Aabenbaringen 18
1 Derefter så jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
Soogv kokwng lo ngo nyidomooku tolo gvngv kvvbi nyidogindung ako idubv kaato. Ninyi gvlo kairungnv tujupkunamv doodu, okv ninyigv kyaklakyaklin namv sichingmooku mvnwng lo unggoto.
2 Og han råbte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene og afskyede Fugle!
Hv gamtv rungbv goklinla minto: “Hv gimup loduku! kairungnv Bebilon ngv gimup loduku! Hv vjak uyuvram gv naam bv riroku okv darwk manv dow gv dukubv riroku; nvgwngnv kasingkanyaknv okv kaanwng manam pvta mvnwng ngv ninyigv aralo riging doogingbv riroku.
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
Holvgabv ninyigv gwngmur singmur lo mvngbiu monv maatar rungnv opo nga— diringmooku mvnwng ngv tvngtola tvngkium nyaduku. Siching soogv dvbv ngv ninyigv lvkobv alvmabv mvngbiula gwngmur singmur am risar sitoku, okv ninyigv achialv bv mvngbiula sirudraknv aingbv rinam lokv mooku soogv kurvpachu rinv mvnwng ngv nyitv nyaduku.”
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Går ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
Vbvrikunamv ngo kvvbi vlv gaam godv nyido tolo gvngv, mindubv tvvpato, linto kulaka, ngoogv nyi vdwv, ninyigv ara lokv linto kulaka! “Nonuno ninyigv aralo vkvnv rimur aba nga riming gvyoka; Nonuno ninyigv mvritrit paaji nama orpinorin siyoka!
5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
Ho ogulvgavbolo ninyigv rimur rinamv dosindoyinla nyidokolo chaachi duku, okv Pwknvyarnv ninyigv alvmabv rimur rinam lamtv nga mvngpadunv.
6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det Bæger, som hun har iskænket.
Hv nam oguaingbv ribvdw vbvchingching ninyiaka ritv ngurv tvka; Hv oguaingbv jibvdw vbv um kaiyabv anyi yago jikur toka. No lvgabv oguaingbv tvngmu dubv rungji pvdw vbvchingching ninyigv kobu lo maatar bv anyi yago dwkdubv pwkbiung lwkjilaka.
7 Så meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, så meget skulle I give hende af Pine og Sørg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
Ninyi vdwgo atubongv yunglit dukubv okv jemin dubv jipvdw vbvchingching achialv bv hirukaya nga okv mvngrunguya nama ninyia jitoka! Ogulvgavbolo ninyi atubongv minbwngto: ‘Ngo svka, dvnv akobv doodunv! Ngo hvngmi ma, ngo vdwloka mvngrunam chimare!’
8 derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
Vkvlvgabv, Hv alu gunyi chilichilum lokv ninyia dvngre— vv lvvma ngv, mvngrunguya, okv dvmayarwng ngv. Okv ninyia vmvlo baayuk reku, vkvlvgavbolo Pwknvyarnv Ahtu, ninyia jwngkadakanv vv gwlwkyachok nvngv.”
9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle græde og hyle over hende, når de se Røgen af hendes Brand,
Ninyigv mvngbiu okv gwngmur singmur riming gvvnv sichingmooku gv dvbv vdwv bunu vdwlo ninyia vmv ramnam gv mvkwmvya nga kaatola pamtv oogv lvgabv nyikla sarla okv kapla rireku.
10 medens de stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi på een Time er din Dom kommen.
Ninyigv hindarkaso hingkulo himing gvsv nga bunu busu la rinam lokv bunu adu lo dakdu. Bunu vbv minre, vdwgo busunamgo bv ridu! vdwgo mvngdwk namgobv ridu! kainv okv gwlwknv Bebilon pamtv ngv! nonua gunta akin lo mvritririt roku.
11 Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning:
Sichingmooku gv kurvpachu mvnv vka ninyigv lvgabv kapla okv mvngruto, ogulvgavbolo bunugv yikungyira nga yvvka rvvjinv kaakuma;
12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hånde vellugtende Træ og alle Hånde Arbejde af Elfenben og alle Hånde Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
Yvvka bunugv ain am, raaji am, kurvdonv vlwng am, okv tasing am; bunugv pakria, lwngbubulu vji, alapnv tanu, okv lvngdwkkwswknv vji; paala nyumanv singda, okv svtv hijung lokv mvnam nvgwngnv, okv maatar alvbv arv doonv singdasingpo, daaching riokdwr, riokdwr, okv marbol;
13 og Kanelbark og Hårsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Får og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.
okv namnwnv sinamon vsing, nvgwngnv namnw, nampunv, namunama bv mvnam, okv singlumlumbak; anggur ngurla, okv teli, ata okv gehu, svv okv svlar, gora, okv yira gvnv gari, nyira, okv vv tikmabv nyia turnv vkvnv um yvvka rvvnv kaamare.
14 Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig og alt det lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.
Kurvpachu mvnv vdwv ninyia minre, “noogv atubogv lvgabv alvnv yikungyira mvngnamv nyeroku, okv noogv nyitv tvgvnv dvdv ngv okv vkvnv kaaputain nam dvdv ngv nyeroku, okv no lvkoka um mapa kumare!”
15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og sige:
Kurvpachu mvnv vdwv, oogv pamtv lo yvvbunu kurvpachu rila nyitv kubvdw ho vdwv, adu bv dakreku, ogulvgavbolo bunu vdwv ninyigv hindarkaso nga paaming gvjikv vla busuto. Bunu vdwv kapre okv mvngrure,
16 Ve ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; thi i een Time er så stor en Rigdom lagt øde.
okv minre, “vdwgo busunamgo bv ridu! kainv pamtv lvgabv vdwgo mvngru namgobv ridu! Hv maatar alvbv arv doonv vji am gvla rito, lvngbubulunv, lvngdwkkvswknv, okv ain tasing vkvnv gvla, arv doonv vlwng, okv moti tasing vkvnv gvla rito!
17 Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde på Havet, stode langt borte
Okv vjak gunta akin gobv ninyigv nyitv ngv sibv nyengam roku!” Svpw mvnwng ngv rigvnv vdwv okv hoka vngnvchanv vdwv, svpw svnv vdwv okv svmasa gv hoka yvvbunu kudungkua rila pwlapaala turnam lvgabv rinv kvvbi vdwvka adu lo dakreku,
18 og råbte, da de så Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?
okv ninyia vmv lokv ramla mvriak taachanam mvkwmva nga kaatola bunu kapgokla kaptoku: “Vkvnv pamtv aingbv kvvbi pamtv yago doomato!”
19 Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
Bunugv dumpo aolo pvmvr nga jongpv modula, bunu kapla okv mvngrula, mindungdu, “vdwgo busunamgo bv ridu! kainv pamtv lvgabv vdwgo mvngru namgobv ridu! Hv vkvnv pamtv bv rito ninyigv yikungyira lokv svpw svnv vdwvka kokwnglo nyitv tvvlin nvla ritoku! Okv vjak gunta akin lo vkvgv ogumvnwng ngv nyengam roku!”
20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
Nyidomooku ngv, ninyigv mvyakriyak kunam lvgabv, mvngpu laka! Pwknvyarnv gv nyi vdwv okv Apostol vdwv okv nyijwk nyikiuk vdwv! mvngpu laka, ogulvgavbolo nonua oguaingbv hv mvpvdw Pwknvyarnv ninyia miyakaya duku!
21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Således skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
Vbvrikunamv nyidogindung kairungnv akonv vlwng lvngdo Pwktv rungnv go laarapto okv svmasa bv orlwk dula, vbv minto, “Svbv nam pamtv kairungnv Bebilon am orli lala lwkreku okv lvkoka kaapa kumareku.
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere;
Harp baja namgv miujek okv nyia vdwgv adu dunam, pungli tapnam okv tapu minam vdwa nonugv aralo vdwloka lvkodv tvvpa kumare! Kurvpachu mvnv kudungkua rinv nyi vdwgv; okv tami aam garmvknam lvngcho adu goka noogv ara lokv vdwloka tvvpa kumare!
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri.
Vdwloka mvdurupum gv loung goka noogv ara lokv kaapa kumare; Vdwloka nyimv okv nyilo laami sinam vkvnv adu goka noogv ara lokv tvvpa kumare. Noogv kurvpachu rinv ngv nyiamooku so mvnwng gv kaiyachok bv rito, okv noogv lama himur namv mooku soogv nyi mvnwng nga gwngkupto!”
24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede på Jorden.
Nyijwk vdwgv oyi am okv Pwknvyarnv gv nyi vdwgv oyi am pamtv ara hoka paatoku; vvjemabv, sichingmooku soogv nyi vdwa pakipamar kunam gv oyi am paakulo Bebilon pamtv nga mvritririt toku.
