchuol le a keêla han, “Rêngngei Rêngpa le pumangei Pumapa,” ti riming miziekin aoma.
17 Og jeg så en Engel stående i Solen, og han råbte med høj Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadver
Hanchu vântîrton nisa chunga ânding ku mua. Phâivuo kâra vângei avuong murdi kôm han rôl inringtakin ân ieka: “Hong ungla hôntup roi Pathien ruolhoi roiinpuitaka rangin!
18 for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde på dem, og Kød af alle, både frie og Trælle, små og store.
Hong ungla, rêngngei meh, râlmi uliengei meh, le râlmingei meh, sakorngei meh le a chunga chuongngei meh, mingei murdi meh, suokngei meh le zalenngei meh, alien le achîn ngei meh, hong sâk roi!” a tia.
19 Og jeg så Dyret og Jordens Kongen og deres Hære samlede for at føre Krig imod ham, som sad på Hesten, og imod hans Hær.
Hanchu sarâng le pilchunga rêngngei le an râlmingei hah sakor chunga chuongpu le a râlmingei doia inbuonpui rangin an hôntûp ku mua.
20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Åsyn, hvormed han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl. (Limnē Pyr g3041 g4442)
Sarâng hah an sûra, dêipu dikloi a mitmua sininkhêlngei sinpu hah khom an sûr sa. (Ma sininkhêlngei a sin sika han sarâng sînthona dôn ngei le arimil chubaimûk ngâipu ngei hah a huong ngei ngâi ani.) Sarâng le dêipu dikloi ngei anruonin an ringchungin kâta kâng, meidîla han an vôrpai ngei zoi. (Limnē Pyr g3041 g4442)
21 Og de andre bleve ihjelslåede med hans Sværd, som sad på Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede at deres Kød.
An râlmingei hah chu sakor chunga chuongpu bâia hong jôk khandai lehan a that ngeia; male vângei murdi han an phari dodôrin an meh ngei hah an sâk zoi.
