< Aabenbaringen 19 >
1 Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.
Etter dette hørte jeg noe som lød som kraftige stemmer fra en stor skare mennesker i himmelen. De ropte:”Hyll Gud! Vår Gud har frelst oss! Han har vist sin ære og makt
2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Hånd.
ved å dømme sant og rettferdig. Han har dømt den prostituerte kvinnen, den kraftfulle byen som ødela verden med sin seksuelle utskeielser. Han har hevnet seg på henne for drapene på sine tjenerne.”
3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. (aiōn )
Så ropte de enda en gang:”Hyll Gud! Røken fra henne stiger opp i all evighet!” (aiōn )
4 Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned eg tilbade Gud, som sad på Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
De 24 lederne i himmelen og de fire skikkelsene falt ned og tilba Gud som sitter på tronen, og sa:”Ja, det er sant! Hyll Gud!”
5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de små og de store!
Fra tronen kom det en stemme som sa:”Hyll vår Gud, alle dere som er tjenerne hans, alle dere som lyder og tilber ham, både fine mennesker og vanlige folk.”
6 Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og, som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt Kongedømmet.
Enda en gang hørte jeg noe som lød som stemmen fra en stor skare mennesker. Stemmene lød som lyden av store vannmasser, som drønnende torden. De ropte:”Hyll Gud! Herren, vår Gud, han som har all makt, han er den som regjerer.
7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
La oss være glade og juble og gi ham æren. Det er tid for Lammets bryllupsfest. Hans brud har gjort seg i stand.
8 Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
Gud har gitt henne rett til å kle seg i skinnende hvitt, fint tøy av lin. Det fine tøyet av lin er et bilde på at bruden, alle som tilhører Gud, har fulgt hans vilje.”
9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.
Engelen sa til meg:”Skriv: Lykkelige er de som er innbudt til Lammets bryllupsfest.” Han fortsatte:”Dette er et sant budskap, og det kommer fra Gud.”
10 Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Ånd.
Da falt jeg ned ved føttene av engelen for å hylle ham, men han sa:”Nei, ikke gjør det! Jeg er bare Guds tjener, akkurat som du og de andre troende som sprer budskapet om Jesus. Det er Gud du skal tilbe, for sannheten om Jesus inspirerer menneskene til å holde fram Guds budskap.”
11 Og jeg så Himmelen åben, og se en hvid Hest, og han, som sad på den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med Retfærdighed.
Jeg så himmelen åpen, og jeg fikk se en hvit hest. Rytteren som satt på den heter”Troverdig og Sann”. Han er rettferdig både når han dømmer og når han kjemper.
12 Men hans Øjne vare Ildslue, og på hans Hoved var der mange Kroner; han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;
Øynene hans er som ild, og han har mange kroner på hodet sitt. Ett navn står skrevet på ham, men ingen vet hva det navnet betyr uten han selv.
13 og han var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
Han er kledd i en kappe som har blitt dyppet i blod. Navnet hans er”Ordet fra Gud”.
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham på hvide Heste, iførte hvidt, rent Linklæde.
Jeg så himmelens armeer, kledd i skinnende hvitt, fint tøy av lin, som fulgte etter ham på hvite hester.
15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed skulde slå Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.
Fra munnen hans kommer det ut et skarpt sverd som han skal beseire folkene med, og han skal herske over alle med total makt. Han skal trampe druene i Guds vinpresse til mos, og Gud, han som har all makt, skal la folkene få drikke sin glødende vredes vin.
16 Og på Kappen, på sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.
På kappen hans, over lårene, står det skrevet et navn:”Kongenes Konge og Herrenes Herre.”
17 Og jeg så en Engel stående i Solen, og han råbte med høj Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadver
Jeg så også en engel som sto inne i solen. Han ropte med kraftig stemme til alle fugler som fløy over himmelen:”Kom hit og samle dere til Guds store måltid.
18 for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde på dem, og Kød af alle, både frie og Trælle, små og store.
Dere skal få spise kjøtt av makthavere, høye militære og ledere, fra hester og ryttere, ja, fra alle folk, frie og slaver, fine mennesker og vanlige folk.”
19 Og jeg så Dyret og Jordens Kongen og deres Hære samlede for at føre Krig imod ham, som sad på Hesten, og imod hans Hær.
Jeg så at udyret, alle makthaverne i verden og armeene deres hadde samlet seg for å kjempe mot ham som satt på hesten og mot armeen hans.
20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Åsyn, hvormed han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl. (Limnē Pyr )
Udyret ble tatt til fange, sammen med den falske profeten, han som hadde utført mirakler på udyrets oppdrag og bedratt alle som hadde tatt imot udyrets merke og tilbedt bildet av udyret. Både udyret og den falske profeten ble levende kastet i sjøen av ild som brenner som svovel. (Limnē Pyr )
21 Og de andre bleve ihjelslåede med hans Sværd, som sad på Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede at deres Kød.
Hele armeen deres ble drept av sverdet som gikk ut av munnen til rytteren. Alle fuglene spiste seg mette på kjøttet deres.