Aabenbaringen 19
1 Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.
Haniyere okoon hank'o etiru ayi ash k'aar artsok'o een wotts k'ááro darotse tshishi «Haleluya! kashiyonat mangon angonwere no Ik'o Izar Izewerke!
2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Hånd.
Bí angshonwere arik wotat kááwe, datsu b widon kimshtsu een wotts widetsu angsht bin fayere, bin fayatnwere b́ guutswots weero wershre.»
3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)
Aaninwere, «Haleluya! biyitsere keshiru s'úwo dúre dúrosh dambaan keshetwe!» etniye bokuhiri. (aiōn g165)
4 Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned eg tilbade Gud, som sad på Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
Hiye awd eenashuwotsnat awd azeets kashetswotswere naashi jooratse beyiru Ik'o Izar Izewersh bobaron gúp'gúp'at «Amen haleluya!» ett bosagadi.
5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de små og de store!
Haniyakon «Bín shatiru b́ guuts jamwotso, k'ac'nwotsu een eenwotsu Izar Izeweri udoore!» etirwo naashi joorotse b́ keshi.
6 Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og, som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt Kongedømmet.
Ay ashuwots k'ááro wos'iru aats k'arok'o, kúp' wotts guumi k'arok'o artso hank'o bí eree tshishi, «Haleluya! jam faltso no doonzo Izar Izewer naashitwe!
7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
Mereero jiwo b́ bodtsotse b́ guuyúnwere k'anbdek'tsotse woore gene'owone! gene'o woshwone! bínowere mangiwone!
8 Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
Golirwonat s'ayin taho b tahitwok'o bish imk'rere, tahanwere S'ayinwots kááw finoniye.»
9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.
Haniyak melakiyo «Mereero jiwoki móónat ushok s'eegetswots derekne» err guud'e bí eti, manats dabtnwere «Ik'o aap'anots arikeewwotsiye» bí eti.
10 Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Ånd.
Taawere sagadosh melakiyo tufishirots t baron t gup' gup'i, ernmó «K'aye! han k'alk'aye! taawere neenat Iyesussh gawo detsts ni eshuwotsnton guuts taane, Ik'osh sagadowe! ari bek' jamo Iyesus jangoshe b́gawefoni» bíeti taasha.
11 Og jeg så Himmelen åben, og se en hvid Hest, og han, som sad på den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med Retfærdighed.
Hniyere okoon daro b́ k'eshere t bek'i, mann nas' farsho t bek'i, farshmanatsnowere bedek'ts amanetsonat arika etetsoniye, bíwere kááwon angshitwe, kááwono kaaritwe,
12 Men hans Øjne vare Ildslue, og på hans Hoved var der mange Kroner; han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;
Bí ááwwots tawi laluwe boari, b́ tookatsnowere ay zewdiyots fa'ane, bíyere okoon konúwor b́ danaw bíyats guut'ets shúútso fa'e b́teshi,
13 og han var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
bíwere s'atson gupets taho tahdek'ke b́ teshi, b́ shúútsonwere «Ik' aap'a» eteeke.
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham på hvide Heste, iførte hvidt, rent Linklæde.
Nas' farshwotsats beedek'tswots, nas'onat s'ayin taho tahdek'ts daratsi jirwots b́jafrats botuwi,
15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed skulde slå Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.
ash naarwotsi bín b́ togetwo shiki goradi shasho b́ nonotsne b́ keshiri, bírri gumbonowere boon keewitwe, bíwere jam falts Ik'o fay shatiitso kitsit weyini biro fis'efook'o net'eetwe,
16 Og på Kappen, på sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.
b́ tahonat b́ shokatse «Nugúswotsatsi nugúso doonzwots doonzo» etiru shúútso guut'ere.
17 Og jeg så en Engel stående i Solen, og han råbte med høj Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadver
Maniyere il aawats need'dek'ts melaki iko t bek'i, bíwere daaratse bidiru kafuwotssh hank'o ett een k'aaron b́kuuhi, «Een wotts Ik' móónat ushok woore! ko'ewere!
18 for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde på dem, og Kød af alle, både frie og Trælle, små og store.
nugúsuwots meetso, kes' jishirwots meetso, kúp kes'etswots meetso, farshetswotsnat farshwotsn meetso, guuts woterawwotsnat guutswots meetso, k'ac'nwotsnat een eenwots meetso, wáár moore.»
19 Og jeg så Dyret og Jordens Kongen og deres Hære samlede for at føre Krig imod ham, som sad på Hesten, og imod hans Hær.
Mank'o s'ootsonat datsatsi nugúswotsn, boosh kes'fwotswere nas' farshatse beedek'tsonat bísh kes'f jirwotsnton kaarosh ikok boko'ere t bek'i,
21 Og de andre bleve ihjelslåede med hans Sværd, som sad på Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede at deres Kød.
Oortswotsu nas' farshatse beyirwo nonotse keshiru shiki goradon boúd'eyi, kaf jamwots bo meetso maat bowori.
