Aabenbaringen 19
1 Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.
Erah lilih, rangmong ni miloong hantek tek cheekti arah likhiik jap chaattang, ame jeng arah ah, “Rangte phoong an! Khopiiroidong, erangka, nyia chaan aphaan loong ah seng Rangte di!
2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Hånd.
Heh ih dandeeha loong aba epun ejun! Hansangte minuh ih hatoh ah heh jootthih mootkaat nawa ih thet haat ha rah Rangte ih dut haat etta. Rangte ih heh laksuh loong tek haatta tungthoidi heteenuh ah chamthukta.”
3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)
Neng ah we riing rumta, “Rangte Phoong ih! Elong samnuthung matkhaamta weelak dowa weekhot ah roitang raang ih khot ah!” (aiōn g165)
4 Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned eg tilbade Gud, som sad på Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
Phokhoh rooknyi wabaji nyia jaat baji ething jih ajaat loong ah datti rumha no luungwang tongtheng ni tongte, Rangte rangsoom rumta. Neng ame jeng rumta, “Amen! Rangte Phoong ih!”
5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de små og de store!
Eno erah luungwang tongtheng dowa root ame jengta, “Seng Rangte ah ephoongpha an, heh mina nyia heh laksuh ehin elong thoontang ih, nyia o heh ra choote loong rah ih ah!”
6 Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og, som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt Kongedømmet.
Erah lilih miloong cheekti arah likhiik jap chaattang, choonraak ni juung rengjan arah likhiik angta, ranghuung rangmok likhiik nep angta. Neng ame jeng arah chaattang, “Rangte Phoongpha an! Tumeah, seng Teesu luungwang, aju ba Elong Rangte!
7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
Seng loong tenroon roon ang ih; heh tumthan rak erah phoongpha ih! Tumeah saapsah kuhoon saapoot ah echang ela, erah raang ih jaalah heh teeteenuh ih ban khookhamha.
8 Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
Erah nuh asuh nyuleep saachamcham nyia phaakjaaja et kap thuk suh korumha.” (Nyuleep ah langla Rangte mina loong mootkaat ese ah.)
9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.
Eno rangsah ih ngah suh baat tahang, “Arah raang uh: Saapsah kuhoon sadung theng ni o poonha, erah loong ah tenroon ang ah.” Rangsah ah amah nep ih wakjengta, “Arah loong ah Rangte amiisak jengkhaap.”
10 Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Ånd.
Ngah heh lathong ni heh rangsoom suh kotbon tang, enoothong heh ih ngah suh baat tahang, “Erah nak re uh! Sen loong damdi nyia Jisu ih amiisak tiitwaan dong baatta ah kapte nyia hanpiite loong damdi ngah uh laksuh esiit. Rangte Soom ih!” Tumeah Jisu ih amiisak tiit dong baatta abah khowah loong suh jeng thukta rah.
11 Og jeg så Himmelen åben, og se en hvid Hest, og han, som sad på den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med Retfærdighed.
Erah lidi rangmong laangdaap arah japtuptang, eno erah di mok epuung angta. Erah mok sakkhoh adi tongte asuh Amiisak nyia Tuungmaangte et poonta; heh ih epun lam ih dandeeha nyia raamuila.
12 Men hans Øjne vare Ildslue, og på hans Hoved var der mange Kroner; han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;
Heh mik ah weelak likhiik, nyia heh khoh adi luungwang khopok hantek pokta. Heh men ah heh sak sak ni raangcho angta, ang abah uh erah tumjih men angta ih o ih uh tajat rumta heheh ih ba jatta.
13 og han var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
Heh ih kapta choom araang ah sih pan angta. Heh men ah “Rangte Jengkhaap.”
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham på hvide Heste, iførte hvidt, rent Linklæde.
Rangmong nawa arami loong ah nyuleep saachamcham ah kap rum ano, mok epuung khoni heh lilih ih roong phankhoom rumta.
15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed skulde slå Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.
Heh tui nawa lang thewaawa ang arah dong taha, eno erah lang dowa ih deek akaan loong ah jen ah. Heh ih jaantaan ah maak ano neng loong ah pan rum ah, nyia heh ih Elong Rangte tenkhat theng Khamjit nok ah kham pan ih soopnak ah.
16 Og på Kappen, på sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.
Heh choom nyia heh wiing adi hemen amet raangta: “Luungwang loong tokkhodi Luungwang, teesu loong tokkhodi Teesu.”
17 Og jeg så en Engel stående i Solen, og han råbte med høj Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadver
Erah lilih ngah ih rangsa ni rangsah chap arah japtuptang. Heh ih rangkhoh ni woh loong puta asuh riing baatta: “Raahan Rangte elong sadung adoh room raahan!
18 for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde på dem, og Kød af alle, både frie og Trælle, små og store.
Raahan no, luungwang loong, sipaahi saahaap loong, nyia sipaahi loong, si ah phak raahan, mok nyia mok sak ni tongte loong si ah, mina loong si ah, dah nyia dah lah angte, ehin elong mina loong si ah phak raahan!”
19 Og jeg så Dyret og Jordens Kongen og deres Hære samlede for at føre Krig imod ham, som sad på Hesten, og imod hans Hær.
Erah lilih ngah ih siithinyakhah nyia hatoh dowa luungwang loong nyia neng sipaahi loong ah mok khoni tongte, nyia heh sipaahi loong damdoh rookmui suh lomkhoon rum arah japtuptang.
20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Åsyn, hvormed han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl. (Limnē Pyr g3041 g4442)
Siithinyakhah ah phaatak ni sakwanta nyia emoong khowah heh ngathong epaatjaatheng reete ah, uh heh damdi phaatak ni sak rumta. (Erah epaatjaatheng reeraang rah ih, siithinyakhah laaphaang soomte nyia siithinyakhah sin pan angte loong ah heh ih mokwaanta.) Siithinyakhah nyia emoong tiitbaatte khowah enyi nyi ething ih we beng adi haatwanta, eno koonthook damdi khaam thuk rumta. (Limnē Pyr g3041 g4442)
21 Og de andre bleve ihjelslåede med hans Sværd, som sad på Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede at deres Kød.
Neng sipaahi loong ah mok khoni tongte wah tui nawa lang dong ra taha rah ih tek haat rumta, nyia neng si ah woh loong ih mathan jen phak ah ih phak rumta.
