< Aabenbaringen 19 >

1 Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.
Vunchielutiele ienchi phuniekhaphuliekh eilimenyu likhwanana niekhielielo eikya liephugha eilivaha eiliavanu khukyanya lieliekhunchova, “Haleluya. Uvuophokhi, nuvuvaha, na mankha fyoni fya Nghuluve vietu.
2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Hånd.
Uvuohieghi uwamweni vuwatielweli, nukhugholokha, ulwakhuva ang'ieghile undhighu umbaha yuywa ananghiele eikhielungha khuvulieghu uwa mwene, avombiele alutieliele unkhisa ughwa vavombi va mwene, ghuo aghudhudhiela yuoywa.”
3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)
Akhakhilivukhila ghanghe vakhanchova, “Haleluya! Eilyosi eilyamwene pwulietogha khukyanya khusila lusikhu.” (aiōn g165)
4 Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned eg tilbade Gud, som sad på Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
Avaghogholo vala ishilini na vane nie fyuomi fine fikheisaya nukhunghienia Unghuluve uviietama phaghieghodha eikya vuntwa. Pwu valiekhunchova, “Amina. Haleluya!”
5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de små og de store!
Pwu eilimenyu liekhahuma phaghieghodha eikya vuntwa, likhanchova, “Munghinieaghe Unghuluve mwie vanu, na mwie vavombi va mwene mwievoni, umwe yumwe mukhuomwiedhikha umwene avana na vavaha.”
6 Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og, som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt Kongedømmet.
Pwu niekhaphuliekha eilimenyu ndheilya vanu avienghi hanghe ndamaghasi aghie khwovela amienghie, hanghe ndhie njansie eiyimuliekha nukhuluma, vuyieta, “Haleluya! Unkhuludheva vie Nghuluve vietu, vie ielolela fyoni.
7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
Hanghe tuhovokhaghe tuhekhelaghe tusanaghe ulwakhuva eindoanuoluhekhelo ulwa khaikholo lwienchile, nuo mwienghaeitesanienche.”
8 Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
Vantavuole ukhufwala eimwenda eiminonu eighieng'ala eigyakhitani (iekhietani eikhienonu nchuo mbombo inchinoghiele iechaviedhiekhi).
9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.
Unsuhwaakhanchova nuone, “Ughasiembe agha: Vasayiewe vala vavo vielanghiwe ukhuluta khwila ifienu ifya Nkhakholo.” Vulevule akhambula, “Agha khumamenyu aghavuyelweli aghaNghuluve.”
10 Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Ånd.
Une niekhaghwa phasiphamalunde ghamwene ukhuta niensane nukhudhova, pwu akhambula akhata, “Wietekhelwe ukhuvo eiwo! Une nieliembombi ienieno navalukhololwo avakwibata inchinchoviwa nu Yesu. Mwiesayaghe khwa Nghuluve, ulwakhuva inchinchova uYesu ncha mepo uva nyamalagho.”
11 Og jeg så Himmelen åben, og se en hvid Hest, og han, som sad på den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med Retfærdighed.
Pwu nikhavona khunkyanya khudhiendhukha, lola khwale nie falasi eimbalafu! Uviaei toghiela ienkhwielanghowa Mwiedhikhi uvayie Lweli. Voophe vayielweli vieheigha nukhuvoomba eilighoha.
12 Men hans Øjne vare Ildslue, og på hans Hoved var der mange Kroner; han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;
Amiho ghumwene ghuhwanienine ndululiembo ulwa mwoto, hanghe phakyanya pha ntwe ughwamwene plalienifietambala fienghie. Hanghe alienielietawa eilyamwene ieilyo asikhuli avyaliemanyiele, aliemanyiele yuoywa mwene.
13 og han var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
Umwene afwaliele umwendha ughuvayuviekhe munkhisa, eilietawa lyamwene vieta vei lyiemenyu lya Nghuluve.
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham på hvide Heste, iførte hvidt, rent Linklæde.
Avasikhali avakhukyanya valienkhunkhongha munsana, veitoghiele iefalasi iei mbalafu, vafyliele eimyendh eikyakheitani eimienonu, eimievalafu eighievaliele.
15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed skulde slå Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.
Mundhomo gwamweni yiehauma eiphangha eiyietema yeiyo yieghiedha ifielungha fyoni, umwene vyalavalolela khuluobhiekhie ulwa kyuoma. Umwene veikhanya na malundhe iefyombo iefyavugheimbe nie lyovyo eilievaha eilya Nghuluve, umwenevie ie lolela phakyanya pha fyoni.
16 Og på Kappen, på sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.
Vouphe alienielietawa eilesiembiewa mu mwenda gwa mwene phakhieludhe kya mwene, NKHULUNDHEVA VA VAKHULUDHEVA HANGHE VEI INTWA VA VANTWA.
17 Og jeg så en Engel stående i Solen, og han råbte med høj Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadver
Pwu niekhalola niekhavona unsuhwa eimile pha lienchuva. Akhafyeilangha iefiedheghe fyoni iefie phululukha khuokyanya wiekhwielangha akhatoncha eiliemenyu akhata, “Mwinchaghe mwievoni muolundhamane pwuo phanienie khukyakhula khienghie eikya Nghuluve.
18 for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde på dem, og Kød af alle, både frie og Trælle, små og store.
Mwinche mulye einyama ei ya vankhuludheva, einyama eiya vavaha avalieghoha, einyama eiyavanu avavaha, einyama eiya falasi, eiya vanu voni, vavo valie mbwavuokhe na valie mbunkhunghwa, avavaha na avadheibhe.”
19 Og jeg så Dyret og Jordens Kongen og deres Hære samlede for at føre Krig imod ham, som sad på Hesten, og imod hans Hær.
Hanghe pwu nielikhukhievona eikhiekhanuna vankhuludheve ava khielungha phuphanienie na avasikhali vavou vakhava vie tesanienchie ukhuluta khwilwa eilieghoha nuo yuywa yuomo avyakhietoghiele eifalasi na vasikhali avamwene.
20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Åsyn, hvormed han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl. (Limnē Pyr g3041 g4442)
Ikhiekhanu kyaibatiewe nuo nyamalagho uvamwene uvavudhesi yuoywa akhavoniesye iefimanyielo eifyo phamiho ghamwene. Khufimanyielo ifyo khumbe fyale fya vudhesi akhavasyova vala vavo vauphieliele eikhiemanyielo eikya khiekhanu na vavo valiekwiesaya khukhiekwa niekya khiekhanu eikyamwene vuoni vuvavieli vakhataghiwa vuvanchighe vuomi mundhughuli eilya mwoto lielyo liekhwakha khukhiebielieti. (Limnē Pyr g3041 g4442)
21 Og de andre bleve ihjelslåede med hans Sværd, som sad på Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede at deres Kød.
Vala avasieghile voni vabhudhiwe khuo mundhu eiyahuomile mundhomo gwa youmo yuywa aitoghiele phakyanya pha falasi. Ifidheghe fyoni pwu fighieghuota einyama iencha mievieli gyaveine.

< Aabenbaringen 19 >